Dagen hedder "Tycho" efter en biskop på Cypern i 400-tallet som bl.a. er kendt for at bekæmpe den hedenske Afroditekult. Han får tilnavnet "undergøreren", fordi der sker mange mirakler ved hans grav. Han har den prisværdige titel "vinavlens beskytter".
1342: Aalborg By får købstadsprivilegium og dagen regnes som byens officielle fødselsdag.
1577: Jarlen af Bothwell, James Hepburn, indsættes i fangenskab på Dragsholm slot. Han har brudt ægteskabsløfte til en dansk kvinde - og er delagtig i mordet på den skotske dronning Maria Stuarts mand.
1845: Korvetten "Galathea", chef kaptajn Steen Bille, hejser kommando for togt jorden rundt, for fremme af handel og videnskabelige undersøgelser m.m. Korvetten anløber bl.a. Østasien for aflevering af danske besiddelser i Indien: Tranquebar og Serampore til England, medens Nicobarøernes kolonisation understøttes. Senere anløbes Sydamerika. Hjemkomst i 1847.
1917: Den første alrussiske kongres af sovjetter (arbejder- og soldaterråd) træder sammen.
1951: Peoples Party grundlægges i Indien.
1962: Forfatteren Hans Kirk dør.
1963: Den russiske astronaut Valentina Tereshkova bliver første kvinde i rummet.
1964: Sovjetunionens ministerpræsident Nikita Khrustjov ankommer på officielt besøg i København sammen med sin hustru og sine tre børn.
1971: Ulrike Meinhof fra den såkaldte Baader-Meinhof-gruppe anholdes. I 1976 begår hun selvmord ved hængning i sin celle.
1972: Tyve pågribes i Watergate bygningen, hvilket fører til præsident Nixons fald.
1976: Sydafrikansk politi beskyder 10.000 skolebørn, som demonstrerer mod undervisning på afrikaan. Det koster omkring 176 døde og 1.100 sårede.
1983: Den selvejende institution Mødrehjælpen stiftes.
1988: Rederiet J. Lauritzen sælger Grenå-Hundested og Molslinjen til Difko, som sætter ruterne på anparter.
Sol op 04.28 sol ned 21.53
CO-SØFART KALENDER
Jens Fage-Pedersen - Canada, IFSMA generalforsamling
FRA MEDIER
Pirateri
Live Piracy Report update
15/6 03.05 UTC psn 09:18N 051:15E ca 26nm fra Somalias kyst
Fire pirater i en skiff forfulgte og beskød et fragtskib. Det lykkedes en pirat at entre skibet, men han måtte hoppe overbord da besætningen mødte frem. Besætning i sikkerhed.
13/7 04.20 LT psn psn 10:18.5N 75:32.6W Cartagena tankskibsred, Colombia
Vagthavende matros på en bulcarrier for anker, observerede røvere som forsøgte at komme ombord. Matrosen varskoede andre besætningsmedlemmer som kom til syne og fik røverne til at opgive deres forehavende. Senere da matrosen ankom agter, så han fodaftryk på dækket og konstaterede at der var stjålet skibsejendele.
12/6 03.30 LT psn Suez canal anchorage, Egypten
Røvere entrede et containerskib og stjal skibsejendele. Hændelsen blev rapporteret til lokale myndigheder, hvem det lykkedes at spore røverne og få det stjålne tilbageleveret.
8/6 17.20 UTC psn 06.17N 002:31E Cotonou red, Benin
Tungt bevæbnede røvere angreb og kaprede en kemikalietanker på reden. De tvang besætningen til at sejle skibet til ukendt bestemmelsessted. Skibet blev tvunget til at lade en del af lasten overføre til et mindre skib. Før røverne forlod skibet blev skibsejendele stjålet. Efter frigivelse sejlede skibet sikkert til havnen i Cotonou.
ICC Commercial Crime Services, 14/6, http://www.icc-ccs.org/home/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
M/F "Samsø" har fået nok en sektion
Endnu en sektion blev tilføjet nybygningen på værftet i Hamborg d. 15/6.
Link med billeder fra værftet:
SamsøFærgen, 15/6, http://www.samsoefaergen.dk/nyheder/76we.aspx?newsId=1859
Mærsk
Maersk Line vinder markedsandele
I de seneste 12 måneder har rederiet øget sin markedsandel med 0,5% til 15,1% af det globale containermarked. Dermed er tidligere års nedadgående tendens vendt. Samtidig har MSC - Mediterranean Shipping Company - øget sin markedandel med 1% til 12,8%. Nummer tre på listen, franske CMA CGM har øget sin markedsandel med 0,4% til 8,3%. Det er mellemstore og mindre rederier som har tabt relative markedsandele.
TramsportTidende, 15/6 12.46, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/maersk_line_vinder_markedsandele/
Overtager 13.092 TEU-skib
Maersk Line har fået leveret det syvende ud af en serie på otte 13.092 TEU-skibe som Mærsk har chartret på 10-årige kontrakter fra tyske Rickmers Group. Skibet har fået navnet "Maersk Evora". Det sidste skib ventes leveret næste måned.
Maritime Danmark/Hong Kong Shipping Gazette, 15/6 11.58, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11200
Neptune Orient Line har bestilt 12 containerskibe
Alle skibe skal bygges på to værfter i Sydkorea. De to af skibene får en kapacitet på 9.200 TEU og de resterende bliver på 14.000 TEU. Samtidig med denne bestilling opgraderes en tidligere ordre på 10 stk 8.400 TEU-skibe således at disse bliver på 9.200 TEU.
Maritime Danmark/Borsen.dk, 15/6 15.59, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11208
Bank bekymret for containerraterne
Investeringsbanken Jeffries mener containerrederierne taber penge på trafikken mellem Asien og Europa, og at ruterne over Stillehavet i bedste fald løber rundt. Banken tvivler samtidig på at forventninger om aftagende tilgang af kapacitet de kommende år vil blive indfriet.
TransportTidende, 15/6 12.45, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/containerrederier_bekymrer_investeringsbank/
Bladet SØVÆRNET er udkommet
I medarbejderbladet gås der blandt andet bag om et besætningsskift på "Esbern Snare".
Indhold:
• ESBERN SNARE hjælper børnehjem i Mombassa
• Spot en frømand• Flåden ved Grønland i 275 år
• Ekspert i søkrigshistorie - Søren Nørby
• Alle mand på uddannelse – om THETIS-klasse-besætningerne, der tager samlet på uddannelse
• Søværnets uddannelser kvalitetssikres
• På søopmåling med FYRHOLM
• Målrettet sidespring i karrieren – om kaptajnløjtnanten, der tager civil universitetsuddannelse
• TV-stafetten fra OPLOG Korsør
• Gymnasielevers oplevelser med søværnets skibe ved Færøerne og Grønland
• Kaptajnløjtnanten, der løb 250,7 kilometer gennem Sahara
• Fit-for-fight-bølge i THETIS-klassens femte besætning
• Røgdykkerøvelse på VÆDDEREN
• Nye bøger og notitser
SOK, 15/6 12.00, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/Pages/BladetSØVÆRNETerudkommet.aspx
Skærpede krav om redningsudstyr
Den 29. juni træder en ny udgave af regelsættet Meddelelse D i kraft. Den reviderede udgave indeholder seneste ændringer for sejlads med passagerskibe i indenrigsfart, samt internationale regler vedtaget af IMO. Der er bl.a. ændrede krav om redningsdragter, samt krav om børne- og spædbørnsegnede redningsveste.
Søfartsstyrelsen, 15/6, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/Skærpedekravomredningsdragterogbørne-ogspædbørnsegnederedningsvesteipassagerskibe.aspx
IMO begejstrede for det danske meldesystem BELTREP
FN's søfartsorganisation kalder i underkomitéen for sejladssikkerhed, meldesystemet for banebrydende. Færre administrative byrder for de søfarende og bedre sejladssikkerhed. Systemet er baseret på automatiske indberetninger gennem AIS-systemet om position, dybgang og destination.
Søfartsstyrelsen,15/6, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/FN’ssøfartsorganisationerbegejstretfordanskskibsmeldesystemiStorebælt.aspx
BALTIC DRY INDEX
1.405 (+5) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 15/6, http://www.dryships.com/pages/report.asp
PROSA-konflikten
Strejkende medarbejder anmeldt for hærværk
CSC har politianmeldt en af deres medarbejdere for hærværk mod en kunde. Medarbejderen er samtidig afskediget. Det påstås at den pågældende havde lavet ændringer i et system, med det formål at systemet skulle bryde sammen. Konflikten har nu varet i mere end fire måneder.
Avisen.dk/Computerworld, 15/6 18.56, http://avisen.dk/strejkende-csc-medarbejder-politianmeldt_147864.aspx
Politikerne vil ikke blande sig, men det kan komme
Indtil videre har politikerne ikke lyst til at blande sig i den verserende konflikt af respekt for den danske model. Men det kan komme, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, hvis konflikten får alvorlige konsekvenser for f.eks. Skat eller Politiet. Skat har været nød til at udskyde fristen for den udvidede selvangivelse. Hvis CSC ikke kan levere sine ydelser, kan det få enorme konsekvenser for følsomme systemer som Skat, Politi, PET og Lufttrafik. Forskeren mener politikerne roligt kan gribe ind, fordi både den faglige organisation og arbejdsgiveren har nikket ja til mæglingsforslaget.
Avisen.dk, 15/6 12.21, http://avisen.dk/politikere-afviser-indgreb-i-csc-konflikt_147844.aspx
Arbejdsretten kl. 14.30
Sag nr. AR2011.0365 CSC Danmark mod PROSA/CSCV-GIS-klubben.
Arbejdsretten, 16/6, http://www.arbejdsretten.dk:80/generelt.aspx
Central og afgørende arbejdsretssag
Der er lagt op til en central og afgørende arbejdsretssag når DA og FTF på vegne af CSC og PROSA mødes i Arbejdsretten om, hvorvidt den igangværende konflikt giver CSC mulighed for at frigøre sig fra overenskomsten med PROSA.
FTF, 15/6 13.13, http://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-nyhed/artikel/ftf-csc-dom-i-arbejdsretten-bliver-afgoerende/
LO vil tvinge deltidsansatte på fuld tid
LO’s formand Harald Børsting foreslår opsigtsvækkende, at offentlige arbejdsgivere skal forpligtes til at øge antallet af fuldtidsstillinger, bl.a. gennem konvertering af deltidsstillinger til fuldtidsstillinger. Formanden mener der skal gøres op med deltidskulturen i det offentlige. Børsting erkender at det for nogle vil have karakter af tvang, men påpeger at det er tankevækkende at en tilsvarende deltidskultur ikke findes hos private arbejdsgivere. Ifølge Fair Løsning skal der skaffes 15 milliarder kroner ved mere arbejde. Mere arbejde vil give højere skatteindtægter og om få år vil Danmark mangle arbejdskraft.
Borsen.dk, 16/6 07.49, http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/209403/lo_deltidsansatte_skal_kunne_tvinges_paa_fuld_tid.html
Metal-ledighed faldet en smule men stabil på højt niveau
I maj måned registrerede Metals A-kasse en ledighed på 8,4% til sammenligning med 8,8% måneden før. Ifølge Metals chefanalytiker Michael Baunsgaard Schreiber er faldet nærmest et udtryk for at mange forlader arbejdsmarkedet og f.eks. går på efterløn. Beskæftigelsestallene for industrien som helhed er ikke gode, og der er risikofaktorer som hurtigt kan få ledigheden til at stige igen.
Dansk Metal, 15/6, http://www.danskmetal.dk/Nyheder%20og%20presse/Nyheder/2011/Juni/Ledigheden%20i%20Metal%20stabil%20paa%20hoejt%20niveau.aspx
Jobcentre drukner i papir
Eksempelvis fylder en ny vejledning til en databekendtgørelse 86 A4 sider, eller 29.587 ord. I hvert jobcenter skal i gennemsnit 15-20 ansatte tygge sig igennem bekendtgørelsen og det tager tid fra den primære opgave. Baggrunden for vejledningen er at reglerne i bekendtgørelsen er svære at tolke. I Arbejdsmarkedsstyrelsen afviser man krtik fra Kommunernes Landsforening og henviser til, at vejledninger kun skal bruges som opslagsværker i de områder man særligt beskæftiger sig med.
Danmarks Radio, 15/6 13.38, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/Jobliv/2011/06/15/132029.htm
Færre beskæftigede
I første kvartal af 2011 var der ansat 4.200 færre (0,5%) personer i offentlig forvaltning og service end i kvartalet forud. Antal arbejdstimer faldt tilsvarende med 0,6%. I det private var der ansat 5.700 færre (0,3%), og antal arbejdstimer faldt med 1,6%. Den samlede beskæftigelse faldt med 0,4% svarende til 9.900 færre beskæftigede i første kvartal til sammenligning med 4. kvartal 2010.
Danmarks Statistik, 15/6, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR273_2.pdf
Antal arbejdssteder faldet med 10.000
Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser at antallet af virksomheder med mindst to ansatte er faldet med 10.000 fra februar 2010 til 2011. I februar 2010 var der cirka 153.000 virksomheder. Direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen mener der er tale om en kombination af mange konkurser, men også fusioner og effektiviseringer på arbejdsmarkedet.
3F nyheder, 15/6 11.00, http://forsiden.3f.dk/article/20110615/NYHEDER/110619987/2140/NYHEDER
Hjælpeteam for kviksølvofre
Efter et møde med 3F onsdag, har Arbejdsskadestyrelsen besluttet at nedsætte et særligt team til at hjælpe tidligere ansatte på Kamstrup, og andre virksomheder hvor ansatte kan have været udsat for kviksølvforgiftning.
3F nyheder, 15/6 18.22, http://forsiden.3f.dk/article/20110615/NYHEDER/110619922/2140/NYHEDER
Arbejdsskadesag afsluttet med erstatning på 919.552 kroner
Retten i Nykøbing Falster har tilkendt en 3F'er en erhvervsevnetabserstatning på 35% og en ménerstatning på 8%, i en sag som har trukket ud i 10 år. Arbejdsulykken fandt sted i 1998 med to brud på rygsøjlen og fem bruskskiver som blev trykket flade. Oprindeligt tilkendte Arbejdsskadestyrelsen et erhvervsevnetab på 8%, som Ankestyrelsen hævede til 35%. 3F indbragte sagen for domstolene med påstand om et tab på 65%.
3F nyheder, 15/6 00.06, http://forsiden.3f.dk/article/20110615/NYHEDER/110619960/2140/NYHEDER
Ny guide til jobcentre om langtidssygemeldte
Jobcentrene opmuntres nu til at finde inspiration i guide fra Beskæftigelsesministeriet, til at hjælpe med bestræbelserne på at fastholde eller bringe langtidssygemeldte tilbage i arbejde. Inden de første otte uger skal jobcentrene have den første kontakt med de sygemeldte og herefter skal der følges op. Kontakt til arbejdsgiveren er et centralt element i opfølgningen. Den nye guide er den tredje i rækken som er lagt ud på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside.
Beskæftigelsesministeriet, 15/6, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Nyt%20fra%20BEM/Arkiv/2011/06/Ny%20guide%20skal%20hjaelpe%20jobcentrene%20med%20at%20faa%20sygemeldte%20tilbage%20i%20job.aspx
VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 536,27 DKK
100 Euro = 758,97 DKK
Danske Bank, 16/6, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#
AKTIEKURSER
APM A-aktie: 42.360 (-1.360)
APM B-aktie: 44.080 (-1.320)
D/S Norden: 171,40 (-1,80)
DFDS: 423 (-5)
D/S Torm: 23,17 (-0,44)
Mols-Linien: 14,20 (+0,50)
Børsen, 16/6
OleS