Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 16/11
Ons 16/11-2011 10.00

*Pirateri
*Klanledere vil have danskergidsel frigivet
*10.000 i bøde for at sejle Grenaa-kutter ned
*Slæbebåden i Mariager Fjord er ikke isklar
*Eksperter: Nedslidte lades i stikken
*Det bornholmske juleskib mangler penge
*Vi bliver fattigere dag for dag



Dagens navn er Othenius, abbed ved klostret St Gallen i Schweiz omkring år 700.

1544: Herluf Trolle og Birgitte Gøye fejrer bryllup - da deres ægteskab bliver barnløst, testamenterer de deres besiddelser til stiftelsen og skolen Herlufsholm.
1621: Paven bekendtgør, at januar er årets første måned. Hidtil har året begyndt med marts måned. Det er årsagen til, at september måned er den 9. måned, selv om "sept" egentlig står for "7". tilsvarende med årets følgende måneder.
1869: Suezkanalen, som er bygget af den franske ingeniør Ferdinand Lesseps, åbnes af den franske kejserinde Eugénie.
1915: Coca-Cola får patent på sin karakteristiske flaske - en mere buttet udgave end vi kender i dag.
1960. Den amerikanske Oscar-vindende skuespiller Clark Gable dør 59 år gammel.
1984: Søretten i Korsør frifinder baron Ivan Reedtz-Thott og hans to kammerater for straf for at have stået på vandski efter en storebæltsfærge.
1989: Den sydafrikanske regering åbner sine tidligere opdelte strande for alle racer.
2001: USA indleder voldsomme bombardementer af Taleban stillinger ved Kandahar.  

Sol op 07:47 Sol ned 16:11 



CO-SØFART KALENDER
 

Ole Philipsen - Ferie
Christian Petersen - Fædreorlov
John Ibsen - ITF Møde i London



FRA MEDIER
 

Pirateri
Live Piracy Report
399-11 15.11.2011: 0418 UTC: Posn: 15:49.1N – 055:04.8E, SE of Salalah, Oman (Off Somalia).
Kaptajnen startede alarmen da tankeren blev jagtet af 8 pirater i 2 skiffs. Han øjede farten og foretog undvigelses manøvre mens alt besætning undtaget dem på broen gik i citadellet. Sikkerhedsteamet ombord affyrede nødblus som advarsel mod de to skiffs. Piraterne skød mod tankeren inden de afbrød angrebet og sejlede mod moderskibet. 

398-11 11.11.2011: 0824 UTC: Posn: 03:56S – 047:14E, Around 450nm east of Mombasa, Kenya (Off Somalia).
Seks pirater i en skiff bevæbnede med RPG, jagtede og skød mod et containerskib. Kaptajnen startede alarmen mens al besætning undtaget dem på broen gik i citadellet. Efter flere forsøg afbrød piraterne angrebet og sejlede mod moderskibet. Besætningen kom ikke til skade under angrebet, dog var der skade på tankeren og last.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy- 

Klanledere vil have danskergidsel frigivet
Klanledere i Somalia øger nu presset for at få frigivet de to nødhjælpsarbejdere fra Dansk Flygtningehjælp. Den 32-årige amerikaner Jessica Buchanan og den 60-årige dansker Poul Hagen Thisted, blev bortført den 25. oktober, og nu har klanledere underskrevet en erklæring, hvor man kræver nødhjælpsarbejderne frigivet. Somaliere i det centrale Somalia har demonstreret de seneste uger for at få dem frigivet, mens de råber: Frigiv nødhjælpsarbejderne, de kom som gæster for at hjælpe vores folk.
Jyllandsposten.dk 15/11 13:51, http://jp.dk/udland/article2608078.ece 

