Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 15/12
Ons 15/12-2010 10.00

Dagen hedder ”Nikatius” efter en biskop i Reims omkring år 450. Han lod den nuværende katedral i byen opføre og blev senere halshugget af vandalerne.           
1711: I københavn udbryder byldepest som tager livet af 23.000 mennesker, en tredjedel af befolkningen.
1730: Som en forløber for stavnsbåndet indskærpes at ”ingen bondekarl må forlade sin tjeneste uden at have udtjent og fået pas og skudsmål af sit herskab”.
1758: At svenskere ikke må fiske ved Skagen fastslås ved et kongeligt reskript.
1916: Kampene ved Verdun stoppes med franskmændene som sejrherrer. Tyskerne har mistet 338.000 soldater og franskmændene 364.000.
1955: I København indvies Jens Olsens verdensur.
1961: Adolf Eichmann dømmes til døden ved en israelsk domstol i Jerusalem. Han bliver hængt den 31. maj 1962 og hans aske spredes over Middelhavet.
1970: En sovjetrussisk rumsonde lander på Venus og begynder at sende data til jorden.
1989: Panama erklærer krig mod USA.
1994: Havarikommissionen fastslår, at Estonias forlis skyldes en fejlkonstrueret bovport. Samtidig beslutter den svenske regering at færgen ikke skal hæves.

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - ferie til 20/12
Kirsten Østergaard – 11.30 møde

FRA MEDIER

Pirateri

IMB Live Piracy update
14/12 03.00 LT psn 06:00.7N 106:54.2E Tanjung red, Jakarta, Indonesien
Fem røvere bevæbnede med lange knive entrede et containerskib på reden. De tog vagthavende som gidsel og truede ham med knive. Tre af røverne entrede apteringen og stjal skibsejendele fra et afsikret rum. Røverne forsvandt i en ventende speedbåd.

14/12 09.00 UTC psn 18:15N 061:37E ca 436 nm NE for Salalah (udfor Somalia)
Pirater i to skiff’s bevæbnede med skydevåben og RPG forfulgte og beskød en bulkcarrier med henblik på kapring. Skibet var i stand til at undgå kapring på grund af undvigemanøvrer.

13/12 19.20 UTC psn 13:52.4N 051:07.1E Adenbugten
Bevæbnede pirater i tre skiff’s forfulgte og forsøgte at entre en bulkcarrier. Antipiratforanstaltninger blev med succes sat i værk af kaptajnen, som lykkedes med at afværge angrebet.

13/12 22.00 UTC psn 05:28.5S039:58.9E ca 10nm off Pemba Island, Tanzania (udfor Somalia)
Et tankskib spottede to skiffs i en afstand på 6,5 nm som nærmede sig i høj fart. Tamkskibet øgede hastigheden, slog alarm og instruerede hele besætningen om at mønstre i sikkerhedsrummet med undtagele af bro- og sikkerhedsbesætningen. Krigsskib i nærheden informeret. Da krigsskibet ankom til positionen afbrød de to skiffs angrebet og returnerede til moderskibet.
ICC Commercial Crime Services, 14/12, http://www.icc-ccs.org/index.php?option=com_fabrik&view=table&tableid=534&calculations=0&Itemid=82
 
EU NAVFOR
Den 14. december afsluttede EUNAVFOR's flagskib, FS "De Grasse", sin fire måneder mission ved Somalia som EUNAVFOR's hovedkvarter fra den 14. august til den 14. december. "De Grasse" har 300 besætningsmedlemmer. Blandt sine mange forskellige opgaver i missionen har "De Grasse" eskorteret fem skibe som enten har været chartret af "African Union Mission" i Somalia (AMISOM) eller Verdens Fødevareprogammet (WFP). Escortering af de to typer skibe er en prioritetsopgave for EUNAVFOR.

En betydelig del af den somaliske befolkning lever i fattigdom og millioner af mennesker er afhængige af den hjælp som tilbydes fra det internationale samfund. Det er derfor af særlig stor betydning disse fødevaretransporter når sikkert frem til destinationen. Skibe fra "African Union Mission" sejler med støttestyrker til den somaliske regering og politi.

Udover ovenstående aktiviteter har FS "De Grasse" disintegreret syv pirat aktions-grupper bestående af 48 mistænkte pirater. Endelig har krigsskibet den 26. september ydet assistance til en drivende hvalfanger ved den somaliske kyst, hvorved de søfarende blev bragt sikkert i land. EUNAVFOR takker krigsskibet og dets besætning for indsatsen i operation ATALANTA.
EU NAVFOR Somalia, 14/12, http://www.eunavfor.eu/2010/12/eunavfor-thanks-french-warship-fs-de-grasse-after-4-months-of-operations/

50 flygtninge frygtes omkommet ved Juleøen
Det australske nyhedsmedie news.com.au fortæller at en båd med 80 flygtninge er blevet blæst ind mod klipperne ved Juleøen i Det Indiske Ocean og at ca. 50 frygtes omkommet. En igangværende redningsaktion besværliggøres af hård vind og høje bølger. De lokale indbyggere forsøgte forgæves at komme til hjælp og en lokal forretningsmand oplyser, at han vågnede ved høje skrig og at paniske mennesker, herunder kvinder, børn og spædbørn vinkede og skreg. Juleøen befinder sig 1.600 km fra det australske fastland, og den australske regering besluttede for få år tilbage at asylansøgere skulle anbringes i en lejr på øen der er på størrelse med Bornholm.
Jyllandsposten, 15/12 08.29, http://jp.dk/udland/article2278181.ece

Sømand omkommet i Esbjerg Havn
En filippinsk sømand i 30'erne er fundet omkommet tæt ved det skib han arbejdede på. Tilsyneladende er han faldet ned af en losserampe da han skulle i land for at smide affald i en container. Efter han blev meldt savnet rekvirerede politiet et dykkerhold, som tirsdag aften fandt sømanden druknet mens hans hue blev fundet på kajkanten. Dykkerne fik assistance fra SOK af redningsskibet "Niels Iversen".
Frederiksborg Amts Avis, 14/12 21.37, http://www.sn.dk/Filippinsk-smand-druknet-i-Esbjerg-havn/Danmark/artikel/101518

Rederiet Norden honorerer topchefer med flere striber
Seks chefer er udnævnt til Vice Presidents fra 1. januar 2011 og en stribe øvrige medarbejdere er blevet forfremmet ved samme lejlighed.
Epn.dk/RB-Børsen, 14/12 16.13, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2277559.ece

Norden køber nok en produkttanker
Rederiet fortsætter med at opbygge flåde af produkttankere og har senest købt den tre år gamle "Payal" på 37.000 DWT af Zacchello Group. Dermed er flåden udvidet med seks i år og er samlet oppe på 35 hvoraf de 20 er på langtidscharter. Der er yderligere fire i ordre. Rederiet udtaler til Maritime Danmark at de tror på et "vindue" i markedet hvor det er muligt at investere rimeligt, og rederiet har samtidig kapitalen til at arbejde langsigtet. Købsprisen for den seneste erhvervelse oplyses af Tradewinds til at være 27,5 millioner dollar.
Maritime Danmark, 14/12 10.26, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9600

Mærsk sælger sine sidste M-klasse skibe
De tyve år gamle "Magleby Mærsk", "Majestic Mærsk" og "Marie Mærsk", er ifølge Scandinavian Shipping Gazette solgt for et uoplyst beløb. De øvrige skibe Mærsk havde i klassen er tidligere solgt til amerikanske og græske ejere og efterfølgende taget tilbage på time charter basis.
Maritime Danmark/Shupgaz, 14/12 14.58, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9604

Smedegaard nummer to på shipping-rangliste
Lloyds List har lavet en opgørelse som viser de mest betydningsfulde personer i shipping-verdenen. Nummer et på listen er Kinas transportminister Li Shenglin som er i centrum for stort alle vigtige processer, som har betydning for shipping i de kommende årtier. Topchefen for Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, er placeret som nummer to, og han roses for at have fået sorte tal tilbage på koncernens bundlinje. Adm. direktør i Torm, Jakob Meldgaard, er placeret som nummer 87 på listen.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 14/12 12.25, http://borsen.dk/nyheder/karriere/artikel/1/197482/smedegaard_i_global_shipping-front.html

Topleder hos Mærsk Olie & Gas vil kæmpe for åbenhed
Jakob Bo Andersen vil kæmpe for større åbenhed og gøre det nemmere for whistleblowers at afsløre uregelmæssigheder. Jakob Bo Andersen erkender der er et stykke vej til man kan tale om virksomheden som åben og moderne. "Rettidig omhu" er stadig gældende slogan, men der skal også gennemsigtighed til. I et stykke tid har medarbejderne kunne skrive til chefen i en åben brevkasse, men den vil fremover blive anonymiseret, så alle uden frygt kan komme frem med deres meninger. Jakob Bo andersen har efter afsløringerne i pressen om fusk iværksat en intern undersøgelse. Afhængigt af undersøgelsens konklusioner, vil han tage konsekvenserne, uden at komme nærmere ind på hvad disse kunne være.
Business.dk, 14/12 17.44, http://www.business.dk/transport/topleder-kraever-opgoer-med-lukket-maersk-kultur

Helikopterafdeling advarede Mærsk-boreplatforme
Det var helikopterafdelingen hos Mærsk Olie & Gas i Esbjerg, som advarede boreplatformene når miljøkontrollens overvågningsfly var på vej ud at tjekke platforme. Overvågningsflyene indsendte detaljerede flyplaner og dem kunne helikopterafdelingen opfange i god tid.
Ingeniøren.dk, 14/12 10.21, http://ing.dk/artikel/114794-maersk-forurener-mere-end-firmaet-oplyser

Problematisk kultur på Mærsk-platforme
Flere ansatte samt en hemmelig båndoptagelse Politiken har fået adgang til, demonstrerer at ledelsen på de enkelte platforme presser de ansatte til, i strid med udledningstilladelser, at tage yderligere prøver og kun indrapportere dem som tegner det mest fordelagtige billede af situationen. Den øverste chef, Jakob Thomasen, tager kraftigt afstand fra fuskeriet.
Business.dk, 15/12 07.03, http://www.business.dk/transport/maersk-presser-ansatte-til-fuske

Fra den hemmelige båndoptagelse citeres chefen for:
”Du må gerne gå ned og tage 1.000 prøver hver dag og kigge på dem og analysere dem, du har lyst til”, og ”….. vi kan bare ikke ende med 139. Det vil jeg ikke have, vi ender med. Så må du gå ud og tage en ny prøve”.
Politiken, 15/12 03.00, http://politiken.dk/erhverv/ECE1142449/maersk-presser-ansatte-til-at-fuske/

Landene ved Østersøen foreslår trafikseperation
Samtlige 10 lande rundt Østersøen har kortlagt hvor de største risici for kollisioner, grundstødninger mv findes, og ikke overraskende er det hovedruten som går fra Skagen, gennem Storebælt, Femernbælt, forbi Bornholm og videre til Sankt Petersborg. Landene foreslår at der på hovedruten indføres en generel trafikseperation og at der oprettes flere VTS-centre. Det tungeste forslag er at der indføres tvungen lodspligt. I begyndelsen af det nye år udkommer en rapport indeholdende anbefalinger.
Maritime Danmark/DR P4 Sjælland, 15/12 07.24, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9607

Flyvevåbnet overtager fra skibsfarten i Grønland
Når det er umuligt at komme frem med skib flyver eskadrille 722 ud med proviant til trængende langs østkysten af Grønland. Den 5. december lykkedes det for eskadrillen at droppe forsyninger tre steder langs østkysten. Det var ved Danmarks Havn, Danneborg (Siriuspatruljen) og Mesters Vig. Godset er pakket så nænsomt at selv æg kan holde til at blive smidt ud fra 150 meters højde.
SOK, 14/12, 08.00, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/Pages/Dropdet!.aspx

Nye rygter om efterlønsreform
Statsministeren kom på et pressemøde, måske uforvarende, igen til at sætte gang i rygter om efterlønnens fremtid. Tidligere har Lars Løkke ellers så sent som i september været stik- og nagelfast med udsagn som "Vi har et efterlønsforlig og det bliver der ikke rokket ved". I mellemtiden har undersøgelser vist at 59% af befolkningen er klar til at ofre efterlønnen mens det kun er de radikale, de liberale og de konservative som åbent ønsker at afskaffe den.

På sit seneste pressemøde sagde statsministeren noget kryptisk om en plan som skulle række frem til 2020: "Det vi har brug for når vi afslutter nationalregnskabet for 2010, det er at regne det ind i vores økonomiske modeller for, hvordan verden ser ud frem til 2020. Den giver en eller anden udfordring og når vi kender den udfordring, kan vi også svare på, hvordan den skal håndteres". Efterfølgende fik statsministeren sat en tyk streg under at efterlønsdebatten absolut ikke er slut.
Avisen.dk, 14/12 15.51, http://avisen.dk/blogs/elisabetsvane/poenser-loekke-paa-at-fjerne-efterloennen_28425.aspx

Tømrersvend får erstatning trods Arbejdstilsynet fandt forholdene i orden
En tømrersvend brækkede lænden efter fald fra et glat tag, og trods det at Arbejdstilsynet ikke havde indvendinger mod sikkerhedsforholdene, har Vestre Landsret netop idømt en tømrermester at betale 389.000 kroner i erstatning. Ulykken skete da tømrersvenden skulle flytte en stige og begyndte at kravle ned. Stigen kælkede op over tagryggen og svenden faldt ned mellem muren og stilladset som væltede.
3F-nyheder, 14/12 11.39, http://forsiden.3f.dk/article/20101214/NYHEDER/312149998/2140/NYHEDER

Det nationale arbejdstidsregnskab
Korrigeret for normale sæsonudsving præsterede danskerne 0,4% færre arbejdstimer (4 millioner timer) end kvartalet før. I alt præsterede 2,7 millioner personer 1.039 millioner timer i tredje kvartal af 2010. Beskæftigerlsen faldt i samme periode med 0,3%.
Danmarks Statistik, 14/12, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR562.pdf

Virksomhedspraktik er ikke tilstrækkeligt
Beskæftigelsesministeren gentager igen og igen at nu skal virksomhedspraktik løse problemerne for de svageste ledige, og henviser til to ekspertrapporter. De samme eksperter bag rapporterne undsiger imidlertid Inger Støjbergs konklusioner. Virksomhedspraktik er slet ikke nok. Det forudsætter en målrettet indsats med yderligere støtte, ellers er der stor risiko for frafald og førtidspensionering. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Aalborg Universitet påpeger, at det hænger dårligt sammen med beskæringer i bevillingerne til jobcentrene.
Information, 14/12 side 6-7

I aktivering som bjørneklobekæmper
I Hillerød er man plaget af bjørneklo bl.a. på en tidligere losseplads. Politikerne har nu fundet en løsning på problemet ved at sende aktiverede ud i angreb på de uønskede bevoksninger. Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet mener det viser kommunen er ude på at skræmme de ledige, så de måske afholder sig fra at søge kontanthjælp af egen drift.
Avisen.dk/Frederiksborg Amts Avis, 14/12 08.24, http://avisen.dk/i-aktivering-som-bjoerneklo-bekaemper_138547.aspx

Personligt fremmøde for at melde sig ud af Dansk Metal's a-kasse
Et medlem af a-kassen havde ladet Kristelig Fagbevægelse om at foretage overflytning fra Dansk Metal's a-kasse, men medlemmet fik besked på at møde personligt op for at foretage overflytningen. Dansk Metal har forklaret at der var tale om en fejl fordi vedkommende kun var medlem af a-kassen. Havde han tillige været medlem af fagforeningen havde det ikke været en fejl. Sådan har brevene set ud i 15 år og det er der ikke før nogen som har brokket sig over, siger en faglig sekretær i Dansk Metal Hovedstaden.
Avisen.dk/Newspaq, 14/12 10.02, http://avisen.dk/skulle-staa-skoleret-i-dansk-metal_138552.aspx

FOLKETINGETS DAGSORDEN 15/12
Forslag til finanslov for finansåret 2011.
Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen).
(Fremsættelse 05.10.2010. 1. behandling 07.10.2010. Betænkning 28.10.2010. 2. behandling 18.11.2010. Tillægsbetænkning 09.12.2010).
Folketinget, http://www.ft.dk/Aktuelt/Kalender/Folketingssalen.aspx?from=15-12-2010

BALTIC DRY INDEX
2.069 (-7) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 14/12, http://www.dryships.com/pages/report.asp

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 570,05 DKK
100 Euro = 758,41 DKK
Danske Bank, 15/12, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER

APM A-aktie: 48.100 (+190)
APM B-aktie: 49.600 (-80)
D/S Norden: 193,20 (+0,20)
D/S Torm: 40,21 (-0,03)
DFDS: 415 (+0,50)
Mols-Linien: 22,20 (-1,30)
Børsen, 15/12

OleS

THORA LUND

056-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX