Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 14/6
Tir 14/6-2011 10.00

Dagen hedder ”Rufinus” som sammen med vennen Valerius var officerer i Diokletians hær. Omkring år 200 bliver de afsløret som kristne og derpå dræbt.

1777: Kongressen vedtager, at ”Stars and Stripes” skal være USA’s officielle flag.
1778: Eskadre på 6 linieskibe og 3 fregatter under kontreadmiral Krieger, forener sig med russisk eskadre under viceadmiral von Dessen, for i Kattegat og Østersøen at true Sverige i forbindelse med den svensk-russiske krig 1788-90.
1907: De norske kvinder får valgret.
1962: 40 mennesker arresteres for mordplaner på De Gaulle.
1964: Nelson Mandela idømmes livstidsfængsel i Sydafrika.
1965: Militæret overtager magten i Sydvietnam.
1967: Læreres ret til at slå skolebørn ophæves.
1967: København fejrer 800 års fødselsdag med 80.000 kopper kaffe og 100.000 rådhuspandekager, hvilket er verdens længste kaffebord.
1989: Danmark slår Sverige 6-0 i Idrætsparken.

1995: Den franske præsident Jacques Chiracs beslutning om at genoptage atombombeprøvesprængninger i Stillehavet vækker protester verden over.
2000: Kurt Thorsen og Rasmus Trads idømmes hhv seks og fem års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk.

Sol op 04.28 sol ned 21.52

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen – ITF Fair Practice Meeting, Buenos Aires
John Ibsen – morgenmøde Dansk Metal, 10.00 skibsbesøg Proton (Amager værket)
Kirsten Østergaard – 10.00 skibsbesøg Proton (Amager værket)
Christian Petersen – hjemmearbejdsdag
Jens Fage-Pedersen – IFSMA-generalforsamling i Canada



FRA MEDIER

Pirateri
Åbent brev til statsministeren
Om den frustration søfolk og besætningen på ”Esbern Snare” må føle over den fastlåste situation og de støvede paragraffer i en ubrugelig lovgivning.
Naritime Danmark/Poul Erik Larsen, 14/6 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11183

Somalia internt
Indenrigsministeren er død efter kvæstelser fra et selvmordsattentat i Mogadishu. Det er ikke umiddelbart klart hvem der stod bag attentatet. Mogadishu har de seneste dage været præget af demonstrationer for og imod en aftale som forlænger præsidentens og parlamentets mandat.
Danmarks Radio/ritzau, 10/6 19.54, http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/06/10/194728.htm

Den islamiske milits al-Shabab har taget ansvaret for attentatet og det har vist sig at det var ministerens egen niece som gennemførte selvmordsangrebet. Hun blev ikke sikkerhedstjekket fordi hun gentagne gange havde besøgt ministerens bolig forud for attentatet.
Danmarks Radio, 11/6 08.17, http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/06/11/080529.htm

Live Piracy Report update
12/6 13.40 UTC psn 12:33N 061:46E ca. 420nm øst for Socotra Island (off Somalia)
Fire pirater i en skiff forfulgte og beskød en bulkcarrier. Skiff'en kom i en afstand af 5 meter fra skibet. Effektive anti-pirat foranstaltninger, herunder aktivering af brandslanger og elektrisk pigtråd rundt om skibet, forhindrede praterne i entring og kapring.

11/6 04.17 UTC psn 13:20N 042:43E ca 27nm nord for Assab, Eritrea, Rødehavet
Vagthavende på et tankskib spottede en skiff på radaren. Da skiff'en nærmede sig blev der observeret syv pirater. Piraterne kunne ikke entre tankskibet på grund af højt fribord og de sejlede væk.

11/6 04.20 UTC psn 13:42.1N 042:35.8E ca 40nm nord for Assab, Eritrea, Rødehavet
Fem pirater i en skiff forfulgte et tankskib. Skydevåben og entringsstiger observeret. Besætningen med undtagelse af kaptajnen og OOW mønstret på sikkert sted. Sikkerhedsvagter ombord affyrede advarselsskud og piraterne sejlede væk.

11/6 03.28 UTC psn 12:19N 061:30E ca 405nm øst for Socotra (off Somalia)
Fire pirater i en skiff forfulgte en kemikalietanker. Der blev observeret våben i skiff'en. Sikkerhedsvagter ombord affyrede varselsskud og piraterne sejlede væk.

11/6 02.00 UTC psn 12:17N 061:27E ca 400nm øst for Socotra (off Somalia)
Fire pirater i en skiff forfulgte og beskød en bulkcarrier. Sikkerhedsvagter ombord affyrede varselsskud og piraterne sejlede væk

10/6 11.35 UTC psn 13:29N 042:37E ca 30nm nord for Assab, Eritrea, Rødehavet
Seks pirater i en skiff forfulgte og beskød en bulkcarrier.Skibet iværksatte alle anti-pirat foranstaltninger, samt kontaktede koalitionsstyrkerne, hvilket resulterede i at piraterne afbrød angrebsforsøget.

7/6 13.15 UTC psn 13:33.3N 050:27.4E Adenbugten
Omkring syv pirater i en skiff forfulgte og beskød en bulkcarrier. Skibet slog alarm, besætningen mønstrede i citadellet, og et sikkerhedsteam mødte på broen hvorfra de afskød advarselsskud. En søværnshelikopter ankom til positionen. Besætning og skib i sikkerhed.
ICC Commercial Crime Services, 10/6, http://www.icc-ccs.org/home/piracy-reporting-centre/live-piracy-report

MV "Yuan Xiang" frigivet
Den 8. juni om morgenen blev det bekræftet at MV "Yuan Xiang" blev frigivet efter at have været kapret i 207 dage. Kapringen skete 13. november 2010 ca. 650 sømil øst for Salalah, Oman. Skibet har en besætning på 29 kinesere og er nu på vej til sikker havn.
EUnavfor, 9/6, http://www.eunavfor.eu/2011/06/mv-yuan-xiang-released-from-pirate-control/

MV "Zirku" frigivet
Efter 73 døgn hvor det kuwaitisk ejede skib har været under piraternes kontrol, er "Zirku" nu frigivet. Skibet sejler under UAE-flag og var på vej til Singapore fra Bashayer (Sudan), da det blev kapret med 29 besætningsmedlemmer (1 kroater, 1 iraqer, 1 filippiner, 1 inder, 3 jordanesere, 3 egyptere, 2 ukrainere og 17 pakistanere). Kapringen skete ca. 250nm sydøst for Salalah i den østlige del af Adenbugten.
EUnavfor, 13/6, http://www.eunavfor.eu/2011/06/mv-zirku-released-from-pirate-control/

Containerfeeder kæntrede i Algeciras Havn
Overbygningen på tyske ”Deneb” ramte molen da containerfeederen lørdag kæntrede under udlosning, og det forhindrede at skibet gik til bunds i havnen. To fik mindre kvæstelser i forbindelse med ulykken. Der er taget forholdsregler i havnen mod forværring af situationen, og Svitzer fjerner containere som er placeret på dækket.
Fotoserie.
Maritime Danmark/apiedegrua.es, 14/6 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11184

MARTEC får ny direktør
Direktør Erik Møller fratræder sin stilling efter endt åremålsansættelse for den maritime uddannelsesinstitution i Frederikshavn. Bestyrelsen har med virkning fra 1. august 2011 ansat Pia Ankerstjerne som afløser. Pia Ankerstjerne er uddannet svagstrømsingeniør samt HD i afsætningsøkonomi. Hun kommer fra en stilling som salgsdirektør hos Gatehouse, og har tidligere bl.a. arbejdet i USA.
Maritime Danmark/nordjyske.dk, 10/6 09.48, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11159

Danmarks Rederiforening tør ikke melde klart ud mener Søfartens Ledere
I forbindelse med det endelige tilbud fra Danmarks Rederiforening om fornyelse af overenskomsterne for Søfartens Ledere og Maskinmestrenes Forening, har rederiforeningen i et svarbrev til Søfartens Ledere skrevet:
"På vor side har vi, med det tilbud der blev fremsat den 3. maj 2011, fundet, at de tilbudte lønstigninger, tryghed i ansættelsen m.m. er et udtryk for en forsvarlig økonomisk løsning, der også tager højde for jeres krav om "kompensation" for "Forårspakken 2.0"".

Søfartens Ledere har beregnet at den samlede pakke er i underkanten af det centrale forlig på transportområdet, og det dermed er soleklart at der ikke er taget højde for nogen skattereform. "Problemet er at rederierne ikke vil indrømme, at de godt selv ved, at tilbuddet ikke indeholder nogen kompensation for skatten". Ifølge Søfartens Ledere er der tale om politisk signalsnak som skal modvirke foreningens muligheder for at gå til politikerne og kræve at danske søfolk ikke forskelsbehandles.

Søfartens Ledere vil ikke acceptere situationen og de håber at Maskinmestrenes Forening efter en urafstemning træffer samme beslutning.
Søfartens Ledere, 10/6, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=23dd8cf8-406d-47d4-a153-69e20a5642f3

Maskinmestrenes Forening har sendt til urafstemning
Foreningen ønsker at forny og fastholde en kollektiv overenskomst med Danmarks Rederiforening, og kan acceptere at dette sker uden en løsning af skattespørgsmålet, som det også er sket ved OK-fornyelserne for Sømændenes Forbund og CO-Søfart. Efter Danmarks Rederiforening har meddelt at de kan acceptere at fjerne et uenighedsprotokollat om skatten fra overenskomstpakken, har Maskinmestrenes Forening sendt forslaget til urafstemning.

Endelig stillingtagen på bestyrelsesmøde 17/6.
Maskinmestrenes Forening, 9/6, http://www.mmf.dk/index.php?pageID=451&subjectID=25262

Fortsat faldende ledighed blandt maskinmestre
De nyeste tal fra Ingenørernes A-kasse viser at ledigheden blandt maskinmestre den seneste måned er faldet med 0,5% til 2,6%. Det svarer til 129 fuldtidsledige maskinmestre.
Maritime Danmark/MMF, 13/6 11.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11170

Folkemøde i Rønne Havn da ”Leonora Christina” ankom
Fredag d. 10/6 kl. 08.30 ankom længe ventede og omdiskuterede ”Leonora Christina” endelig til Rønne Havn, mens en helikopter fra TV2 News kredsede om havnen, tusinder var mødt frem omkring det afspærrede havneområde for at tage imod, ”Povl Anker” hilste med skibsfløjten og slæbebåden ”Ursus” sendte vandkaskader. Færgen ankom med den piratsikring som var monteret for passage af Adenbugten. Chefkaptajn Søren Schow kunne fortælle at hurtigfærgen i to tilfælde var speedet op for at sejle fra små ”fiskerbåde” som var lidt for nysgerrige.

Første ordinære afgang for ”Leonora Christina” er den 22. juni kl. 06.30.
Bornholms Tidende, 10/6

Aktieoptioner til ledende medarbejdere i DFDS
DFDS-bestyrelsen har i en fondsbørsmeddelelse orienteret om et nyt optionsprogram som skal motivere ledende medarbejdere uden for direktionsgangene. Programmet indgår som del af rederiets bestræbelser på udvikling af en virksomhedskultur, hvor resultatudvikling og værdiskabelse belønnes. Med virkning fra 9. maj i år har en række ledere fået tildelt 32.405 aktieoptioner som kan udnyttes i perioden marts 2014 til marts 2016.
TransportTidene.com, 10/6 10.33, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/aktieoptioner_til_dfds-ledere/

Ex "King of Scandinavia" bliver hotelskib
Skibet blev bygget i 1974 og huskes især for årene på Newcastle-Hamborg-ruten i midten af 90'erne. Nu har skibet fundet plads hos det hollandske firma C-beds, som er specialister inden for flydende hotelløsninger i offshore-vindmølleparker. Forestående opgave er i Det Irske Hav.
DFDS update, 10/6

Maersk Line vil banke rivalerne med IT-projekt
IT-chef Thomas Frahm, som er nomineret til årets CIO, vil lancere et enormt IT-projekt som skal effektivisere den konservative shippinggigant. Thomas Frahm tiltrådte stillingen som IT-director for et halvt år siden. Målet er automatisering og udnyttelse af data man allerede er i besiddelse af. I Maersk Lines nye programerklæring "the new normal", indgår en målsætning om at gøre det nemmere for kunderne at bestille en container, på samme måde som en bog på amazon.com. Der skal bygges en helt ny kundeoplevelse. Det har været en svøbe for IT-afdelingen at der er holdt tilbage med forandringer fordi stabilitet er blevet prioriteret.
Epn.dkm 10/6 14.38, http://epn.dk/teknologi2/article2458760.ece

Norden ruster sig til indisk efterspørgsel efter kul
Shippingavisen Tradewinds forudser at den indiske efterspørgsel efter kul vil stige markant, og Norden er parat hvis det sker, "men vi vil lige spise brød til og fastholde vores fokus på de langsigtede muligheder.." udtaler rederiet. Ifølge Indiens energiminister mangler landet 135 millioner tons kul som skal importeres, men Norden har dog endnu ikke set konkrete ekstrakontrakter på bordet.
Epn.dk/ritzau finans, 10/6 15.58, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2459205.ece

20 år uden arbejdsulykker
På trods af mange sikkerhedsmæssige udfordringer, er det lykkede "Esvagt Preserver" at operere i 20 år uden ulykker. Skibets hovedopgave er at transportere besætninger til og fra standby skibe.
Maritime Danmark/Esvagt Nyt, 12/6 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11171

Greenpeace sejler ud af grønlandske farvande
To skibe som har været benyttet som base for aktioner mod Cairns boreplatforme ud for Grønland, trækkes nu væk bekræfter generalsekretæren i Greenpeace. Det betyder dog ikke at kampen mod olieboringerne stoppes. En hollandsk domstol har idømt Greenpeace dagbøder på 375.000 kroner hvis aktivister fra organisationen i de næste seks måneder bevæger sin inden for 500 meter fra platformene.
Politiken/ritzau, 13/6 14.56, http://politiken.dk/klima/ECE1306880/greenpeace-skibe-laegger-groenland-bag-sig/

Nordkoreansk våbenskib tvunget retur af USA
Det nordkoreanske skib MV "Light" var mistænkt for at transportere missilteknologi til Myanmar. Skibet sejler under Belize-flag og efter en del diplomatiske udredninger fik den amerikanske flåde tilladelse fra Belize til at inspicere skibet. Fire gange afviste nordkoreanerne at give amerikanerne tilladelse til at komme ombord, hvorefter "Light" valgte at sejle retur til Nordkorea.
Danmarks Radio, 13/6 06.28, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/06/13/062633.htm

Søværnsøvelser i Østersøen
En større international søværnsøvelse afvikles i perioden mandag d. 6/6 til fredag d. 17/6 med deltagelse af krigsskibe fra 13 lande. Øvelsen, Baltic Operation 2011, sker i rammer af NATO-projektet "Partnerskab for Fred". Fra dansk side deltager "Absalon" og minerydningsfartøjet "Havkatten". Øvelsen kan følges på facebook-gruppen "Baltic Operations (Baltops) 2011".
SOK, 10/6 16.36, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/TravledageiØstersøen.aspx

Erstatning til SOK efter affyring af nødblus for sjov
En ung mand affyrede for sjov et nødblus ved Hundige i 2007. Der blev slået alarm og SOK forårsagede at en Sikorsky-helikopter overfløj området. Prisen for overflyvningen er blevet opgjort til 24.000 kroner og det beløb er den pågældende nu blevet dømt til at betale.
SOK, 10/6 09.27, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/Pages/Dyrterstatningskravforataffyrenødblusforsjov.aspx

Forsvarets Materieltjeneste har solgt syv stk Sikorsky S-61 redningshelikoptere
Efter S-61 er afløst af EH-101 Merlin, har materieltjenesten nu fået solgt de syv gamle redningshelikoptere til en samlet pris af 40 millioner kroner (anskaffelsesprisen i 1965 var knap 690.000 USD pr. helikopter). Der er tale om tre købere fra USA.
Maritime Danmark/Forsvarets Materieltjeneste, 10/6 07.54, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11157

Dansk ventil vil formindske luftforurening fra skibe
En nyudviklet dansk brændstofventil vil i fremtiden reducere udledningen af kvælstof-ilter med 60.000 tons om året. Det er MAN Diesel & Turbo i København som har udviklet ventilen. Mindst 800 skibe skal i de næste fem år have udskiftet dyser for at leve op til IMO's nye strengere krav om udledning fra ældre skibe.
Danmarks Rederiforening, 10/6, http://www.shipowners.dk/presse/nyheder/danskventiltilskiberenserluften.html

BALTIC DRY INDEX
1.418 (-10) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 10/6, http://www.dryships.com/pages/report.asp



PROSA-konflikten

Politiforbundet støtter PROSA økonomisk
Politiforbundet har sendt en støttecheck på 10.000 kroner til de strejkende PROSA-folk. Det samme forbunds medlemmer skal om morgenen sikre at konsulenter som udfører strejkeramt arbejde kan komme igennem til CSC i Valby. Forbundsformanden for Politiforbundet ser ikke noget problem i at forbundet som faglig organisation har synspunkter om det faglige arbejde, fordi politibetjentene er professionelle og udfører deres arbejde loyalt.
Danmarks Radio, 10/6 11.57, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/06/10/112453.htm

Afstemning søndag
Søndag skal PROSA-medlemmerne og CSC stemme om mæglinsgforslag fremsat af forligsmanden. Udkastet tager afsæt i et tidligere aftaleudkast som blev forkastet af PROSA-medarbejderne. Forligsmandens udkast indeholder en ekstra passus om efteruddannelse. Herudover skal arbejdstiden sættes op fra 35 timer til 37 timer, tryghedsaftaler revideres så opsigelesesfristen bliver maksimalt otte måneder - hvor PROSA-ansatte i dag kan have 19-20 måneders opsigelse - og strejkeretten fjernes for en række nøglemedarbejdere.
Business.dk, 11/6 10.34, http://www.business.dk/arbejdsmarked/se-hvad-de-csc-strejkende-skal-stemme-om-soendag

PROSA-medlemmerne stemte nej
328 stemte nej til mæglingsforslaget mens 284 stemte for. Utilfredsheden skyldes især længere arbejdstid og begrænset konfliktret. PROSA mener snart at konflikten vil give arbejdsgiveren store problemer. CSC styrer lønudbetalingen for mange statsansatte og er ansvarlig for flere statslige centrale sikkerhedssystemer.
Business.dk/ritzau, 12/6 13.23, http://www.business.dk/arbejdsmarked/prosa-stemmer-nej-til-maeglingsforslag

Regeringsindgreb
Professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener de ansatte PROSA-medarbejdere spiller højt spil og at regeringen kan blive tvunget til at gribe ind. Både fagforening og arbejdsgiver har accepteret et mæglingsforslag, men PROSA-medlemmerne har stemt nej. Nu skal Arbejdsretten snart tage stilling til om CSC kan frigøre sig fra overenskomsten og i stedet lave aftale med HK Privat.
Business.dk/ritzau, 12/6 14.14, http://www.business.dk/arbejdsmarked/csc-konflikt-kan-ende-med-regeringsindgreb

3F betaler for smudsgraveri mod regeringen
I hemmelighed har fagforbundet betalt et privat firma for at grave smuds frem mod den borgerlige regering, hvorefter de har forsøgt at plante bilag og dokumenter i Ekstrabladet. Det pågældende firma har indsendt en stribe ansøgninger om aktindsigt med henblik på at finde forkert brug af skattekroner.
Politiken/ritzau, 12/6 03.05, http://www.b.dk/politiko/3f-graver-efter-smuds-paa-ministre

Kviksølvforgiftning på Kamstrup
Ministre har kendt til kviksølvskandale siden 2008
Claus Hjort Frederiksen og Inger Støjberg har siden 2008 kendt til massiv kviksølvforgiftning af arbejderne på termometerfabrikken Kamstrup. I 25 år har medarbejderne været udsat for et livsfarligt arbejdsmiljø. Ministrene har kendt til situationen fordi Claus Hjort Frederiksen selv satte en undersøgelse i gang efter fagbladet 3F's afsløringer i 2008. Flere ansatte har siden fået store erstatninger. Men ministrene vil nu ikke svare på hvorfor de efter undersøgelserne ikke har villet oplyse tidligere ansatte og pårørende om resultaterne af undersøgelserne.
3F nyheder, 10/6 00.06, http://forsiden.3f.dk/article/20110610/NYHEDER/110609878/2140/NYHEDER

Møde i Arbejdsskadestyrelsen
Efter DR og 3F har bragt historier om medarbejdere som har været udsat for mulig kviksølvforgiftning i perioden 1967-1973, har Arbejdsskadestyrelsens direktør taget initiativ til et møde med 3F-formand Poul Erik Skov Christensen, hvor det skal drøftes hvordan styrelse og forening sammen kan hjælpe tidligere ansatte på Kamstrup, som frygter de er helbredsbelastede af at arbejde med kviksølv. Forældelsesfristen for erhvervssygdomme er blevet fjernet i år, og det betyder at selv skader som er opstået for rigtig mange år siden, kan anmeldes.
Arbejdsskadestyrelsen, 10/6, http://ask.dk/Presse-og-nyheder/Nyhedsarkiv/2011/Moede%20om%20Kamstrup%20i%20ASK.aspx

Dansk Metal efterlyser medlemmer som har arbejdet på Kamstrup
Forbundet opfordrer medlemmer eller familiemedlemmer til at tage kontakt til den lokale metal-afdeling, hvis de har oplevet helbredsproblemer efter at have arbejdet på Kamstrup eller andre fabrikker hvor der er arbejdet med kviksølv fra halvtredserne og fremefter.
Dansk Metal 10/6, http://www.danskmetal.dk/Nyheder%20og%20presse/Nyheder/2011/Juni/Metal%20efterlyser%20medlemmer%20fra%20Kamstrup.aspx

Dansk Metal og HK vil veksle efterlønsret til uddannelse
De to forbund mener at Danmark siden slutningen af halvfemserne er ved at blive økonomisk agterudsejlet, og at baggrunden bl.a. er manglende uddannelse. På den baggrund er de villige til at diskutere en model hvor retten til efterløn veksles til en ret til efteruddannelse. Der skal være tale om en uddannelse som virkelig løfter den enkelte siger Thorkild E. Jensen fra Dansk Metal. Kim Simonsen fra HK ønsker ordningen skal være skræddersyet til mennesker som har været en årrække på arbejdsmarkedet.
Avisen.dk, 10/6 06.33, http://avisen.dk/fagforbund-klar-til-at-saelge-efterloen_147651.aspx

Københavns Kommunes aktiveringstilbud
Kommunen har fremsendt dokumentation som skulle vise at de stærkt kritiserede aktiveringstilbud til ledige har været i overensstemmelse med lovgivningen og dermed refusionsberettigede. Tilbuddene omhandler perioden 2008-2009 og det har været omdiskuteret om de levede op til kravet om 25 timer om ugen. I 2009 fastslog Arbejdsmarkedsstyrelsen at kommunen havde brudt loven og skulle betale 390 millioner kroner tilbage. I maj i år lempede styrelsen kravet til et tilbagebetalingskrav på 65 millioner. Kommunen mener også de resterende aktiviteter lever op til kravene, og hvis styrelsen fastholder kravet på 65 millioner vil kommunen føre sagen for retten.
Avisen.dk, 10/6 15.25, http://avisen.dk/kbh-nallerne-vaek-fra-aktiverings-millionerne_147691.aspx

Forbrugerprisindekset
Forbrugerprisindekset steg i maj med 3,1% til sammenligning med samme måned sidste år. Det er især prisstigninger på fødevarer, benzin og elektricitet som har trukket årsstigningen op siden juni 2010. Den varegruppe hvor priserne er steget mest er alkohol og tobak med en stigning på 5,8%.
Danmarks Statistik, 10/6, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR268.pdf

Ugebrevet A4 – nr. 21
Indhold:
* Danskere flirter med antidemokratisk ledelse
* Dansk skat på arbejde under gennemsnittet
* Ny forskning: Uddannelse er bedre end virksomhedspraktik
* Kan det skandinaviske paradis overleve globaliseringen?
* Toppolitikere garderer sig ikke mod kriser
* Pyt med sproget – bare de stemmer
* To-sprogligt gymnasium til debat
LO, 14/6, http://www.ugebreveta4.dk/

Konjunktur og arbejdsmarked uge 24
Indhold:
* Flere ledige stillinger i den private sektor
* Dansk jobindeks: Fremgangen bider sig fast
* Fortsat fremgang i industriens omsætning
* Fortsat overskud på både handels- og betalingsbalancerne
* Fald i antallet af konkurser, mens antallet af tvangsauktioner var uændret i maj 2011
* Antallet af varslede fyringer steg i forhold til sidste år
* Beskæftigelsen i USA steg svagt, mens ledighedsprocenten var stort set uændret
Beskæftigelsesministeriet, 14/6, http://www.bm.dk/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/Arkiv/2011/06/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked%20uge%2024.aspx

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 528,99 DKK
100 Euro = 758,84 DKK
Danske Bank, 14/6, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER

APM A-aktie: 44.000 (-200)
APM B-aktie: 45.960 (0)
D/S Norden: 175,40 (+0,60)
DFDS: 430 (-5)
D/S Torm: 25,25 (+0,25)
Mols-Linien: 16,40 (+1,30)
Børsen, 10/6

OleS



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX