Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 16/9
Fre 16/9-2011 10.00

*  Nordlys tæt på at kæntre i havnen
*  Gammel færge i ny indpakning
*  Skibsværfter er utilfredse med Hans Christian Schmidt
*  Rød sejr skaber glæde hos fagbevægelsen
*  Tillykke med valget



Dagens navn er Euphemia som var en gudfrygtig rådsherredatter fra Chalcedon, der bliver pint og plaget under kejser Diokletians kristenforfølgelser omkring år 290. Hun dør, da en bjørn en dag bider hovedet af hende. Ved hendes grav sker der mange undere.

1709: Forbud mod udførsel af heste og hopper i Danmark og Norge.
1812: Moskva i brand. To dage efter Napoleons indtog, står byen, som russerne selv har sat ild på, ikke til at redde.
1814: Fyrst Metternich åbner Wiener-kongressen med repræsentanter for 200 stater, fyrstedømmer og byer. Den dansende kongres bliver en dyr affære for Østrig.
1835: Darwin når frem til Galapagos øerne. De følgende seks uger studerer han øernes dyreliv, og finder bl.a. kæmpeskildpadder, som varierer kraftigt fra tilsvarende arter andre steder.
1847: Huset i Stratford-upon-Avon, hvori Shakespeare er født, bliver den første bygning i England, som købes med bevaringsformål for øje, da the United Shakespeare Company køber det for £3.000.
1850: Slavehandel forbydes i District of Columbia, USA.
1992: "Sorte onsdag", hvor renten sprang 3% i vejret.
1992: Sverige hæver den korte rente til 500% for at beskytte kronen.
1995: NATO genoptager luftangrebene.
1995: Bo Johansson udpeges som dansk fodboldlandstræner efter Richard Møller Nielsen.
2002: Irak accepterer tilbagevenden af FN-inspektørerne.

Sol op 06:48 – Sol ned 19:30

CO-SØFART KALENDER

Jens Fage-Pedersen – Skibsinspektion og på kontoret i Rødovre
Barno Jensen – Langelinie



FRA MEDIER

Nordlys tæt på at kæntre i havnen
Færgen Nordlys er fredag morgen tæt på at kæntre i havnen i Ålesund, efter en eksplosion i maskinrummet torsdag formiddag. Flere mennesker omkom og blev kvæstede. Nu forsøger man at trække færgen i modsat retning af krængningen.
Maritime Danmark, 16/9 08:30, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11871

Skibsværfter er utilfredse med Hans Christian Schmidt
Trafikminister Hans Christian Schmidt har besluttet at tildele et tocifret millionbeløb til opførelsen af en tørdok i Thyborøn, og det huer ikke flere skibsværft-ejere. Ejerne mener, at ministeren bør vente på EU's godkendelse, da projektet ellers er direkte konkurrenceforvridende.
Havne&Skibsfart, 15/9, http://www.havneogskibsfart.dk/Nyheder/nyhed.aspx?NewsID=14797&Titel=Skibsværfter%20er%20utilfredse%20med%20Hans%20Christian%20Schmidt

Gammel færge i ny indpakning
Efter en gang maling og et nyt rederi er Aarhus-Kalundborg-ruten klar igen. Færgen Maren Mols, tidligere under Mols-linien, bliver nemlig indsat på sin gamle rute, mens den anden af de to færger, Mette Mols, nok har kastet endeligt anker. Maren Mols skifter navn til Kattegat.
P4 Østjylland, 15/9 09:01, http://www.dr.dk/P4/Aarhus/Nyheder/Aarhus/2011/09/15/085405.htm

Nyhedsuddrag fra Søfart uge 37

Drilling-simulator skal øge sikkerheden
Om et år forventer Maersk Training og Maersk Drilling at tage verdens mest avancerede drilling-simulator-kompleks i brug. Investeringen på 50 mio. kr. vil gøre det muligt at træne ikke blot drilling men drilling-operationen i interaktion med andre operationer på og ved riggen. Byggeriet af simulator-komplekset, der fysisk placeres på Maersk Training i Svendborg, går i gang i efteråret.

DFDS ind i nyt færgemarked
Med overtagelsen onsdag af færgeruten Kapellskär-Paldiski tager DFDS et skridt ind på et for rederiet helt nyt færge-marked: Fragtmarkedet mellem Storstockholm og det nordlige Baltikum.

Maersk Daily skal sætte ny standard
Sådan med lidt give and take er der rundt 22.000 sømil i sejlet distance fra Shanghai til Nordeuropa og retur. Divideret med 70 giver det ca. 314 sømil - eller den distance Maersk Line lægger op til, der skal være mellem hvert containerskib, der fremover sættes ind på ruterne mellem Asien og Nordeuropa. Daily Maersk kalder Maersk Line sit nye - meget ambitiøse - linje-koncept.

Den ny elefant afløser det sidste grå træskib
Normalt er det jo Søværnet, der står som kontrahent, når der leveres skibe til Forsvaret, men det er faktisk overhøjheden selv, der stod som modtager, da en af de mindste enheder i flåden blev sin ejer overdraget onsdag. Det gælder den nye såkaldte reservebåd til Christiansø-overfarten, »Elefanten«, der skal afløse den trækutter af næsten samme navn (»Elephanten«), der har tjent på ruten de sidste mange år.

»Kattegat« af Limassol klar mandag
Onsdag 14. september klokken 15 var det slut med Mols-Liniens rute Aarhus-Kalundborg. Med denne eftermiddagsafgang fra Kalundborg sagde Mols-Linien stop for konventionel færgedrift efter lige over 45 år i faget. M/F »Maren Mols« bliver dog i Aarhus, men skifter navn til »Kattegat«, og i stedet for Odden Færgehavn som hjemhavn får den nu Limassol og det cypriotiske flag agter.

Sidste statshavn takker af - glæde i Thorsminde
En epoke på mere end 200 år finder sin afslutning, når Thorsminde Havn ved årsskiftet overgår fra staten til Holstebro Kommune.

International turbo på maskinmesterskole
Udenlandske studerende skal være en del af dagligdagen på Århus Maskinmesterskole, der i 2013 vil tilbyde valgfags-linjer på engelsk. Målet er for skolen at udvikle sig fra at være toneangivende til at være førende.

Assens Skibsværft bygger nyt
Med en forestående fordobling af kajkapaciteten, indkøb af ny kæmpekran og nylig klargøring af sin nye flydedok har Assens Skibsværft lagt an til vækst - og tro på fremtiden.

CMPs østhavn vokser
Næsten en mia. svenske kroner investeret i nye havneterminaler i Norra Hamnen, som skal gøre Malmø til et af de førende knudepunkter for transport og logistik i Østersøregionen. Onsdag i sidste uge blev det første skridt taget mod at skabe et 1,5 kvadratkilometer stort effektivt og bæredygtigt transportknudepunkt for Øresunds- og Østersøregionen.

BALTIC DRY INDEX
1.907 (-20) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 15/9, http://www.dryships.com/pages/report.asp



Tillykke med valget
Dansk Metals formand, Thorkild E. Jensen, ser frem til de ændringer, den nye regering forhåbentlig bringer undervejs. Især er områder omhandlende beskæftigelse og konkurrenceevne nogle af de sager, han håber på, den nye regering vil arbejde målrettet for.
Dansk Metal, 16/9, http://www.danskmetal.dk/Nyheder%20og%20presse/Nyheder/2011/September/Tillykke%20med%20valget.aspx

Rød sejr skaber glæde hos fagbevægelsen
Formand for LO, Harald Børsting, er glad for den nye regering, som forhåbentlig kan få nogle flere af hans medlemmer i job, siger han til Avisen.dk. Også hos 3F lyder der positive tilkendegivelser over det netop overståede valg.
Avisen.dk, 15/9 23:37, http://avisen.dk/roed-sejr-skaber-glaede-hos-fagbevaegelsen_152317.aspx

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 554,73 DKK
100 Euro = 757,80 DKK
Danske Bank,16/9, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER
APM A-aktie: 33.020 (+1440)
APM B-aktie: 34.520 (+1560)
D/S Norden: 156,40 (+4,50)
DFDS: 379 (+8)
D/S Torm: 8,71 (-0,60)
Mols-Linien: 15,40 (+0,10)
Børsen, 16/9, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html

(Anja)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX