Dagen hedder "Lazarus" opkaldt efter en af Jesus venner. Han genopvækkedes af Jesus efter at have været død i fire dage.
1773: Amerikanere forklædt som indianere kaster teladningen fra et britisk skib i Boston i vandet (the Boston teaparty).
1883: For første gang spilles en organiseret fodboldkamp i Danmark på eksercerpladsen ved Rosenborg Slot.
1916: En gruppe officerer myrder den russiske munk Rasputin, der havde stor indflydelse på den russiske tsar-familie. Først forsøges han ombragt med kager og maderira forgiftet med cyankalium, da dette ikke virker myrdes han ved skud i ryggen. Efterfølgende kastes liget i Neva-floden.
1920: Et jordskælv målt til 8,0 på Richterskalaen rammer Gansu-provinsen i Kina. 160.000 mennesker bliver dræbt.
1984: Russiske videnskabsmænd sendes til Kaukasus for at søge bevis for eksistensen af "den afskyelige snemand".
1997: Cuba genindfører juledag som helligdag. Julen har officielt været afskaffet siden 1969.
1998: FN's våbeninspektører trækkes hjem fra Iraq. USA affyrer hundredvis af missiler mod Iraq.
2006: En demonstration på Nørrebro i København for Ungdomshuset på Jagtvej udvikler sig til voldsomme gadekampe med politiet.
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - ferie til 20/12
John Ibsen - 10.30 møde med Færgen (Rødovre)
Kirsten Østergaard - 10.30 møde med Færgen (Rødovre)
FRA MEDIER
Pirateri
Skibene i piratjagten er belastet af forskellige tekniske systemer
Forsvarsministeren har netop været på besøg på ”Esbern Snare” i Djibouti, og her er hun blevet informeret om at det er belastende for jagten på pirater, at skibene ikke kan dele deres informationer på grund af forskellige tekniske systemer. Alene på de to danske fregatter, ”Absalon” og ”Esbern Snare”, er 47 pirater pågrebet i det seneste år og har fået deres fingeraftryk scannet af avancerede computere og data fra mobiltelefoner kopieret. Sådanne oplysninger burde spille en stor rolle i kampen mod pirateriet, men det balastes altså af det faktum at skibene ikke kan dele deres informationer med andre.
Berlingske Tidende/ritzau, 16/12 04.11, http://www.berlingske.dk/danmark/piratjaegere-kan-ikke-tale-sammen
NATO
Danmarks opgave som leder af den stående flådestyrke 1 (SNMG1) og af antipiratoperationen "Operation Ocean Shield" er slut, og kommandoen er overdraget til henholdsvis Holland og Italien. Det sker efter knap et år med ansvaret for SNMG1 og periodisk ansvar for antipiratoperationen. Selvom staben har forladt "Esbern Snare" forbliver skibet i Operation Ocean Shield frem til 1. marts 2010.
Link til dokumentarfilm om Operation Ocean Shield.
SOK, 15/12 09.29, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/internationalt/Pages/SkiftafkommandovedAfrikasHorn.aspx
EU NAVFOR
Den 8. december 2010 markeredes 2-års-dagen for indledningen af operation ATALANTA, EU's flådeoperation ved Somalia til bekæmpelse af piratvirksomhed. På dagen konfirmerede EU at operationen blev forlænget til december 2012. Operationslederen Generalmajor Buster Howes udtrykte stolthed over at ingen WFP-skibe i perioden var blevet succesfuldt angrebet og at eskorteringen havde sikret humanitær nødhjælp til omkring 1,8 millioner mennesker om dagen, gennem levering af 470.000 tons nødhjælp.
På trods af alle gode kræfters indsats er der for tiden anslået 22 kaprede skibe med 522 gidsler ved den somaliske kyst. Flådetilstedeværelsen afskrækker ikke piraterne og løsningen af problemerne skal findes på landjorden.
Den 15. december afsluttede det græske krigsskib HS "Adrias" arbejdet under NAVFOR efter mere end tre måneder i operationen. I de tre måneder har "Adrias" bl.a. eskorteret seks skibe chartret af WFP og AMISOM. Den 18., 19. og 25. november har "Adrias" afbrudt tre pirat-grupper med i alt 24 involverede pirater.
Ved en ceremoni i Djibouti ombord på det franske krigsskib FGS "De Grasse", overførte kontreadmiral Philippe Cindreau kommandoen for EUNAVFOR-operationerne til kontreadmiral Johan Rodriques fra Spanien. SPS "Patino" bliver nu nyt flagskib for operation ATALANTA. I 2010 er 72% af piraternes angreb slået fejl og tallet har været 81% siden august.
EUNAVFOR, 15/12, http://www.eunavfor.eu/
To mindre rederiforeninger fusionerer
På et møde i Nyborg onsdag på Hotel Hesselet, har Rederiforeningen for Mindre Skibe og Rederiforeningen af 1895 besluttet at slå kludene sammen. Den nyskabte forening kommer til at hedde "Rederiforeningen af 2010". De to fusionerende rederiforeninger har i mere end 100 år organiseret den mindre og mellemstore skibsfart (Rederiforeningen af 1895 har været en såkaldt interesseorganisation og ikke en egentlig arbejdsgiverorganisation). Formand for den nye forening bliver skibsreder Niels Højlund Hansen, Nordane Shipping A/S. Den nye forening, som for de danskflagede skibe vil være arbejdsgiverforening, vil fortsætte sekretariatssamarbejdet med Danmarks Rederiforening med Michael Wengel-Nielsen som sekretariatsleder.
Epn.dk, 15/12 14.58, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2278718.ece
Forliset ved Juleøen
Redningsaktionen efter en båd med asylansøgere og flygtninge, som blev slynget mod klipperne på Juleøen i hård storm, er nu afsluttet. Myndighederne mener at 27 har mistet livet ved det dramatiske forlis. Der var omkring 70 mennesker på båden og det er bekræftet at 42 er reddet. Juleøen har 23.000 indbyggere og er på størrelse med Rømø. Australien indrettede for et par år siden et asylcenter på øen.
Politiken.dk, 15/12 14.15, http://politiken.dk/udland/ECE1142676/27-omkommet-i-forlis-ved-australsk-oe/
Krydstogtspassagerer får erstatningsrejse-tilbud efter stormende oplevelse
2.100 passagerer fra Royal Carribean får tilbudt en erstatningsrejse samt rabatter på resten af den nuværende tur, efter skibet "Brilliance of the seas" var i slemt uvejr i Middelhavet. Først bagatelliserede rederiet stormen, men det viste sig at den var dobbelt så kraftig som forudsagt i vejrmeldinger og møbler, porcelæn og løse genstande fløj omkring i skibet. Flere passagerer pådrog sig knoglebrud og måtte behandles i sygeafdelingen. Resten af rejsen til Barcelona gennemføres som planlagt, men flere afdelinger er lukket og håndværkere er allerede i gang med at udbedre skaderne.
Jyllandsposten, 15/12 12.31, http://jp.dk/rejser/andet/article2278417.ece
”Cleantec” på vej til Fredericia
Efter to døgn for anker i Albæk Bugt er det ulykkesramte fragtskib ”Cleantec” nu på vej mod Fredericia med følgeskab af miljøskibet ”Gunnar Thorson”. Det forventes at ”Cleantec” skal have en midlertidig reparation udført i Fredericia.
Maritime Danmark, 16/12 08.25, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9617
Første kvindelige kaptajn hos Cunard Line er færøsk
Inger Klein Olsen skrev den 1. december historie i det engelske krydstogtsrederi, da hun som den første kvinde i rederiets 171-årige historie overtog kommandoen på "Queen Victoria". Den 43-årige Inger Klein Olsen er født og opvokset på Færøerne, men bor i Danmark. Hun blev ansat i Cunard Line som 1. styrmand på "Caronia" i 1997.
Maritime Danmark/Cunard Line, 15/12 13.01, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9605
Striden om færgenavnet ”Leonora Christina” til den nye bornholmerfærge
Slagsmålet om det passende i færgenavnet har været genstand for mange indlæg (særlig i Bornholms Tidende) og i dagens avis fra Berlingske Tidende, fortæller den kendte historiker Steffen Heiberg, at det vil være en hån mod bornholmerne at opkalde den nye hurtigfærge efter kongedatteren til venstre hånd, og det er at gøre nar af den bornholmske frihedskamp. Formanden for Danske Færger, Per Gullestrup, fastholder at færgen skal have et kvindenavn og navnet vil blive ”Leonora Christina”.
Berlingske Tidende, 16/12 06.40, http://www.berlingske.dk/danmark/strid-om-faergenavn-blaeser-op
Mærsk Olie vil være klar med undersøgelse til januar
Kommunikationschefen i Mærsk Olie & Gas lover nu at en intern undersøgelse som bliver foretaget på alle platforme, vil være klar i begyndelsen af det nye år. Samtidig har Per Clausen fra Enhedslisten meldt selskabet til politiet. Selskabet står naturligvis til rådighed hvis politiet ønsker oplysninger siger kommunikationschefen. Endelig har formanden for Folketingets Miljøudvalg, Ida Auken (SF), kaldt miljøministeren i samråd, med spørgsmål om myndighederne kan stole på Mærsks egne oplysninger om oliespildevand i Nordsøen.
Borsen.dk/ritzau, 15/12 19.43, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/197625/maersk_klar_til_at_rydde_op_i_januar.html
Mærsk lægger billet ind på indisk havn
Den indiske havn Vizhinjam forventes at blive operationel i 2014 og APM Terminals er med i kapløbet om at blive ansvarlig for driften. Budprocessen har været udskudt nogle gange og 31 selskaber er indbudt til at byde på driften.
Epn.dk/RB-Børsen, 16/12 07.36, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2279393.ece
Rederiet Norden udbetaler dividende
Norden vil udbetale 505 millioner danske kroner til aktionærerne i form af dividende og tilbagekøb af aktier. Bestyrelsen vil på den årlige generalforsamling d. 11/4-2011 foreslå en dividende på kr. 8 pr. aktie for finansåret 2010, svarende til en dividende på 4,1% af aktieværdien pr. 14/12-2010 og i alt 335 millioner danske kroner. Herudover foreslås at tilbagekøbe aktier til en værdi af 170 millioner danske kroner.
Norden, 15/12, http://www.ds-norden.com/investor/financialnews/announcements/5650.html
"Vestlandia" beskadiget
Stykgodsskibet "Vestlandia" der er chartret af Royal Arctic Bygdeservice, har fået skroget beskadiget under navigering i isfyldt farvand nord for Upernavik. Ingen er kommet til skade og der er ingen fare for besætningen, men det kan ikke afvises at der er risiko for olieudsivning efter beskadigelse af skroget. Ejere af skibet og myndighederne er informeret og der afventes vurdering af risikoen for olieforurening ved videre sejlads. Der håbes på at "Vestlandia" hurtigst muligt kan komme til Upernavik for omlosning og yderligere undersøgelser. Godset ombord vil hurtigst muligt blive omlosset til andre skibe hvis det viser sig at "Vestlandia" ikke kan fortsætte.
Royal Arctic Line, 16/12 10.00, http://www.ral.dk/index.php?option=com_content&view=category&layout=blog&id=1&Itemid=178&lang=da
BP stævnet ved de civile domstole i USA
Den amerikanske regering har nu indleveret en stævning mod BP ved den føderale domstol i New Orleans, for konsekvenserne af oliekatastrofen på ”Deepwater Horizon” i april. Der kræves ubegrænset erstatning og ”cvil straf for hver tønde olie, den sagsøgte har udledt i Den Mexicanske Golf”.
Maritiome Danmark/sydinvest.dk, 16/12 09.09, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9618
Helsingør Havn opsiger samarbejde med Helsingborg Havn
De to havne har i mange år haft et samarbejde om at tiltrække krydstogtsskibe, men nu har Helsingør opsagt aftalen fordi de mener aftalen mest er brugt til Helsingborgs fordel. Fremover vil Helsingør markedsføre sig selv som krydstogtsdestination tæt knyttet til København. Markedsføringen sker i samarbejde med forskellige erhvervspartnere.
Maritime Danmark/sn.dk, 15/12 14.03, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9612
Endnu ingen afklaring om giftskibet fra Australien
"Beluga Fascination" ligger stadig afventende for anker ved giftdepotetet ved Port Kembly i Australien. Skibets indladning af 6.100 tons kraftig gift (HCB) som skulle være sendt til Kommunekemi i Nyborg for afbrænding, har foreløbig været udsat siden 2. december. I Danmark udtaler Miljøministeriet at man endnu ikke ved hvad der skal ske og der arbejdes på at få en drøftelse i stand mellem den danske og den australske miljøminister.
3F-nyheder, 15/12 08.49, http://forsiden.3f.dk/article/20101215/NYHEDER/101219960/2140/NYHEDER
Sonar som kan detektere olie seks kilometer under havoverfladen
Efter oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf lykkedes det kun at opsamle knap 20% af den spildte olie. Problemet var at olien efter tilsætning af opløsningsmidler sank mod bunden og ikke kunne lokaliseres, hvorefter der bliver oprenset på må og få. Danske Reson har nu sammen med DTU fået 10 millioner kroner fra Højteknologifonden til over de næste tre år at udvikle en sonar som kan detektere olie på dybt vand. Resons sonarer kan i forvejen måle olie ned til 400-500 meters dybde, men det forventes at den udviklede sonar kan måle ned til seks kilometer hvis den monteres i en miniubåd.
Ingeniøren.dk, 15/12 08.31, http://ing.dk/artikel/114818-danskudviklet-sonar-i-mini-ubaad-finder-olieforurening
Fornyelse af bunkerscertifikater
Certifikaterne som bekræfter at der foreligger en forsikring eller anden garanti for dækning af olieforureningsskader, skal være fornyede og foreligge ombord på skibene senest 20/2-2011. Danske skibe med en bruttotonnage på 1000 eller mere er omfattet af forsikringskravet. Skibe uden gyldige certifikater vil blive tilbageholdt. Kravet om bunkerscertifikat gælder også alle udenlandske skibe som opererer i dansk søterritorium eller i dansk havn.
Søfartsstyrelsen, 15/12, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/Fornyelseafbunkerscertifikaterfor2011.aspx
Fornyelse af certifikater til skibe der sejler olie i bulk som last
Certifikaterne skal være fornyede og ombord i skibene senest 20. februar 2011. CLC-certifikaterne bekræfter at der foreligger en forsikring eller anden garanti til dækning af olieforureningsskader. Danske skibe som transporterer over 2.000 tons olie i bulk som last, skal være i besiddelse af certifikaterne. Skibe som skal have CLC-certifikat skal også have bunkerscertifikat. Kravet gælder også alle udenlandske skibe som opererer i dansk søterritorium eller i dansk havn.
Søfartsstyrelsen, 15/12, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/Fornyelseafcertifikatertildeskibe,dertransportererolieibulksomlast(CLC-certifikater)samtnytgebyrforudstedelseafcertifikater.aspx
Ny aktiveringslov skævvrider til bagdel for udkantsdanmark
Et hovedindhold i den nye aktiveringslov er at kommunerne modtager mindre refusion for udgifterne til de arbejdsløse og pengene flyttes over på bloktilskuddet. Men i regnestykket tages der ikke højde for at nogle områder i Danmark plages af større arbejdsløshed end i andre, og det betyder overordnet set at udkantsdanmark stilles ringere end det øvrige samfund. Samtidig er de kommunale budgetter for 2011 allerede lagt med udgangspunkt i den gamle lov. Fra politikere og adminstratorer i Jylland tales om en grotesk situation.
Borsen.dk/Information, 16/12 07.41, http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/197646/udkantsdanmark_rammes_haardt_af_ny_aktiveringslov.html
Borgmester beklager uforbeholdent over for 3F
Fredericia-borgmesteren som i sidste uge på sin facebook-profil skrev, at medarbejderne burde vælge den billigste fagforening og ikke en som kun tænkte i strejker og ballade, har nu sendt en uforbeholden beklagelse til tillidsrepræsentanterne i kommunen med ordene: "I får hermed en uforbeholden beklagelse, såfremt de synspunkter jeg har fremført på Facebook i den konkrete debat, er blevet opfattet som en direkte opfordring til vores medarbejdere". Tillidsrepræsentanter og 3F er tilfredse mens borgmesteren ikke mener han har undskyldt noget, men blot beklaget hvis hans udtalelser er blevet misforstået og har såret nogen i deres tro på det ene eller det andet, eller at borgmesteren har ville blande sig i hvor medarbejderne organiserer sig.
3F-nyheder, 15/12 10.11, http://forsiden.3f.dk/article/20101215/NYHEDER/101219953/2140/NYHEDER
FRA FOLKETINGETS DAGSORDEN 16/12
4) 2. del af 3. behandling af lovforslag nr. L 1:
Forslag til finanslov for finansåret 2011.
Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen).
(Fremsættelse 05.10.2010. 1. behandling 07.10.2010. Betænkning 28.10.2010. 2. behandling 18.11.2010. Tillægsbetænkning 09.12.2010. 1. del af 3. behandling 15.12.2010).
10) 3. behandling af lovforslag nr. L 8:
Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).
(Fremsættelse 06.10.2010. 1. behandling 12.10.2010. Betænkning 17.11.2010. 2. behandling 10.12.2010).
11) 3. behandling af lovforslag nr. L 9:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. (Afskaffelse af feriedagpenge til dimittender m.fl., afvikling af statsligt tilskud til ATP-bidrag af efterløn og fleksydelse m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).
(Fremsættelse 06.10.2010. 1. behandling 12.10.2010. Betænkning 17.11.2010. 2. behandling 10.12.2010).
12) 3. behandling af lovforslag nr. L 39:
Forslag til lov om ændring af lov om maritime uddannelser. (Økonomiske og administrative forhold m.v. for visse uddannelsesinstitutioner).
Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).
(Fremsættelse 27.10.2010. 1. behandling 09.11.2010. Betænkning 02.12.2010. 2. behandling 07.12.2010. Tillægsbetænkning 09.12.2010).
Folketinget, http://www.ft.dk/Aktuelt/Kalender/Folketingssalen.aspx?from=16-12-2010
BALTIC DRY INDEX
2.047 (-22) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 15/12, http://www.dryships.com/pages/report.asp
VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 573,09 DKK
100 Euro = 758,21 DKK
Danske Bank, 16/12, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#
AKTIEKURSER
APM A-aktie: 48.850 (+750)
APM B-aktie: 50.480 (+880)
D/S Norden: 203,40 (+10,20)
D/S Torm: 38,93 (-1,28)
DFDS: 413 (-2)
Mols-Linien: 26,70 (-0,50)
Børsen, 16/12
OleS
THORA LUND