10.000 i bøde for at sejle Grenaa-kutter ned
DR Østjylland fortæller, at familien til de to Grenaa-fiskere, som døde efter, at deres kutter i januar i år blev sejlet ned af det svenske fragtskib 'Vinga', er ikke tilfredse med, at den svenske kaptajn slipper med en bøde på 10.000 kr. Anklagemyndigheden vurderede, at kaptajnen har brudt søsikkerhedsloven og bekendtgørelsen om søvejsregler samt om vagthold på skibe og han skal kun i retten, hvis han nægter at betale bøden. Den svenske kaptajn var også sigtet for uagtsomt manddrab, men anklagemyndigheden vurderede at der ikke er grundlag for domfældelse. Også fragtskibets svenske ejer skulle have haft en bøde, men rederiet er gået konkurs og slipper derfor for yderligere retsforfølgelse. Kaptajnen har nu 20 dage til at beslutte, som han vil betale og dermed erkende sig skyldig.
Tv2oj.dk/Ritzau, 15/11, 08:37, http://www.tv2oj.dk/artikel/90216:Norddjurs--Boede-for-at-sejle-renaa-kutter-ned?rss

Mærsk klar til samarbejde om olie-eftersyn
Det er regeringen med den radikale klima- og energiminister Martin Lidegaard i spidsen, som sætter aftalen om Nordsøolien i spil. Det sker efter flere års massiv kritik af aftalen og af, at staten er blevet snydt for op mod 75 milliarder kroner som følge af de stigende oliepriser, der er indtruffet efter aftalen blev lavet i 2003. Mærsk bidrager gerne med information til regeringens serviceeftersyn af Nordsø-aftalen, oplyser selskabet.
Nordjyske.dk 16/11 08:31, http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/4/4006467/2/m%E6rsk%20klar%20til%20samarbejde%20om%20olie-eftersyn 

Nordsø-aftalen
Statskassen er gået glip af 75 mia. kr siden 2003
Ifølge tal fra Skatteministeriet er olieselskabernes overskud på nordsøolien i nogle år op til 28 gange højere end det gennemsnitlige overskud i resten af dansk erhvervsliv og nye beregninger - udført af tænketanken Concito - viser, at mens Shell, Chevron og A.P. Møller- Mærsk tjener solidt på nordsøolien, er statskassen gået glip af 75 mia. kr. siden beskatningsaftalen, som regeringen indgik med selskaberne i 2003, trådte i kraft. Med de nuværende høje oliepriser på over 100 dollar tønden er tabet helt oppe på 10 mia. kr. årlig.
Nyhederne.tv2.dk/Politiken, 16/11, 05:22, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-45693539:danmark-er-gået-glip-af-75-mia-kr.html 

Slæbebåden i Mariager Fjord er ikke isklar
Med endnu en hård vinter kan trafikken på Mariagerfjord få store problemer, da den slæbebåd der holder fjorden isfri er i stykker, fortæller P4 Nordjylland. Spørgsmålet er om man vil bruge flere hundrede tusind kroner på at reparere den gamle slæbebåd eller om der skal investeres op imod 8 mio. kr. i en ny båd. Der sejler årligt 250 fragtskibe med tilsammen 330.000 tons fragt gennem Mariagerfjord.
Tv2nord.dk, 15/11, 12:02, http://www.tv2nord.dk/artikel/181982:Regionale-nyheder--Slaebebaad-i-stykker?rss 

DFDS forbedrede forretningen i 3. kvartal
DFDS har aflagt regnskab for tredje kvartal, hvor forbedring i indtjeningsevnen giver en markant bedre bundlinje end analytikernes havde ventet. Rederiet fik en omsætning på 3,11 mia. kr. i 3. kvartal, hvilket var en tilbagegang på 7 %. i forhold til samme periode sidste år. Rederiet pointerer, at det har indfriet egne forventninger og hæfter sig ved fremgangen i effektiviseringerne - hvor selskabet ser en vending i indtjeningen - og ved, at efterspørgslen er usvækket på Nordsøens markeder.
Epn.dk, 16/11, 08:29, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2608889.ece 

Tørlasteventyr kan koste Torm 200 mio. kr.
Torms forsøg på at opbygge en slagkraftig tørlastdivision kan meget vel ende med at give rederiet et tab på op imod 200 mio. kr. alene i år. Divisionen har ellers været en stabil forretning, der har givet plus på bundlinjen i årevis uden egentlig vækst, hvilket har været til stor irritation for selskabets græske ejer, Gabriel Panayotides. Det fremgår af dokumentet ”How to lose 260 million”, som grækeren for nogle år siden sendte rundt til flere medlemmer af Torms ledelse uden den øvrige bestyrelses viden i vrede over Tormdirektørenes manglende vilje til at ekspandere i transport af tørlastprodukter som jernmalm, koks og kul.
Epn.dk, 16/11, 07:36, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2608846.ece 

Færøsk rederi køber langline-fartøj
Det færøske rederi Kósin i Klaksvík, har netop købt et langlinefartøj fra 1961 af typen KG349 ved navn 'Polarsjørnina'. Kósin overvejer også at erhverve sig 'Helena' samt et grønlandsk langlinefartøj ved navn 'Aja a Aju.
Havneogskibsfart.dk/skipini.fo, 15/11, http://www.havneogskibsfart.dk/Nyheder/nyhed.aspx?NewsID=16148&Titel=Rederiet%20Kósin%20køber%20langline-fartøj 

Finne dømt for at slå bornholmsk skipper med jernrør
En 35-årig finsk fisker blev ved Retten på Bornholm idømt 60 dages fængsel for have slået sin skipper i hovedet med et jernrør, på en kutter i Nexø Havn. Finnen havde også telefonisk truet skipperen med dræbe ham, hvis han ikke indbetalte penge på hans konto. De 60 dages fængsel blev gjort betinget med en prøvetid på to år.
Bornholm.nu, 15/11, 14:22, http://bornholm.nu/?Id=39159 

Det bornholmske juleskib mangler penge
BornholmerFærgen og Business Center Bornholm står for planlægningen og gennemførelsen af Juleskibet - der promoverer bornholmske varer i Køge - men Bornholms Regionskommune har traditionelt medfinansieret Juleskibet med 30.000 kr. Juleskibet har de fleste år givet overskud, men sidste år måtte BornholmerFærgen indsætte 'M/F Povl Anker' i ordinær drift, hvilket betød et underskud på ca. 142.000 kr. p.g.a. ekstra udgifter til at gennemføre Juleskibet på land i Køge. Egenkapitalen blev fuldt benyttet og Juleskibet 2011 indledes derfor med en negativ egenkapital på 58.030 kr. og derfor har Business Center Bornholm har søgt kommunen om 30.000 kr. i støtte.
Bornholm.nu, 15/11, 09:22, http://bornholm.nu/?Id=39150


BALTIC DRY INDEX
1.846 (+28) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com,15/11, http://www.dryships.com/pages/report.asp 

Unge strømmer til gule fagforeninger
I løbet af ti år har de gule fagforeninger fået over 100.000 flere medlemmer, mens LO-fagbevægelsen i samme periode har haft nedgang i medlemstallet på ikke mindre end 250.000.  Det fremgår af en ny rapport udarbejdet for LO. Den nye rapport dokumenterer, at de gule fagforeninger de seneste år har fået et væld af unge medlemmer. Alene fra 2000 til 2008 har de gule fagforeninger tredoblet deres andel af unge fagforeningsmedlemmer fra rundt regnet 6 procent til nu omkring 20 procent af alle i aldersgruppen, der er medlem af en fagforening og en a-kasse.
Ugebreveta4.dk 16/11, http://www.ugebreveta4.dk/2011/201146/Onsdag/unge_bliver_gule.aspx 

Eksperter: Nedslidte lades i stikken
Før folketingsvalget i september blev seniorførtidspensionen lanceret som en hjælp til nedslidte lønmodtagere, der bliver ramt af beslutningen om at udfase efterlønnen. Men ordningen kommer ikke til at virke, som forligspartierne omkring den tidligere regering har stillet i udsigt, lyder kritikken. De officielle høringssvar om den nye seniorførtidspension gennemhegler forslaget, som kaldes rodet og selvmodsigende.
Berlingske.dk 15/11 06:00, http://www.b.dk/nationalt/eksperter-nedslidte-lades-i-stikken 

Svenskerne ønsker ny Øresundsbro
Den svenske regering har afsluttet en omfattende undersøgelse af en ny fast forbindelse for både vej- og togbaner mellem Helsingør og Helsingborg, og konklusionen er, at en sådan fast forbindelse over Øresund bliver en nødvendighed. Den svenske regering har sendt opgaven videre til Trafikverket, som vil analysere HH-forbindelsen i relation til andre infrastrukturprojekter i Sverige. Derefter skal Sverige og Danmark i fællesskab udrede tekniske løsninger og undersøge, hvordan projektet skal finansieres. Den mest sandsynlige løsning på HH-forbindelsen bliver oprettelsen af to tunneler - en til tog- og en til biltrafik. Den samlede pris er anslået til 33 mia. kr., og hertil kommer anlæg af vejforbindelser til både det svenske og det danske trafiknet.
Epn.dk/Byens Ejendom, 15/11, 13:11, http://epn.dk/samfund/article2607982.ece 

Konstabel fik 20 dage for at give kollega en lussing.
En dansk konstabel fra Gardehusarregimentet fået en betinget fængselsstraf på 20 dage for at have givet en kollega en lussing. Hændelsen skete, da de to soldater befandt sig i et infanterikøretøj nær 'Patrol Base Line' i Helmand-provinsen i Afghanistan, hvor de var på en sikringsopgave. Tirsdag kunne konstabelen så erkende i retten i Næstved, at han havde slået en anden konstabel og retsmødet kunne overstås på kun en time. Det bliver nu op til Forsvarets Personeltjeneste at afgøre, om sagen skal have konsekvenser for soldatens videre karriere.
Politiken.dk, 15/11, 12.55, http://politiken.dk/indland/ECE1451415/dansk-soldat-doemt-for-at-give-kollega-en-lussing/ 

Pensionsformuer skal sikre havmøller
Danske pensionsselskabers skal intensivere investeringerne i havmølleparker, som i løbet af få år bliver en rigtig god forretning, lyder opfordringen fra Anders Eldrup, adm. direktør i Dong Energy. Vindmøller giver forsyningssikkerhed i en usikker verden, de leverer CO2-neutral strøm, og så skaffer de arbejdspladser som et vigtigt forretningsområde i fremtiden, sagde Eldrup for nyligt, ved præsentation af årsrapporten fra Det Internationale Energiagentur (IEA) i København.
Folketidende.dk/Ritzau, 15/11, 15:08, http://folketidende.dk/dong-pensionsformuer-skal-sikre-havmoller 

Danmarks bedste arbejdspladser kåret
Abbott - en producent af lægemidler - og burgerkæden McDonald's kan kalde sig landets bedste arbejdspladser. Det viser resultatet af den årlige jagt på Danmarks bedste arbejdspladser, som bliver gennemført af Great Place to Work Institute og omfatter 143 danske arbejdspladser. Omkring 32.000 medarbejdere har udfyldt et spørgeskema om deres arbejdsplads, hvor Abbott og McDonald's vandt i kategorien for henholdsvis mellemstore og store arbejdspladser. I kategorien for mindre arbejdspladser gik sejren til konsulentvirksomheden Conscia, mens Bofællesskaberne Edelsvej blev kåret som bedste offentlige arbejdsplads. Det er 11. år i træk, at Great Place to Work Institute kårer Danmarks bedste arbejdspladser.
Se listen over de bedste arbejdspladser her....
Nordjyske.dk/Ritzau, 16/11, 03:15, http://nordjyske.dk/artikel/10/2805/4/4006342/2/her%20er%20danmarks%20bedste%20arbejdspladser 

Vi bliver fattigere dag for dag
Nye løntal fra Dansk Arbejdsgiverforening - DA - viser, at danskernes lønstigninger kan ikke holde trit med inflationen og dermed har der reelt været råd til at købe mindre. Ifølge lønstatistikken fra DA steg lønnen i den private sektor med 2,0 % i 3. kvartal og samtidig lå inflationen på 2,7 %. En lille opmuntring er, at de danske lønninger det seneste år er steget mindre end løn i andre lande. Dermed bliver dansk konkurrenceevne forbedret. Forskellen er dog så lille, at det fortsat vil tage mange år blot at indhente det tab i konkurrenceevne, der er sket siden 2006.
Jv.dk/Ritzau, 15/11, 11:20, http://www.jv.dk/artikel/1229777:Business--Danskernes-realloen-falder-fortsat 

4.500 finansfolk har mistet jobbet siden 2008
Der har der gennemsnitlig været tre fyringsrunder om måneden i den danske bankverden i 2011, og 58 ansatte har hver måned måttet forlade deres job. Blandt de helt store runder er Jyske Banks med 154 fyresedler og Sydbanks med 89 fyringer. Finansforbundet estimerer, at i alt 4500 har mistet deres arbejde siden november 2008, svarende til 1500 om året.
Epn.dk/Ritzau, 15/11, 12:02, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2607913.ece 

Finansloven risikerer at koste 4000 job
Beregninger foretaget af De Økonomiske Råd og Finansministeriet viser, at nye skatter og opgøret med de såkaldte fattigdomsydelser varigt vil koste 4.000 job. Det er især industrivirksomheder, som kommer til at afvikle arbejdspladser og DI advarer om, at den varslede femdobling af afgiften på luftforurening (NOx) i sig selv giver massive job tab i særligt udkantsområderne. F.eks. er 370 job på Nordic Sugars to sukkerfabrikker på Lolland og Falster i farezonen, når afgiften koster virksomheden 7 mio. kr. ekstra fra næste år.
Borsen.dk, 15/11, 09:45, http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/219546/finanslov_kan_koste_4000_job_i_industrien.html 

638 finansfolk har mistet jobbet
Fyringsrunde nr. 33 i den danske finanssektor i 2011 bragte antallet af fyrede bankansatte op på 638 i år. Dermed har der gennemsnitlig været tre fyringsrunder om måneden i den danske bankverden i 2011, og 58 ansatte har hver måned måttet forlade deres job. Finansforbundet estimerer, at i alt 4500 har mistet deres arbejde siden november 2008 svarende til 1500 om året eller 125 om måneden.
Epn.dk 15/11 12:06, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2607913.ece

90.000 3F'ere frygter en fyreseddel
Hver 4. 3F svarer, at de finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de bliver fyret inden for de kommende 6 måneder. Det svarer til at omkring 90.000 3F'ere skulle miste jobbet. Mange af danskerne føler sig dog sikre i jobbet. Halvdelen finder en fyring meget usandsynlig, mens det kun gør sig gældende for knap hver tredje 3F'er.
Epn.dk 15/11 11:09, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2607798.ece 

Satspuljeaftale er på plads
Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative har indgået en aftale om satspuljen 2012 på beskæftigelsesområdet, børne- og undervisningsområdet og kulturområdet. Aftalepartierne er blevet enige om at støtte 27 projekter og særlige indsatser med i alt 595 millioner kroner de næste fire år. Aftalen er ikke endelig, inden der er bekræftet en samlet satspuljeaftale. Det sker som led i de centrale finanslovsforhandlinger.
Beskæftigelsesministeriet.dk 15/11, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2011/11/Satspuljeaftale%20er%20faldet%20pa%20plads.aspx Danske Bank,16/11, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx 

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 565,14 DKK
100 Euro = 757,30 DKK

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 34.100 (+460)
APM B-aktie: 35.840 (+440)
D/S Norden: 155.10 (+5,10)
Torm: 4.84 (-0,16)
DFDS: 370 (+1)
Mols-Linien: 11 (0)
Børsen, 16/11, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html 

(Barno/Mohni)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX