Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 15/2
Ons 15/2-2012 10.00

*Banker strides om Torm
*TUCO bygger ny Samsøfærge
*Kommune advarer SOK om sejlende bro
*Visumfrit skib bliver iværksætterparadis ud for Californien
*Topchefer holder lønfest



Dagens navn Faustinus og hans broder Jovita bliver ifølge legenden pint med gloende jern og kastet for vilde dyr, der dog ikke rører dem. Til sidst bliver de halshugget. 

1898: Det amerikanske panserskib "Maine" løber på en mine i Havanas havn. Dette fører til krig mellem USA og Spanien.
1912: "Selandia", verdens første oceangående motorskib, overdrages til ØK.
1940: Tyskland meddeler, at engelske handelsskibe vil blive betragtet som og behandlet som krigsskibe.
1942: Singapore overgiver sig til de japanske styrker, Omkring 80.000 britiske soldater og 50.000 civile, der er taget til fange i Malaysia) interneres i japanske krigsfangelejre.
1965: Nat King Cole, amerikansk sanger dør 49 år gammel.
1979: 15 fiskere omkommer på Nordsøen, da 4 kuttere går ned pga overisning.
1984: Det svenske søværn oplyser, at der igen er observeret uidentificerede u-både i skærgården ved Karlskrona. 
1985: Prostituerede opretter på kongres i Holland en forening, der bla. kræver skattemæssig ligestilling.
1990: De diplomatiske forbindelser mellem England og Argentina genoptages efter Falklandskrigen i 1982.
1992: Folketinget vedtager at sende 1000 soldater til FN's fredsbevarende styrker i Kroatien.
2000: En asylansøger anholdes i Skjern på foranledning af FN's krigsforbrydertribunal, der sigter ham for folkedrab under borgerkrigen i Rwanda i 1994.
2007: Der bliver første gang afsagt dom efter den såkaldte terrorlov. Fire anklagede bliver af nævningene kendt skyldige. De juridiske dommere underkender dommen og frikender de tre pga. manglende beviser. Den fjerde bliver idømt syv års fængsel for planlægning af terror.
2010: Nedrivningen af den sorte HT-terminal på Rådhuspladsen i København begynder. Trods løfter fra politikere om nedrivning siden 1997 er det først lykkedes nu, da der skal gøres plads til en metrostation.   

Sol op 07:38 Sol ned 17:21 



CO-SØFART KALENDER
  

Ole Philipsen - Medsejlads på Crown
Christian Petersen - Ferie
Corlis Hansen - Ferie
Jens Fage-Pedersen - Ferie
Hanne Hansen - Arbejder hjemme
John Ibsen - Arbejder hjemme



FRA MEDIER
 

Banker strides om Torm
Afgørelsen om Torms fremtid trækker igen ud i langdrag. Alt tyder nemlig på at bankerne udskyder lånefristen til det kriseramte rederi, da de ikke kan blive enige om hvordan de skal løse de økonomiske problemer i Torm. Rederiet arbejder på en redningsplan der skal rejse 300 millioner dollar i ny kapital, samtidig med at rederier skal spare 100 millioner dollar i omkostninger.
Børsen 15/2 

"Lumskt vejr" giver problemer til lands og til vands
Det er meget glat efter at et regnvejr har lagt sig på vejene, samtidig advares der om vind på Storebæltsbroen. BornholmerFærgen meddeler, at på grund af blæst indsættes M/F 'Povl Anker på første sejltur fra/til Bornholm i stedet for HSC 'Leonora Christina'.
Politiken.dk, 15/02, 07:46, http://politiken.dk/indland/ECE1540580/dmi-advarer--mod-lumskt-vejr/ 

Ros til besætning på 'Lisco Gloria'
En kombination af en handlekraftig og beslutsom besætning, alarmerede passager, favorable vejrforhold sammen med en vellykket indsats fra land og andre skibe i et stærkt trafikeret farvand sikrede, at ingen menneskeliv gik tabt under branden på DFDS-skibet 'Lisco Gloria' 8. oktober 2010, ud for Langelands sydkyst. Det konkluderer den netop offentliggjorte ulykkesrapport om branden på Lisco Gloria.
Tv2fyn.dk, 14/02, 16:35, http://www.tv2fyn.dk/article/340163:Ros-til-besaetning-paa-Lisco-Gloria?rss 

Maersk Line fører an i grønt boost
Maersk Line er frontløber i sin industri, når det gælder satsningen på at nedbringe rederiets CO2-udslip. Udover at rederiet kan spare penge ved at nedbringe sit CO2-udslip, så kan det også vise sig at give højere omsætning. Blandt andre vælger den hollandske ølgigant Heineken, tyske Adidas, amerikanske Wal-Mart og tyske Volkswagen deres rederier ud fra hvor bæredygtige de er. Brændstofomkostninger udgør mindst halvdelen af Maersk Lines driftsomkostninger, og ved at reducere farten på rederiets skibe har selskabet været i stand til at reducere forureningen 7% og sparet 300 mio. dollar.
Epn.dk, 15/02, 06:49, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2695481.ece 

Store stigninger for asiatiske rederiaktier
Kinas tilsagn om at hjælpe med at løse gældskrisen i euroregionen er med til at løfte stemningen på rederiaktiemarkedet. I Japan steg rederiet Kawasaki Kisen onsdag med 7,6 %, mens Mitsui OSK Lines og Nippon Yusen lukkede henholdsvis 7,1 og 3,8 % højere. I Shanghai steg Cosco Shipping desuden 7,0 % og China Shipping Container Lines med 4 %. I Singapore ligger Neptune Orient Lines til en fremgang på 2,1 % og på børsen i Sydkorea er Hanjin Shipping steget 3,0 %.
Borsen.dk/Ritzau, 15/02, 08:25, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/225691/shipping_store_kursstigninger_for_asiatiske_rederiaktier.html 

Fiskekutter sunket i Sønderborg havn.
Beredskabsstyrelsen fra Haderslev blev tilkaldt for at lægge flydespærringer ud om en sunket fiskekutter i Sønderborg Havn. Kutteren, som ikke hidtil har lækket olie, ligger ved Hypokonderbroen ved Alsion og kun masten stikker op af vandet.
Tvsyd.dk, 14/02, 18.08, http://www.tvsyd.dk/artikel/140260:Fiskekutter-sunket?rss 

Grundstødt coaster ved Ærø fri igen
Coasteren 'Symphony'var på vej fra Assens til Marstal med en last træ, da grundstødte på en sandbanke - lidt øst for Marstal havn ved Ærø. Efter en lille time kom 'Symphony' fri ved egen hjælp, og Søfartsstyrelsen gav tilladelse til at sejle til Marstal havn - hvor skibet undersøges nærmere for skader, inden får lov til at forsætte sejladsen.
Tv2fyn.dk, 14/02, 10:30, http://www.tv2fyn.dk/article/340100:Grundstoedt-coaster-fri-igen?rss 

TUCO bygger ny Samsøfærge
Allerede inden finansieringen er på plads, er TUCO Marine Group i Faaborg gået i gang med at bygge en færge til den nye rute mellem Århus, Skødstrup og Samsø - en katamaran med plads til 118 passagerer. Den nye færge vil koste 17 mio. kr. og bliver 24 m lang, 8,2 m bred og stikke 1,5 m.
Maritimedanmark.dk, 14/02, 11:15, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13337  

Mols-Liniens aktier på himmelflugt
På en uge er kursen på Mols-Liniens aktier mere end fordoblet - fra omkring 12 kr. til ca. 30 kr. tirsdag middag. For en uge siden blev det meddelt, at Mols-Linien har indgået 10-årig aftale om indchartring af verdens største katamaranfærge 'Norman Arrow', til ruterne mellem Sjællands Odde - Aarhus og Sjællands Odde - Ebeltoft. Aftalen er indgået med det irske 066 Fast Ferry Leasing Limited. 'Norman Arrow' kan fragte 417 biler og 1200 passagerer.
Epn.dk/Ritzau, 14/02, 10:09, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2694686.ece  

Skrappe miljøkrav vil koste rederier milliarder
Omfattende miljøkrav, der ventes at træde i kraft om få år, vil medføre noget af en regning til rederier i hele verden. For Danmarks største rederi, A.P. Møller - Mærsk, der ejer over 400 skibe, kan de nye regler i værste fald betyde en ekstraregning på op i mod 6 mia. kr. Andre større rederier som Torm og Norden risikerer at stå med en ekstraregning på mellem 500 mio. kr. og 1 mia. kr.
Business.dk 15/2 06:32, http://www.business.dk/transport/skrappe-miljoekrav-vil-koste-rederier-milliarder

Stor Bornholmsk interesse for kursus om Færgens hjemmeside
Bornholms Passagerforeningen har fået opbakning samt personale fra Færgen til at fortælle om rederiets nye hjemmeside. 60 personer har foreløbig tilmeldt sig , og ved et tilsvarende arrangement i fredags var der omkring 40 deltagere. Arrangementet finder sted på biblioteket i Rønne og varer fra klokken 16.00 - 18.00 og tilmelding kan ske via www.bornpass.dk
Tv2bornholm.dk, 14/02, 11:54, http://www.tv2bornholm.dk/?newsID=59517
 

Kommune advarer SOK om sejlende bro
Onsdag i sidste uge forsvandt en bådebro fra Ore Strand i Vordingborg. Nu er den forsvundne badebro også blevet til en sag for SOK - Søværnets Operative Kommando, og det er en alvorlig sag da den nu formentlig sejler rundt et eller andet sted i de sydlige indre danske farvande og kan være til gene for skibstrafikken. SOK har kontaktet alle skibe og hos alle der kommer ind i dansk farvand, tikker der nu en meddelelse ind på kommandobroen, om at der sejler en isflage rundt med en badebro.
Sjællandskenyheder.dk 14/2 08:52, http://www.sn.dk/Kommune-advarer-SOK-om-sejlende-bro/Vordingborg/artikel/182051

Visumfrit skib bliver iværksætterparadis ud for Californien
Til næste år vil firmaet Blueseed lade et stort skib kaste anker 22 kilometer fra Californiens kyst og invitere 1.000 iværksættere fra hele verden til at bo og arbejde på skibet, som vil ligge i internationalt farvand og derfor være fri af amerikansk lovgivning. Danske maskiningeniørstuderende er med til at udvikle verdens første flydende iværksætter-paradis, der højst sandsynlig indregistreres under Bahamas flag.
Ingenøren.dk 13/2 13:22,  http://ing.dk/artikel/126656-visumfrit-skib-bliver-ivaerksaetterparadis-ud-for-californien 

BALTIC DRY INDEX 

734 (+5) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com,14/2, http://www.dryships.com/pages/report.asp 


Is lukkede Storebæltsbroen
Storebæltsbroen blev tirsdag formiddag lukket for al biltrafik, da der var risiko for at store isklumper ville falde ned fra kablerne over broen. Storebælt åbnede senere på dagen forbindelsen igen.
Information.dk/Ritzau, 14/02, 11:30, http://www.information.dk/telegram/293453

Benzinprisen sætter ny rekord
I dag stiger prisen for en liter 95 oktan blyfri benzin til det højeste nogensinde, nemlig 12,99 kroner.
Politiken.dk, 13/02, 14:58, http://politiken.dk/tjek/bilerogmc/ECE1537199/i-morgen-stiger-benzinprisen-til-13-kroner/ 

Uændret beskæftigelse blandt lønmodtagerne
Antallet af lønmodtagere i fjerde kvartal 2011 var uændret i forhold til tredje kvartal. De 2.158.000 lønmodtagere er 141.000 færre end i første kvartal 2008.
Se tabeller i Statistikbanken her... (http://dst.dk/da/statistik/nyt/relateret.aspx?psi=1502)
Dst.dk, 14/12, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR069.pdf 

783.000 på overførselsindkomst
Siden sommeren 2008 er der kommet 93.000 flere i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse og dermed er det samlede antal oppe på 783.000 mennesker. Til sammenligning var tallet 801.000 i begyndelsen af 2004, fremgår det af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Nordjyske.dk, 13/02, 09:45, http://nordjyske.dk/artikel/10/2805/4/4074050/3/800000-er-p%E5-overf%F8rselsindkomst 

Topchefer holder lønfest
Under de netop overståede overenskomstforhandlinger blev lønmodtagerne flere gange opfordret til at holde igen med lønkravene. Men samme tilbageholdenhed gælder ikke cheferne. Topledelserne i de største børsnoterede selskaber kunne nemlig sidste år glæde sig over en gennemsnitlig lønstigning på 13 procent i løn og pension, og heri er der ikke medregnet bonus og aktieprogrammer, som typisk svarer til omkring en tredjedel af deres lønpakke. Det svarer til at lønnen for hver direktør i gennemsnit er steget fra 4,5 millioner kroner til 5,1 millioner i 2011. På lønmodtagersiden stiger mindstelønnen i industrien til sammenligning blot med 1,26 procent i 2012.
Business.dk 15/2 00:16, http://www.business.dk/ledelse/topchefer-holder-loenfest 

Flystrejke i Sverige giver danske forsinkelser 
Konflikten mellem flyselskaberne Tuifly, Novair og Primera Air og fagforbundet Unionen resulterede tirsdag formiddag i en arbejdsnedlæggelse i Sverige. Ifølge Star Tour kan der forekomme ændringer eller små forsinkelser for de danske chartergæster, på grund af strejke hos kabinepersonalet hos TUIfly Nordic.
Jv.dk, 14/02, 11:45, http://www.jv.dk/artikel/1281167:Business--Flystrejke-kan-give-forsinkelser-for-danskere 

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 579,98 DKK
100 Euro = 756,34 DKK
Danske Bank, 15/2, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx 

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 43.800 (+40)
APM B-aktie: 45.600 (+120)
D/S Norden: 159.50 (-1,20)
Torm: 4.80 (-0,45)
DFDS: 330 (-8)
Mols-Linien: 29.40 (+4.90)
Børsen, 15/2, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html 

(Barno/Mohni)

 

 

 

 

 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX