Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 1/8
Man 1/8-2011 10.00

Dagen hedder "Peters fængsling". I året 43 bliver apostlen Peter fængslet i Jerusalem af Herodes Agrippa, men en engel befrier ham ved at lade hans lænker briste. Efterfølgende rejser Peter til Rom og grundlægger den første kristne menighed, og den romersk katolske kirke regner ham for den første pave. Jesus sagde følgende ord til ham, som kan læses på indersiden af kuppelen i Peterskirken: "Du er Peter (klippe), og på denne klippe vil jeg bygge min kirke. Dig vil jeg give nøglerne til himlens rige".

Folketro: Regner det på denne dag, vil regnen vare hele måneden.

1137: Louis den VI af Frankrig dør og efterfølges af sin søn Louis VII, som iværksætter det katastrofale andet korstog.
1498: Christopher Columbus når Nordamerikas fastland. Han tror, at det er en ø, og han navngiver den Isla Santa.
1661: Adelsmanden Kaj Lykke skriver under på, at han skylder kongen 100.000. Han har antydet, at dronning Sophie Amalie har et forhold til sine lakajer. Gældsbeviset skal måske redde ham fra en anklage om majestætsfornærmelse.
1793: Frankrig introducerer som det første land i verden det metriske system for mål og vægt, et biprodukt af den franske revolution.
1834: Det britiske emperium afskaffer slaveriet og det anslås at 770.280 slaver bliver frie.
1902: De første radiostationer installeres i panserskibene "Helgoland" og "Herluf Trolle". Rækkevidden er ca. 65 kilometer og første kommunikation finder sted 7. august.
1912: Luftpost mellem London og Paris indledes.
1945: Søværnets Eksercerskole for værnepligtige oprettes i Arresødallejren.
1951: Grønlands Kommando oprettes. Første chef er kommandør F.H. Kjølsen, der udnævnes til midlertidig kontreadmiral.
1964: Marlene Dietrich optræder i Tivoli-varietéen.


1975: Helsinkiaftalen om menneskerettigheder underskrives af 35 nationer, dvs de vestlige lande og Sovjetunionen.


Sol op 05.17 sol ned 21.14

CO-SØFART KALENDER

John Ibsen – ferie til 15/8
Susanne Holmblad – ferie til 15/8
Mohni Bambara – ferie til 15/8

Henrik Mikkelen – ombord ”Pearl” i Oslo
 



FRA MEDIER

Pirateri
Pirater kræver erstatning efter drab
Ved en retssag i Sydkorea er fem pirater idømt lange fængselsstraffe på mellem 13 og 15 år, mens en enkelt af de fem fik livstidsdom efter at have skudt på produkttankeren ”Samho Jewelry’s” kaptajn på klos hold. Kaptajnen overlevede men er stadig hospitalsindlagt. Det sydkoreanske skib blev kapret af 13 pirater på vej fra Sri Lanka til De Forenede Arabiske Emirater den 15. januar, og fem dage senere bordet og sat fri af sydkoreanske soldater som gik til modangreb, og herunder dræbte otte pirater. De dømte pirater har anket dommene og herudover krævet erstatning for deres dræbte kammerater.
Maritime Danmark/Tradewinds, 1/8 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11478

Somalia internt
Der er opstået nye muligheder for at nødhjælp kan blive distribueret i Somalia til de hungersramte områder, efter tropper fra Den Afrikanske Union har nedkæmpet terrorister og fordrevet al-Shabaab fra det meste af hovedstaden Mogadishu. Ramadanen starter mandag og det kan betyde at kampene blusser op igen.
Avisen.dk, 31/7 16.12, http://avisen.dk/terrorister-nedkaempet-i-somalia_149919.aspx

FN vurderer at 1.300 somaliske flygtninge dagligt passerer grænsen til Kenya og nogle af dem har været måneder undervejs. Langt de fleste flygtninge er kvinder og børn fordi mændene bliver tilbage for at passe på evt. efterladte ejendele. Der er massiv mangel på nødhjælp i Somalia og FN kan kun arbejde i regioner hvor de føler sig sikre. Grænsen mellem Kenya og Somalia er vidt åben og det vrimler med soldater fra begge lande som administrerer flygtningestrømmen i al fredelighed (ved Dhoobley).
Politiken, 31/7 22.12, http://politiken.dk/udland/ECE1349936/politikendk-i-somalia-flygtninge-har-vaeret-undervejs-i-op-til-fire-maaneder/

IMB Piracy Report update
20/7 13.45 UTC psn 13:29.6N 042:35.9E ca 30nm NxW for Assab, Rødehavet
En produkttanker observerede en hvid skiff og en mørk skiff, begge med 6 pirater ombord i en afstand af 1,5nm. Den mørke skiff nærmede sig tankskibet med en fart på 15 knob. Kaptajnen slog alarm og foretog undvigemanøvrer. Da skiff'en var i en afstand af 0,6nm affyrede et sikkerhedsteam ombord en parachute rocket mod skiff'en hvilket denne ignorerede. Da skiff'en var i en afstand af 0,5nm, observerede de bevæbnede vagter 3 skydevåben, en stige og en stage i skiff'en og de affyrede varselsskud, hvorefter piraterne afbrød angrebet.

21/7 11.30 LT psn 13:25N 042:50.6E ca 24nm NxE for Assab, Rødehavet
Seksten pirater i fire skiffs nærmede sig et tankskib. Kaptajnen øgede hastigheden og foretog undvigemanøvrer. Pirat-bådene kom i en afstand af 300 meter fra tankskibet, men var ude af stand til at komme nærmere, på grund af den øgede hastighed samt undvigemanøvrerne. Piraterne opgav angrebet.

29/7 06.18 LT psn 22:03.76N 091:46.31E ca 10nm syd for Pattanga fyrhus, Chittagong OPL, Bangladesh
Tretten røvere entrede et fragtskib for anker. Dæksaspiranten og bådsmanden så røverne stjæle skibsejendele, gjorde anskrig og informerede broen. OOW slog alarm og mønstrede besætningen. Ved synet af den alarmerede besætning forsvandt røverne. Ingen personskade. Opkald til myndigheder ubesvaret.
ICC Commercial Crime Services, 31/7, http://www.icc-ccs.org/home/piracy-reporting-centre/live-piracy-report

Fransk fregat afslutter EU-mission

Efter 60 dage under EU-flag sfsluttede den franske fregat FS "Courbet" den 28. juli sin deltagelse i den europæiske mission ved Somalia, ATALANTA.
EUnavfor, 29/7, http://www.eunavfor.eu/2011/07/fs-courbet-completes-operation-atalanta/

Flygtningeskib til Lampedusa med mange lig
En flygtningebåd som mandag ankom til den italienske ø Lampedusa havde 271 personer ombord hvoraf 25 var omkomne unge mænd. Dødsårsagen har ikke umiddelbart været til at fastslå, men den kunne være iltmangel på den overfyldte båd. Det strømmer med flygtninge til den italienske ø og alene lørdag ankom 1.041 fra Libyen. Mange omkommer på vejen over Middelhavet.
Politiken/ritzau, 1/8 07.32, http://politiken.dk/udland/ECE1350093/25-lig-fundet-paa-flygtningeskib/

3 nye krigsskibe som må forholde sig fredeligt
Danmark har fået tre nye fregatter til en samlet pris af næsten seks milliarder kroner. Der er imidlertid ikke penge på budgetterne til missiler og antallet af besætninger er skåret ned fra 3 til 2, således at det senest færdiggjorte skib må forblive langs kaj, og kun vil blive vedligeholdt af en nødbesætning. Baggrunden er nedskæringer i forsvarsbudgettet med to milliarder kroner fra 2015. John Dyrbye Paulsen, socialdemokratiets forsvarspolitiske ordfører, mener der er en mulighed for at der er bygget et skib for meget. På længere sigt er det teoretisk muligt at et eller flere af skibene skal indgå i NATO-samarbejde hvor skibene eventuelt kan sejles af andre besætninger.
Jyllandsposten/ritzau, 1/8 08.21, http://jp.dk/indland/article2502025.ece

Besætningen fra "Hartzi" har fået bragt forsyninger fra HFV
Det maltetisk indregistrerede fragtskib som har ligget for anker to måneder ud for Skagen, og er taget i arrest på grund af gæld, har nu fået bragt forsyninger til besætningen fra Handelsflådens Velfærdsråd. De søfarende har ikke fået udbetalt løn siden april måned. Velfærdsrådet har også sørget for at 8 besætningsmedlemmer fik landlov for første gang i tre en halv måned. Der er 19 besætningsmedlemmer ombord. Skibet er taget i arrest på grund af en ubetalt bunkersregning på 275.000 dollar. Handelsflådens Velfærdsråd vil følge situationen nøje og fortsat assistere besætningen bedst muligt.
Maritime Danmark, 29/7 08.01, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11470

Grundstødt bulkcarrier skal repareres på stedet
Det græskejede skib på 75.700 DWT som grundstødte ved Læsø for 10 dage siden, har fået slået hul flere steder i skroget og er så beskadiget, at der vil gå to uger før skibet er nødrepareret og der kan gøres forsøg på at bringe det i sejlbar tilstand. Skibet er indregistreret i Panama og havde ikke lods ombord ved grundstødningen.
Maritime Danmark, 31/7 08.01, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11476

Shipping-sektor nedjusterer
Nippon Yusen og Mirsui OSK Lines har netop skåret en kage af forventningerne til resultatet for dette finansår. Nippin Yusen har skåret forventningerne til et overskud ned fra 34 milliarder yen til 5 milliarder yen og Mitsui fra 30 milliarder yen til 17 milliarder. De japanske rederier har udskudt det ordinære sæsontillæg på grund af utilstrækkelig efterspørgsel. Også det japanske jordskælv i marts spiller ind, fordi det har reduceret den japanske bileksport.
Borsen.dk/ritzau finans, 29/7 08.02, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/211844/maersks_konkurrenter_nedjusterer_paa_stribe.html

Mærsk
Vil bevise styrke
Topchefen Nils Smedegaard Andersen mener virksomheden har gode muligheder for at positionere sig i et udfordrende marked. Fundamentet er formidabelt siger chefen og der vil blive investeret yderligere.
Business.dk/ritzau finans, 29/7 14.03, http://www.business.dk/transport/maersk-vil-bevise-styrke-i-udfordrende-markeder

DP World lægger sag an mod Maersk Terminals i Peru
DP driver den sydlige mens APM Terminals har fået koncession på den nordlige del af den peruvianske havn Callao. Mærsk vil investere 1,2 milliarder dollar i deres nye konssion som er fra april i år. DP World vil lægge sag an for unfair konkurrence.
Epn.dk/ritzau finans, 29/7 11.13, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2500579.ece

Torm sælger skib
"Torm Margit" er solgt for 47 millioner dollar med en indbygget charteraftale. Handlen ligner tilsvarende som rederiet har indgået i de seneste måneder. For eksempel blev "Torm Marie" solgt for 46 millioner dollar med en 7-årig leaseback-aftale, og en uge tidligere blev "Torm Margrethe" solgt. Ifølge Lloyds List har rederiet opnået gode priser ved handlerne. Sydbanks analytiker mener rederiet har været tvunget ud i skibssalg på grund af likviditetsproblemer.
Borsen.dk/ritzau finans, 29/7 09.22, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/211857/torm_saelger_skib_til_47_mio_dollar.html

Erria og Uni Tankers
De to rederier er blevet enige om at stifte et fælles rederi som sammen får en flåde på 16 kemikalie- og produkttankskibe. Erria fortsætter som selvstændigt børsnoteret selskab, hvorfra aktiviteter inden for teknisk management og consulting håndteres. Fusionen forudsætter godkendelse på Errias generalforsamling til september.
Maritime Danmark/Erria, 30/7 08.30, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11472

Kattegat-ruten
Transportministeren bringer BornholmsTrafikken i spil
Hans Christian Schmidt ser ikke noget problem i at BornholmsTrafikken, f.eks. sammen med Clipper, løfter opgaven med at fortsætte ruten som Mols-Linien netop er ved at nedlægge mellem Kalundborg og Århus. Transportministeren understreger at han spekulerer, og at andre aktører også har meldt sig i opgaveløsningen. Hans Christian Schmidt har tidligere argumenteret for at man skal forhindre et stort antal nye lastbiler i at passere Storebæltsforbindelsen og Fyn, men faktum er at antal lastbiler som har passeret Fyn siden finanskrisen, er faldet så drastisk, at samtlige lastbiler fra Mols-Linien ikke kan bringe trafikken på niveau med før krisen. Trafikministeren understreger dog at han ser langsigtet på situationen.
Borsen.dk/ritzau finans, 29/7 16.24, http://borsen.dk/nyheder/transport/artikel/1/211891/trafikminister_bornholm_skal_redde_mols-linien.html

BALTIC DRY INDEX
1.264 (-14) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 29/7, http://www.dryships.com/pages/report.asp



Ferie og sygdom
Efter den danske ferielov er sygdom under ferie arbejdsgiveren uvedkommende og egen risiko. Kun sygdom som er indtrådt før ferien påbegyndes har opsættende virkning på ferieafvikling. I 2009 konkluderede en dom fra EU imidlertid at langvarig sygdom under ferie gav ret til at få noget af ferien erstattet. Beskæftigelsesminister Inger Støjbergs særlige rådgiver udtaler på ministeriets vegne, at regeringen ikke ønsker at ændre den danske ferielov før der er faldet afgørelse i flere retssager, på trods af at ministeriets egne embedsmand har udtalt at den danske ferielov er i strid med EU-retten.

Formanden for FOA, Dennis Kristensen mener regeringen er nogle tøsedrenge som er bange for arbejdsgiverne. EU-dommen handlede om en spansk lønmodtager som blev syg umiddelbart før ferien, og retten til erstatningsferie i den forbindelse har danskerne allerede.
Avisen.dk, 29/7 22.30, http://avisen.dk/syg-i-ferien-bare-aergerligt_149871.aspx

Ingen hjælp fra Det Faglige Hus
Et medlem af den gule fagforening blev opsagt med 6 måneders varsel. Under opsigelsesperioden blev hun i stigende grad moppet fordi hun endnu ikke havde fundet nyt arbejde. Mobningen toppede da chefen fremsendte en mail med link til en pornografisk side. Efter en lettere rystet periode gik den pågældende til "fagforeningen" med anmodning om hjælp til at blive fritstillet.

Den faglige chef i Det Faglige Hus, Lars Brobak, afviste en klage fra medlemmet over at hun blev afvist af foreningen, som fortalte hende, at de ikke kunne gøre noget, men hvis hun skaffede en privat advokat og vandt sagen, ville de gerne betale regningen. Den faglige chef henviste i sin svarskrivelse til at de pågældende e-mails måtte betragtes som vittigheder. Svaret kom tre måneder efter medlemmets opsigelsesperiode var udløbet, og efterfølgende blev hun beregnet til for lidt i dagpenge, hvor Arbejdsdirektoratet måtte ind og få hævet beløbet med 1.000 kroner om måneden.
Avisen.dk, 28/7 22.30, http://avisen.dk/fyrede-karen-og-sendte-hende-porno_149792.aspx

Formand Johnny Nim mener ikke sagen havde kunne holde i retten fordi der kun kom en enkelt mail. Han mener at Det Faglige Hus, på trodsd af en aggressiv tone fra medlemmet, har behandlet sagen sagligt og mener medlemmet er hævngerrig.
Avisen.dk, 28/7 22.30, http://avisen.dk/det-faglige-hus-karen-vil-bare-have-haevn_149794.aspx

IKEA-ansatte i USA får nu endelig en fagforening
Siden IKEA i 2008 åbnede en fabrik i Virginia, har de ansatte fået halv så høj løn og halv så kort ferie, som deres kollegaer i Europa. Samtidig har fabrikken aktivt forsøgt at forhindre dem i at organisere sig i en fagforening, og bølgerne er gået højt. Nu er de ansatte endelig blevet enige om at vælge maskin- og flyindustriens fagforening IAM. Minimumslønnen i USA er på ca 40 kroner i timen og ferien på 12 dage, hvoraf de 8 må skemalægges af arbejdsgiveren. Udover lønforholdene på IKEA-virksomheden, er de ansatte utilfredse med urimeligt meget uvarslet overarbejde. Efter valget af fagforening forventes det snarligt at der kan komme egentlige forhandlinger igang.
Business.dk, 30/7 11.40, http://www.business.dk/detail/endelig-fagforening-paa-usas-ikea-fabrik

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 536,77 DKK
100 Euro = 757,98 DKK
Danske Bank, 1/8, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER

APM A-aktie: 39.300 (-560)
APM B-aktie: 40.480 (-820)
D/S Norden: 172,30 (-0,20)
DFDS: 430 (0)
D/S Torm: 19 (0)
Mols-Linien: 20,10 (+1,60)
Børsen, 29/7

OleS



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX