CO-SØFART KALENDER
Kontoret er i dag lukket på grund af 1. maj
PIRATERI
Live Piracy Report
125-12
30.04.2012: 0150 UTC, El Dekheila red, Ægypten
Omkring seks knivbevæbnede røvere bordede en opankret bulkcarrier. Vagthavende officer slog alarm og tre besætningsmedlemmer løb mod forskibet for at stoppe tyveriet. De blev imidlertid truet med knive af røverne, hvorefter de trak tilbage til apteringen og hentede nogle jernstænger samt forstærkning blandt besætningen. Da røverne så den forstærkede trup flygtede de i deres båd med stjålne effekter fra skibets stores. Havnemyndighederne blev forsøgt kontaktet fra skibet men uden held.
S1-12
29.04.2012: 0745 UTC, Bab El Mandeb Strædet, Det Røde Hav
Fire skiffs med en fart på omkring 20 knob nærmede sig en bulkcarrier, der var undervejs. Skibet slog alarm, afgav lydsignaler og ikke-vagtgående medlemmer fra besætningen fortrak til skibets sikre rum. De fire skiffs holdt en afstand af halvanden sømil gennem nogen tid, hvorefter to af dem endnu en gang forsøgte at komme tæt på skibet. De afbrød angrebet i en afstand af en sømil, da de så de bevæbnede vagter om bord. Seks af de otte personer i skiffene var bevæbnede med skydevåben.
123-12
26.04.2012: 0740 LT, omkring 19 sømil fra den bevogtede korridors vestligst punkt i Aden Bugten
Fire skiffs med 3-4 pirater bevæbnede med AK 47 rifler forfulgte et tankskib, der var undervejs. Den ikke-vagtgående del af besætningen fortrak til skibets sikre rum. Skibets bevæbnede vagter affyrede varselsskud, da skiffene nærmede sig, hvorefter piraterne opgav angrebet.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
FRA MEDIER
Østersølandene stiller skarpt på den maritime sikkerhed
Workshop i Helsinki den 15. maj skal afdække fremtidens udfordringer for maritim sikkerhed i Østersøregionen.
Søfartsstyrelsen 30/4, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/%C3%98sters%C3%B8landenestillerskarptp%C3%A5denmaritimesikkerhed.aspx
Uddrag fra Søfart
det seneste døgn - læse mere på www.soefart.dk
Også svensk interesse for Seafrance-færger
Fristen for bud på Seafrance’s færger udløber på fredag. Nu har også Stena Line tilsyneladende meldt sig på banen i selskab med DFDS og Eurotunnel.
Nordsøkabel under overvejelse
Nyt søkabel skal bidrage til øget el-konkurrence
Australier vil bygge Titanic-kopi
Milliardær vil kontrahere kopi af Titanic ved et kinesisk værft. Skibet skal krydse Atlanten i 2016.
Offshore Wind-konference hos Skibsteknisk
Offshore Wind – Et mega stort vækstmarked, nye arbejdspladser med store udfordringer
Hurtigfærge skaber 60 jobs
FRS Gruppen søger nu besætning til den nye hurtigfærge mellem Aarhus og Kalundborg
Djurs Wind Power løb med Landdistrikts-prisen
Morten Basse Jensen fra Djurs Wind Power vandt den første udgave af Landdistriktsprisen
Hotelmand i spidsen for Danmarksfærger
Ny linjechef til Stena Lines færgeruter ud fra Grenaa og Frederikshavn.
....
Uddrag fra Maritime Danmark
det seneste døgn - læs mere på: http://www.maritimedanmark.dk
Syv dræbt ved eksplosion på Svitzer skib
Syv mennesker er blevet dræbt ved en voldsom gaseksplosion, der har ramt en bugserbåd tilhørende det danske rederi Svitzer. Eksplosionen indtraf mens skibet befandt sig i et stort olie- og gasfelt ud for den mellemøstlige oliestat Qatar.
Razzia mod Wrist Ship Supply
Konkurrencestyrelsen mistænker Wrist Ship Supply for at have misbrugt sin dominerende position i markedet. Mandag morgen gennemførte styrelsen en razzia mod selskabets hovedkontor i Nørresundby.
Torm forventer at henstand forlænges
KORT NYT: Den aftale om midlertidig henstand med betaling af afdrag og finansielle covenants, som Torm har indgået med sine banker, udløb mandag den 30. april uden at være blevet forlænget.
Dansk BP-chef mistænkt for bestikkelse
Lars Dencker Nielsen, Global chartering manager i BP, er følge the Daily Telegraph blevet sendt på tvunget ferie for en måned siden. Det sker efter, at en whistleblowerer er gået til ledelsen med oplysninger om, at en højtstående ansat i olieselskabet har taget imod bestikkelse.
Royal Arctic Line aflyser på grund af is
Royal Arctic Line ikke kan garantere, at Mary Arctica kan trænge gennem isen til Tasiilaq, derfor har rederiet valgt at annullere anløbet den 30. maj på rejse 1220. Storis blokerer for årets første anløb af den grønlandske by Tasiilaq.
Tørlastchef Peter Norborg forlader Norden
Peter Norborg, Executive Vice President og medlem af koncernledelsen i Norden, har opsagt sin stilling som chef for Tørlast afdelingen i Norden for, at tiltræde som COO i Gearbulk UK.
Stor interesse for offshore muligheder
Skibsteknisk Selskab, Maritimt Selskab, TINV og Danish Wind Energy Group står mandag bag en stor international offshore konference i København - Offshore Wind Turbines / Danish Know How
Test af 100 meter høj selvsejlende kran
En af verdens største selvsejlende kraner, Svanen, som er i gang med at løse en række opgaver ved Anholt Havvindmøllepark, skal som alle andre kraner have sit løftegrej efterset 1 gang om året.
Australier bygger synkefri Titanic
En Australsk rigmand, Clive Palmer, har bestilt en moderne udgave Titanic hos det kinesiske skibsværft CSC Jinling Shipyard. Skibet bliver bygget med den nyeste teknologi og skal i modsætning til sit berømte forbillede ikke kunne synke.
Kamp om at købe SeaFrance færger
Salget af de to tidligere SeaFrance færger, Rodin og Berlioz, kan udvikle sig til en budkamp mellem DFDS, Stena Line og Eurotunnel. Indtil nu har kun Eurotunnel bekræftet, at det er interesseret i at købe de franske færger.
Ny katamaran giver 60 nye jobs
Den nye katamaran, som FRS Gruppen sidst i maj indsætter på ruten mellem Aarhus og Kalundborg, betyder, at der bliver skabt 60 nye arbejdspladser. Rederiet er netop begyndt at annoncere efter personale til den nye færge.
Gerd Maersk tilbage på ruten
Maersk Lines containerskib Gerd Maersk befinder sig mandag formiddag i indsejlingen til Den Engelske Kanal med kurs mod Felixstowe, hvortil den ventes at ankomme tirsdag morgen kl. 5 dansk tid.
Uheld på uheld for færgen Hammerodde
Færgen ’Hammerodde’ sprængte søndag formiddag sine trosser, mens skibet lå ved Krydstogtskajen i Rønne Havn. Da færgen drev, påsejlede den et andet fartøj. Færgen var knapt kommet til kaj og blevet fortøjet, før den nok en gang rev sig løs
… læs artiklerne på www.maritimedanmark.dk
Uddrag fra SHIPPINGWATCH det sidste døgn:
Online-mediet fra JP/Politikens hus med fokus på Det Blå Danmark på www.shippingwatch.dk
Medie: Syv omkomne efter ulykke på Svitzer-skib
REDERIER: Syv personer er omkommet under en gasekplosion på en bugserbåd ejet af Svitzer. Ulykken skete i et olie- og gasfelt ud for Qatar.
Avis: Konkurrencestyrelsen raider Wrist
REDERIER: Konkurrencestyrelsen udførte mandag en razzia hos Wrist Ship Supply. Årsagen er mistanke om, at Wrist misbruger sin dominerende position i markedet for skibsproviant.
Rateopsving er guld værd for Maersk Line
REDERIER: Analyse: Fragtraterne på Maersk Lines livsvigtige ruter mellem Asien og Europa er steget markant i 2012, og det giver en tro på, at rederiet allerede i andet kvartal kan sejle sorte tal hjem på bundlinjen.
Konkurrenter på vej i plus
REDERIER: Efter kæmpe tab både sidste år og i begyndelsen af 2011 ser det ud til, at flere af Maersk Lines værste konkurrenter igen kan levere sorte tal på bundlinjen i 2012.
Alphaliner: Oplagt containerflåde faldet markant
REDERIER: Mængden af oplagt containertonnage er faldet markant fra midten af marts til slutningen af april, skriver Alphaliner.
Avis: Topsøe godt i gang med afrikansk gas
LEVERANDØRER: Haldor Topsøe vil investere stort i Afrika i teknologi og anlæg, hvor Topsøes katalysatorer bruges. Virksomheden forventer en god forretning i Afrika i de kommende år. Det skriver Børsen.
Maersk vil fastholde små feederskibe på asiatisk vækstmarked
REDERIER: Rederier har luftet planer om indsættelse af større containerskibe i den intra-asiatiske trafik, der på sigt kan blive shippingindustriens største vækstområde. Men tanker om større skibe afvises blankt af Mærsk-chef.
Torm venter forlængelse af bank- og charteraftaler
REDERIER: Torm regner med, at både rederiets bankgruppe og ejerne af Torms indchartrede tonnage vil forlænge deres foreløbige aftale.
Whistleblower beskylder dansker for bestikkelse
OFFSHORE: Den danske statsborger Lars Dencker Nielsen er blevet sendt hjem fra sin stilling som global befragter hos oliegiganten BP, efter at den britiske avis The Daily Telegraph har sat ham i forbindelse med påstande om bestikkelse.
Det kræver abonnement at læse artiklerne på Shippingwatch. I opstartfasten er det muligt at tegne et 40 dages gratis prøve-abonnement. Læs mere på www.shippingwatch.dk
BALTIC DRY INDEX
1155 (-1) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com 30/4, http://www.dryships.com/pages/report.asp
Thorning: Alle skal vise mådehold
Ros fra statsminister Helle Thorning-Schmidt i hendes 1. maj-tale til de, der ved, at mådehold er en vej til sammenhold. - Hvis plaststøberen kan bide tænderne sammen, så kan overlægen også. Hvis kasseassistenten kan spænde livremmen ind, hvem kan så ikke?, spurgte hun i sin tale i LO's hus i Århus ifølge DR.
DR 1/5 07.04, http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/05/01/064104.htm
Børsting: Vi taber en generation på gulvet
DR citerer fra LO-formand Harald Børstings 1. maj-tale i Fælledparken.
-Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er nu så stor, at vi risikerer en gang til at tabe en hel generation på gulvet, lyder det fra Harald Børsting, der sammenligner situationen for de unge i dag med situationen i 1970'erne, hvor han selv var ung.
DR 1/5 07.33, http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/05/01/0501073354.htm
Dagpengene på 1. maj-dagsordenen hos fagbevægelsen
Både fagbevægelsen og Enhedslisten har de stramme regler om at at genoptjene retten til dagpenge på dagsordenen i dag på arbejdernes internationale kampdag. Fagbevægelsen gør ifølge Jyllands Posten en kortere optjeningsperiode til et krav i de kommende trepartsforhandlinger.
JP.dk 30/3 23.45, http://jp.dk/indland/indland_politik/article2764722.ece
DI og CO-Industri sender aber
En plysabe sendt som pakkepost fra DI og CO-Industri til 1.228 tilfældigt udvalgte virksomheder er led i en kampagne mod arbejdsulykker blandt nyansatte. Tallene, der har givet anledning til kampagnen taler for sig selv. I 2010 kom 1.228 nyansatte til skade i industrien og dermed er nyansatte tre gange oftere ramt af ulykker end de, der har 1 år eller mere bag sig på arbejdspladsen. Aberne fra DI og CO-Industri er en påmindelse om, at arbejdsgiveren "har aben" - ansvaret for ulykkerne.
EPN.dk 1/5 06.41, http://epn.dk/samfund/arbmarked/miljo/article2765036.ece
Danskerne boykotter når ansatte snydes
Virksomheder slipper ikke ustraffet fra at udnytte unges arbejdskraft, fortæller Ugebrevet A4 og fortsætter: Fire ud af ti danskere har boykottet en bestemt butik eller vare i protest mod urimelige arbejdsforhold for de ansatte.
Ugebrevet A4 1/5, http://www.ugebreveta4.dk/2012/201218/Tirsdag/Udnyttelse_af_unge_paavirker_forbrugerne.aspx
VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 578,44 DKK
100 Euro = 756,90 DKK
Danske Bank, 1/5, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#
Dagen hedder Valborg
1564: Tycho Brahe foretager sine første observationer med et rigtigt astronomisk instrument.
1611: Christian IV tvinger Rigsrådet til at godkende en krigserklæring mod Sverige; den såkaldte Kalmarkrig kommer til at vare 2 år.
1890: For første gang fejres 1. maj i Danmark som Arbejderbevægelsens Internationale Kampdag.
1931: Empire State Building i New York, verdens højeste med 102 etager, er færdigbygget.
1968: Legoland åbner.
1978: En 19-årig gymnasieelev fra Hellerup afsløres som "bombemanden fra Gladsaxe", da en bombe eksploderer mellem hænderne på ham under 1. maj møde i Fælledparken.
1979: Der bliver indført hjemmestyre i Grønland, og Grønland udgør herefter en selvstyrende del af det danske rige.
2004: EU udvides med 10 lande: Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien.
Sol op 05.29 sol ned 20.46
Hanne