*Vingeskudt Torm opgiver aktiesalg
*Minister: Danmark er ikke låst fast af Nordsøaftalen
*SOKs kommandolæge fik ærefuld anerkendelse
*Mols-Linien fastholder forventningerne
*Juleskibet får igen 30.000 i tilskud
*Rod Stewart sejler med på 'Titanic'-ruten i 2012
Dagens navn Hesychius, en højtstående officer i Antiochia under kejser Diokletian. Dagen er en af de 32 Tycho Brahesdage.
1883: USA indfører standard-tidsangivelse og har opdelt landet i fire tidszoner.
1928: Mickey Mouse optræder for første gang; det sker i tegnefilmen 'Steamboat Willie', som har synkroniseret lyd.
1963: Bell Telephone introducerer den første trykknaptelefon.
1966: Prinsesse Margrethe åbner Svendborgsundbroen, som er sidste led i den faste forbindelse Langeland-Tåsinge-Fyn.
1970: Den amerikanske læge Linus Pauling, offentliggør at store doser af C-vitamin kan beskytte mod forkølelse.
1973: Pga olie- og benzinmangel indføres bl.a. forbud mod privatkørsel om søndagen.
1978: Ved et besøg i den amerikanske sekt "Folkets Tempel" myrdes 1 kongresmand og 4 pressefolk.
Efterfølgende begår sektens leder og 911 tilhængere kollektivt selvmord.
2003: Mærsk Mc-Kinney Møller trækker sig tilbage fra posten som bestyrelsesformand for A.P. Møller-Mærsk A/S
Sol op 07:51 Sol ned 16:08
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - Ferie
Christian Petersen - Fædreorlov
John Ibsen - ITF i London
Jens Fage-Pedersen - Rødovre
FRA MEDIER
Pirateri
Live Piracy Report
401-11 16.11.2011: 2100 LT: POSN: 22:12.3N - 091:42.2E, Chittagong, Bangladesh.
Fem pirater bordede et container skib der lå for anker. Kaptajen startede alarmen og søgte med søgelys, men piraterne flygtede med skibsstores.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
Torm
Vingeskudt Torm opgiver aktiesalg
Det pressede rederi Torm dropper den ekstraordinære generalforsamling på tirsdag, hvor selskabet ellers havde annonceret en aktieemission for at hente ny kapital. Ifølge rederiet selv er det den økonomiske krise, der får Torm til at satse på at finde ny kapital på en anden måde, og selskabet nævner både nye aftaler med banker, besparelser på 100 mio. dollar og muligheden for en fortegningsemission for eksisterende aktionærer på op til 300 mio. dollar.
Business.dk 17/11 09:30, http://www.business.dk/transport/vingeskudt-torm-opgiver-aktiesalg
Torm på kinesisk pengejagt
Topfolk fra Torm, har forhandlet med en kinesisk bank, China Construction Bank, om et lån på 400 mio. kr. Det var et pres fra bankerne, som fik kineserne til at droppe lånet til Torm. Den kinesiske bank en nu blevet en del af det lånekonsortium, som skal sikre fremtiden for det kriseramte rederi og er dermed også med til at kræve en kapitalrejsning på 1,6 mia. kr.
Hvis lånet var gået igennem ville man kunne aflyse den emission på godt 540 mio. kr. som var planlagt til december og samtidig sikret rederiets græske hovedaktionær.
Børsen.dk/Ritzau 17/11 06:28, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/219809/
Mærsk
Minister: Danmark er ikke låst fast af Nordsøaftalen
Danmark har ikke forpligtet sig til at give Mærsk kompensation fremover, hvis regeringen ønsker at ændre Nordsøaftalen, siger klima- og energiminister Martin Lidegaard. Diskussionen om kompensationsafsnittet i Nordsøaftalen er teknisk, men afgørende. Afsnittet er nemlig blevet set som den afgørende juridiske knast, der har gjort det umuligt for Danmark som retsstat at ændre i beskatningen af nordsøolien på trods af, at oliepriserne er eksploderet, siden aftalen blev indgået.
Børsen.dk 18/11 06:49, http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/219810/
Danmarks tredjestørste oliefelt slipper med halv skat
Amerikansk-ejede Hess Denmark og statskontrollerede Dong slipper med halv skat i forhold til A.P. Møller-Mærsk, for den olie som de pumper op af Nordsøen. Årsagen er særligt lukrative afskrivningsordninger, der gør, at indtjeningen fra Danmarks tredjestørste oliefelt, Syd Arne, helt undgår at blive belagt med kulbrinteskat.
Hess Denmark sendte sidste år mere end en halv mia. kr. hjem i udbytte til olieselskabet Amerada Hess.
Epn.dk, 17/11, 23:30, http://epn.dk/brancher/energi/olie/article2611179.ece
SOKs kommandolæge fik ærefuld anerkendelse
Kommandolæge Henrik Allermand fik for nyligt tildelt Anders Lassen legatet for sin langvarige og ekstraordinære indsats for forsvaret, senest efter at krigsskibet 'ESBERN SNARE' havde været i ildkamp med formodede pirater i sommeren 2011. I indstillingen af komandolægen lød det blandt andet:
"Henrik Allermand har i flere perioder gjort tjeneste om bord på 'ABSALON' og 'ESBERN SNARE' ved Afrikas Horn og har overalt gjort et enestående lægefagligt arbejde"
Anders Lassen Fonden har navn efter major Anders Lassen, der gjorde en enestående indsats for Danmark under Anden Verdenskrig. Anders Lassen faldt i Italien den 9. april 1945, 24 år gammel.
Forsvaret.dk, 17/11, 14:39, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/Pages
Mols-Linien fastholder forventningerne
Mols-Linien har aflagt periodemeddelelse for tredje kvartal, hvor forventningerne fastholdes. Hurtigfærgeruterne Odden - Århus/Ebeltoft overførte i de 3 første kvartaler af 2011 534.758 personbiler, hvilket var 4,7 % mere end i samme periode sidste år. Antallet af overførte passagerer steg med 8,2 %, som en kombineret effekt af flere personbiler ombord samt vækst i antallet af passagerer med busselskabet Abildskou.
Rederiet fastholder forventningerne til helåret til et samlet underskud efter skat i 2011 på mellem 60 og 80 mio. kr.
Epn.dk, 17/11, 13:57, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2610556.ece
Bornholm
Billige færgebilletter fra 2012
Fra den 3. januar indfører rederiet BornholmerFærgen såkaldte "Billigbilletter" i et begrænset antal på ruterne fra Ystad og Køge til Bornholm. De nye billetter vil i lavsæsonen koste 798 kr. for en returbillet, gældende for en personbil med op til fem passagerer på Ystadruten, og i højsæsonen vil prisen være 1.372 kr.
Bornholm.nu, 17/11, 08:49, http://bornholm.nu/?Id=39182
Juleskibet får igen 30.000 i tilskud
Selvom Bornholm Regionskommunes økonomiudvalg ikke har flere penge i puljen til erhvervsfremme, så får BornholmerFærgens traditionelle juleskib i Køge 30.000 kr. i tilskud igen i år, oplyser borgmester Winni Grosbøll.
Udvalget vil finde pengene inden for sin samlede ramme.
Bornholmstidende.dk,17/11, 12:00, http://www.bornholmstidende.dk/?Id=31410
Samsøs natur trues af omladning af olie i Kattegat
Tendensen med at omlade råolie i Kattegat fortsætter tilsyneladende med af et større skib vest for Kalundborg. Med det nye skib, større mængder olie og et større antal skibe involveret stiger faren for olieudslip. Ifølge Samsø Kommune er der tale om ca. 8-10 omladninger om måneden, hvor der i danske farvande i mange år kun har været ca. 50 i alt.
Samme aktivitet finder sted i Kalundborg fjord, men enkelte gange har vindforholdene fået disse skibe til at søge læ øst for Samsø og operationerne har flere gange fundet sted nogle få hundrede meter fra Samsøs østkyst.
Samsø har ingen olieberedskab som kan beskytte strandene eller naturreservatet Stauns Fjord mod eventuelle udslip.
Samso.dk, 17/11, 13:23, http://www.samso.dk/Np.asp?Id=7151
Rod Stewart sejler med på 'Titanic'-ruten i 2012
Den skotske sanger Rod Stewart tager på sørejse i 'Titanic's kølvand til foråret i anledning af, at det i april 2012 er 100 år siden, luksuslineren sank, og 1517 mennesker omkom i Nordatlantens iskolde vand. Sangeren fortæller, at han sandsynligvis vælger det skib, der følger ruten fra Southampton til New York helt nøjagtigt og sejler hen over det sted, hvor Titanic gik ned.
Jp.dk, 17/11, 12:42, http://jp.dk/blitz/kendte/article2610057.ece
544 kg hash beslaglagt på færgehavnen i Hirtshals
Ved et rutinemæssigt tjek på færgehavnen i Hirtshals fik tolderne onsdag mistanke til en hollandsk lastvogn, der skulle med Color Lines superspeed-færge til Kristiansand i Norge. Med en mobil-scanner fandt tolderne 544 kilo hash, formentlig tiltænkt det norske marked hvor narkoen på gaden ville kunne have indbragt omkring 70 mio. norske kroner.
For tre uger siden beslaglagde det norske toldvæsen 560 kg hash på færgehavnen i Larvik - historiens største beslaglæggelse af hash i Norge.
Tv2nord.dk, 17/11, 16:35, http://www.tv2nord.dk/artikel/182328:Krimi--Halvt-ton-hash-beslaglagt-i-Hirtshals?rss
Søfart fredag d. 18/11
Indhold:
DFDS’ købstilbud underkendt
DFDS står alligevel ikke over for en snarlig overtagelse af det konkursramte færgerederi SeaFrance. Det blev klart onsdag, da den franske handelsret i Paris traf afgørelse om, hvorvidt DFDS’ og minoritetspartneren Louis Dreyfus Armateurs’ fælles købstilbud på SeaFrance kunne danne grundlag for en overtagelse.
Nyt Ærø-forlig sikrer alle ruter
Politikerne på Ærø er på ny nået til fælles fodslag om, hvordan øen frem-over bedst muligt kan betjenes af færger. Et helt nyt færgeforlig forudsætter som udgangspunkt alle fire færgeruter opretholdt som bilfærger, men med ny og lidt hurtigere tonnage kan man klare sig med tre færger.
Fleksibel diplom uddannelse på vej
Skiftende ude og hjemmeperioder er ikke længere nogen undskyldning for at give sig i kast med efteruddannelse. Center for Drift og Vedligehold på Fredericia Maskinmesterskole er på vej med en fleksibel variant af centerets diplomuddannelse i ledelse.
Det nye Søfart
Fagbladet Søfart skal moderniseres. Abonnenterne skal have mere for penge-ne, og første skridt er en relanceret avis og en helt ny hjemmeside. Præsentation af bladets nye chefre-daktør Jørgen Høg.
Portræt af Rohde Nielsens nye RN-6000 Master Class
Rohde Nielsen A/S bidrager med sine to aktuelle nybygninger til rækken af rekorder i Det Blå Danmark. »Balder R« og »Njord R« er således formentlig verdens største sandpumpere af typen Split Hopper Suction Trailer.
Kold krig om økonomi
Rederi krævede mere end 15 mio. kr. for påståede økonomisk belastende fejldispositioner af fratrådt direk-tør, men blev underkendt af Sø- og Handelsretten.
Millionoverskud i DanPilot på vej
Udviklingen er vendt i lodsvirksomheden DanPilot. Virksom-heden forventer i år et overskud på over 20 mio. kr. Med den nye regering figurerer lodsvirksomheden DanPilot nu under Erhvervs- og Vækstministeriet. Administrerende direktør i DanPilot, Lars S. Ahrendtsen, er samtidig klar over, at den politiske strukturændring kan få store konsekvenser for lodsvirksomheden.
Tier III motor på vej til
C-klassen
MAN Turbo & Diesel har undertegnet kontrakten for den første MAN B&W die-selmotor, der er bygget til ved hjælp af genbrug af udstødningsgassen (EGR-system) at opfylde IMO NOx Tier III-reglerne.
BALTIC DRY INDEX
1.898 (+14) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com,17/11, http://www.dryships.com/pages/report.asp
Danmark ligger i top med konkurstal
Antallet af konkurser blandt danske virksomheder op igennem krisens år udviser en betydelig større stigning end i langt de fleste europæiske lande. Antallet af konkurser i Danmark i perioden 2007-2010 steget med 170 procent. Det bliver kun overgået af Irland og Spanien. Det viser tal fra Erhvervsministeriet, der offentliggør tallene i en ny publikation, "Virksomheder i Krise", som skal være en del af regeringens bestræbelser på at kickstarte dansk økonomi.
Børsen.dk 17/11 07:52, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/219815/danmark_ligger_i_top_med_konkurstal.html
Ledige har udsigt til ekstra dagpenge
Regeringspartierne ser ud til at støtte Enhedslistens krav om, at dagpengeperioden skal forlænges for omkring 10.000 arbejdsløse. Både Socialdemokraterne og SF er positive. Regeringen har i forvejen forlænget dagpengeperioden for en del af dem, der står til at ryge over på kontanthjælp, når dagpengeperioden bliver halveret næste sommer.
Det drejer sig om dem, der var på dagpenge den 1. juli 2010.
Dr.dk 17/11 13:43, http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/11/17/130618.htm
LO og DA uenige om lærlingebonus
Partierne bag den kommende finanslov er blevet enige om at forsætte indsatsen for flere praktikpladser, som begyndte i november 2010. Konkret betyder ordningen, at virksomheder der tager lærling kan få en bonus på op til 70.000 kr.
Det er 20.000 kr. mere end for to år siden.
Det er helt nødvendigt med en ekstra stor indsats for praktikpladsen under krisen, mener LO.
Nej for det er spild af penge, mener Dansk Arbejdsgiverforening
Avisen.dk, 17/11, http://avisen.dk/giganter-strides-om-laerlingebonus_155544.aspx
300 mere fyres hos Nokia
Nokia fortsætter nedskæringerne, og den pressede, finske mobilgigant fyrer endnu 300 ansatte. Fyringerne sker i hjemlandet Finland og kommer ud over de 1.400 fyringer, som allerede blev meldt ud i april. Afskedigelserne sker gradvis indtil udgangen af 2012, skriver den svenske avis Dagens Industri.
Den nye fyringsrunde er et resultat af de forhandlinger, som Nokia-ledelsen siden september har ført med de finske fagforeninger.
Business.dk, 17/11, 14:22, http://www.business.dk/tech-mobil/endnu-300-fyres-hos-nokia
DSB underskud på en halv milliard
DSB har et underskud på 509 mio. kr. i de ni første måneder af 2011. I samme periode 2010 havde selskabet et overskud et overskud på 194 mio. Gennemgangen af tog og andet materiel, primært IC4, har påvirket resultatet negativt med godt 400 mio. kr. Af halvårsresultatet fremgik det ellers, at DSB ville komme ud med et samlet underskud på et sted mellem 125-150 mio. kr., men det billede er nu for alvor kørt agterud.
Information.dk, 17/11, 13:42, http://www.information.dk/telegram/285331
Multimedieskatten afskaffes i dag
Regeringen afskaffer multimedieskatten, erfarer Politiken fra flere kilder med kendskab til finanslovsforhandlingerne. I stedet genindføres den gamle ordning med beskatning, hvis man får stillet fri telefon til rådighed af sin arbejdsgiver.
Dog med den justering, at den rabat der gives hvis begge ægtefæller i en husstand betaler skatten bibeholdes og samtidig sænkes beløbsgrænsen fra 3.000 til 2500 kr.
Nyhederne.tv2.dk, 18/11, 05:26, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-45771213:omstridt-skat-afskaffes-i-dag.htm
Danmark i top tre på europæisk konkursrangliste
Nye tal fra Erhvervsministeriet viser, at antallet af konkurser blandt danske virksomheder er betydelig større end i langt de fleste europæiske lande. I perioden fra 2007 til 2010 har kun Irland og Spanien haft flere konkurser end Danmark. Tallene offentligøres i en ny publikation, 'Virksomheder i Krise', som skal være en del af regeringens bestræbelser på at kickstarte dansk økonomi.
Politiken.dk, 18/11, 07:09, http://politiken.dk/erhverv/ECE1454396/danmark-ligger-i-top-tre-paa-konkursrangliste/
Det kører for Norge
Norge er en overskudsnation i forhold til resten af Europa, både politisk og økonomisk fastslår Norges udenrigsminister i sin halvårlige redegørelse om aktuelle EU-sager og forholdet mellem EU og Norge.
Mange europæiske lande er fanget i et pres fra høj gæld og store budgetunderskud, og der er ingen enkel vej ud af uføret. Det kan snarere blive værre, vurderer den norske udenrigsminister.
Nyhederne.tv2. dk, 17/11, 12:57, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-45737056:norge-ene-om-at-lyse-op-i-europa.html
BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 567,32 DKK
100 Euro = 757,30 DKK
Danske Bank,18/11, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 33.800 (-200)
APM B-aktie: 35.720 (-140)
D/S Norden: 150.40 (-3,70)
Torm: 4.64 (-0,11)
DFDS: 371.50 (-0,50)
Mols-Linien: 12.60 (+1,60)
Børsen, 18/11, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html
(Barno/Mohni)