*Blå baretter mod pirater
*Nye krav til små rederier i pirat-farvande
*Græsk skib stadig tilbageholdt
*Ruteåbning på Århus-Kalundborg forsinket
*Storm generede sejlads og olieboring i Nordsøen
*Rederierne fastholder indtjeningen
*Stadig tvivl om containerrater
*7 Sjællandske havne bejler til Femernbelt-entreprenører
*FOA og NNF vil forsvare efterlønnen ved Menneskerettighedsdomstolen
Dagen hedder Korsets ophøjelsesdag - til minde om det hellige kors, som Jesus blev korsfæstet på. På denne dag i år 628 blev korset erobret tilbage fra perserne, der havde bortført det 14 år tidligere.
2007: Al togtrafik bliver indstillet på Odderbanen mellem Odder og Århus. Der er fundet flere alvorlige fejl på skinnenettet.
2002: Mogens Amdi Petersen, Tvindskolernes stifter og leder, ankommer til Ringkøbing Arrest. Han har netop tilbragt syv måneder i amerikansk fængsel under sin udleveringssag.
1975: Rembrandts maleri "Nattevagten" bliver flænset med en kniv af en besøgende på museet i Amsterdam.
1960: OPEC, Organisationen af olie-eksporterende lande, bliver dannet af landene Iran, Irak, Kuwait, Saudi-Arabien og Venezuela.
1959: Den sovjetiske rumsonde Lunik II rammer, som det første menneskeskabte, månen. Med en hastighed på 3,3 km/sek bliver den knust mod månens overflade nær krateret Archimedes.
1930: Nazipartiet, det tyske nationalsocialistiske parti, går kraftigt frem ved valget og bliver det næststørste parti i Rigsdagen.
1927: Den amerikanske danserinde Isadora Duncan bliver dræbt, da hendes tørklæde vikler sig ind i hjulet under en køretur i en Bugatti sportsvogn.
1901: USA's præsident William McKinley dør af sine sår efter et skudattentat ugen før. Han bliver efterfulgt af den 42-årige vicepræsident Theodore Roosevelt.
1752: Storbritannien indfører den gregorianske kalender, som allerede har været anvendt i Danmark de seneste 52 år.
Sol op 06:33 Sol ned 19:23
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - Møde
Jens Fage-Pedersen - Skibsinspektion derefter Rødovre
Henrik Mikkelsen - Medsejlads på Pearl
FRA MEDIER
Pirateri
Blå baretter mod pirater
Det er de internationale søfartsorganisationer ICS, BIMCO, INTERTANKO og INTERCARGO, der er gået sammen med et krav til FN’s generalsekretær, at FN skal opstille en styrke af bevæbnede FN-vagter, der skal sikre handelsskibe under passagen af havet ud for Østafrika, hvor somaliske pirater hærger.
Transporttidende.dk 13/9, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/bla_baretter_mod_pirater/
Nye krav til små rederier i pirat-farvande
I kølvandet på kapringer af fragtskibe fra mindre danske rederier og kidnapning af søfolk, er der en opstramning af kravene på vej. Danmarks Rederiforening vil nemlig indføre en ny industristandard, som rederierne skal leve op til, hvis de vil gøre forretninger og sejle i de piratfyldte farvande.
2 danske søfolk fra fragtskibet 'Leopard' er nu på niende måned gidsler hos somaliske pirater. Dermed har de for længst sat en kedelig dansk tidsrekord.
Stiften.dk/Ritzau, 14/09, 04:45, http://stiften.dk/ritzau/nye-krav-til-smaa-rederier-i-pirat-farvande
Græsk skib stadig tilbageholdt
10 kilometer ud for Frederikshavn ligger græsk-ejede "Navios Sagittarius" for anker, efter at Søfartsstyrelsen i snart 8 uger har tilbageholdt skibet. Den 225 meter lange bulkcarrier sejler under Panamas flag og skulle egentlig blot være sejlet gennem de danske farvande på vejen mod Singapore, men det vendte en grundstødning den 21. juli op og ned på. Da "Navios Sagittarius" skulle passere Læsø, var der ikke en lods ombord - og skibet blev fanget på for lavt vand ved Tønneberg Banke nordøst for Kattegat-øen. Grundstødningen medførte så store skader på skroget, at skibet ikke umiddelbart kunne fjernes fra stedet.
Nordjyske.dk, 14/09, 07:38, http://nordjyske.dk/artikel/10/5/29/3954767/3/skib%20stadig%20tilbageholdt
Ruteåbning på Århus-Kalundborg forsinket
Det tyske rederi Förde Reederei Seetouristik - FRS - kan ikke nå at få Aarhus-Kalundborg-færgen klar så hurtigt som tidligere lovet. Derfor udskyder det driften på fragtruten til mandag den 19. september. Fra fredag til søndag er der lukket for færgesejladsen mellem Aarhus og Kalundborg. Mols-Linien sejler sin sidste tur på Aarhus-Kalundborg-ruten torsdag aften, og herefter skal færgen overlades til FRS' nye datterselskab - Kattegatruten - som herefter skal sikre sig, at skibet lever op til sikkerhedskravene. Så opstarten kan altså blive yderligere forsinket.
Business.dk, 13/09, 10:00, http://www.business.dk/transport/faergefnidder-forsinker-ruteaabning
Storm generede sejlads og olieboring i Nordsøen
Dong Energy besluttede midlertidigt at flytte al bemanding fra boreplatformen Siri i den danske del af Østersøen, på grund af kraftigt blæsevejr. Produktionsstopet skyldes ekstra sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med stormvejr og risiko for efterfølgende høje bølger. Det voldsomme blæsevejr i Nordsøen har også indflydelse på færgetrafikken i farvandet. Color Line og Fjord Line indstillede således tirsdag sejladserne mellem Hirtshals og flere destinationer i Norge.
Information.dk/Ritzau, 13/09, 11:05, http://www.information.dk/telegram/278908
Rederierne fastholder indtjeningen
De danske rederier ser ud til opretholde indtjeningsniveauet fra sidste år, og komme ud med en valutaindsejling på 175 mia. kr. i 2011, vurderer Danmarks Rederiforening. Tørlastmarkedet klarer sig bedre end ventet, men fragtraterne befinder sig fortsat på et meget lavt niveau. I Containersegmentet har rederierne ikke haft succes med, at komme igennem med sæsontillæg. Oliemarkedet har også trukket bremsen og tankrederierne satser nu på en hård vinter.
Maritimedanmark.dk/Morgenavisen Jyllands-Posten, 13/09, 14:14, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11849
Stadig tvivl om containerrater
Raterne på containermarkedet er lave, og kan blive endnu lavere. Industrien hænger deres hat på, at de højsæsontillæg, der normalt løfter raterne i sensommeren og efteråret slår igennem Det håb svandt betydeligt, da friske tal fra USA's næststørste havn - Long Beach - viste en tilbagegang på 12,3%.
Containermarkedet har generelt svære kår, raterne er presset helt i bund oven på et fremragende år i 2010, hvor verdensøkonomien rejste sig oven på finanskrisen. Branchens problem består i, at lav økonomisk vækst er koblet med en markant overkapacitet. En cocktail, der kan holde raterne på smertegrænsen i lang tid.
Epn.dk/Ritzau Finans, 13/09, 11:36, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2544180.ece
7 Sjællandske havne bejler til Femernbelt-entreprenører
Femern-Bælt projektet er et stort projekt – også for havne i Region Sjælland. Derfor har Bandholm, Gedser, Korsør, Nakskov, Orehoved, Rødbyhavn og Vordingborg havne slået sig sammen i et nyt katalog fra Femern-Belt Development. Kataloget skal synliggøre havnenes potentialer som servicehavne overfor de mange internationale entreprenører, der kommer til at arbejde med projektet. Selve produktionspladsen til Femern Bælt tunnelen kommer til at ligge i Rødbyhavn, men de syv havne er ikke længere væk end at kunne få opgaver ved anlægsbyggeriet.
Erhvervsbladet.dk, 13/09, 11:12, http://www.erhvervsbladet.dk/transport-logistik/havne-bejler-til-entreprenoerer
Ærøfærger skal til folkeafstemning
Nu er der igen problemer med færgerne til og fra Ærø. Det forlig, kommunalbestyrelsen var kommet frem til om at forlænge tvillingefærgerne, er faldet til jorden. Politikerne kan ikke blive enige om, om færgerne skal sejle fra tre byer, eller de skal samles i en by.
3F.dk 12/9 13:22, http://www.3f.dk/soemaend/Nyheder+3F+S%c3%b8m%c3%a6ndene/%c3%86r%c3%b8f%c3%a6rger+skal+til+folkeafstemning.aspx
BALTIC DRY INDEX
1.901 (+25) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com,13/09, http://www.dryships.com/pages/report.asp
FOA og NNF vil forsvare efterlønnen ved Menneskerettighedsdomstolen
Staten risikerer et erstatningskrav, hvis regeringens efterlønsreform vedtages. Fagforeningerne FOA og Fødevareforbundet NNF varsler nemlig en erstatningssag, hvis partierne bag efterlønsreformen vedtager den skitserede plan. Fagforeningerne har allieret sig med menneskeretsadvokat Tyge Trier og han siger, at danske politikere har ret til at ændre på loven, men at det kan krænke folks ejendomsret, hvis det fører til store konsekvenser for den enkelte person i henhold til det såkaldte proportionalitetsprincip. Det vil handle om folk tæt på de 57 år, som ifølge reformen er grænsen for, hvem der får forringet efterlønnen. De har nemlig været i ordningen i årevis og kan ikke nå at spare op på anden vis.
Hvis sagen vindes, vil den få betydning for 40.000 danskere, lyder budet fra fagforeningerne.
Avisen.dk, 14/09, 07:58, http://avisen.dk/fagforeninger-vil-forsvare-efterloen-i-retten_152163.aspx
Stor rotation blandt ledige
En analyse Agenda har foretaget på de nyeste tal fra DREAM-registret viser, at på landsplan siger 1000 dagpengemodtagere hver dag farvel til ledigheden og goddag til et nyt job. 200 af dem er langtidsledige. At 1.000 ledige får lønnet beskæftigelse hver dag betyder ikke, at ledighedskøen bliver tilsvarende mindre. For tiden kommer der nemlig stort set samme antal ledige ind i køen, som der forsvinder ud. Men det betyder, at det ikke er de samme personer, der står og venter på nyt job.
Tv2oj.dk, 14/09, 07:17, http://www.tv2oj.dk/artikel/81687:Aarhus--Stor-rotation-blandt-ledige?rss
Ryger skal i retten mod tobaksgigant
En dansk ryger får nu sin sag mod Skandinavisk Tobakskompagni for retten, efter i juni 2003 at have stævnet tobaksgiganten for at tilsætte stoffer i cigaretterne uden at oplyse forbrugerne om det. Anklagen lyder desuden på, at cigaretproducenten har snydt med deres målemaskiner, så rygeren har indtaget mere tjære og nikotin, end der stod på cigaretpakkernes deklarationer. Sagen bliver fremlagt fra den 27. til den 29. september og vil derefter køre frem mod en domsafsigelse. Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen finder alle sagen så principiel, at de har valgt at tilkendegive deres støtte til rygeren skriftligt.
Politiken.dk, Ritzau, 13/09, 21:06, http://politiken.dk/erhverv/ECE1391483/dansk-ryger-skal-i-retten-mod-tobaksgigant/
BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 560,82 DKK
100 Euro = 757,80 DKK
Danske Bank,14/09, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 31.100 (-260)
APM B-aktie: 32.420 (-360)
D/S Norden: 148.20 (+4,10)
Torm: 8.59 (+0,11)
DFDS: 370 (+5)
Mols-Linien: 14.30 (-0,80)
Børsen, 14/9, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html
(Barno/Mohni)