Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...
DAGEN 14/5
Man 14/5-2012 10.00

CO-SØFART KALENDER 

Branchegruppe- og tillidsmandsseminar Jørlunde (mandag, tirsdag og onsdag)
Deltagere fra kontoret:
Ole Philipsen, John Ibsen, Ole Strandberg, Kirsten Østergaard, Christian Petersen, Hanne Hansen.

Jens Fage-Pedersen - skibsinspektion og Rødovre
 

DET SKETE OG SKER OG BLEV SAGT 

1717: Kattegat-eskadren, bestående af 2 linieskibe, 2 skytsskibe og 12 galejer m.fl., under kommando af kommandør Tordenskjold, angriber Gøteborg.
1867: Reglen om at selvmordere ikke har ret til sædvanlig begravelse, ophæves.
1919: Der indføres 8 timers arbejdsdag i Danmark.
1935: Den første Lillebæltsbro indvies af Christian 10.
1955: Warszawapagten oprettes af otte lande med Sovjetunionen i spidsen. Pagten nedlægges i 1991.
Wikipedia, http://da.wikipedia.org/wiki/14._maj
SOK, http://forsvaret.dk/SOK/Om%20SOK/Maerkedage/maj/Pages/default.aspx


Sol op 05.02 sol ned 21.11
 

PIRATERI 

EUnavfor redder iranske fiskere
Den 11. maj frigav den hollandske fregat HNLMS "Van Amstel" en fiske-dhow og 17 iranske gidsler fra 11 pirater. Dhow'en var kapret 10 dage tidligere og blev brugt som moderskib for piratangreb. Moderskibet var identificeret dagen i forvejen af en helikopter på inspektionstur fra "Van Amstel", 400nm fra Somalia og med 2 skiff's på slæb. Et bording team blev sendt ombord og der blev hurtigt fundet våben.
EUnavfor, 12/5, http://www.eunavfor.eu/2012/05/eu-naval-force-rescues-iranian-fisherman/

Kapring af tankskib (se også 136-12 nedenfor)
Det kaprede tankskib er græskejet og medbragte omkring 1 million tønder råolie. Der er tale om det første vellykkede angreb på et tankskib i mere end 1 år. En pirat ved navn Ahmed har talt med Reuters og oplyst, at skibet nu er på vej mod den somaliske kyst, og skibets manager har bekræftet at man har mistet kontakten til skibet. Der er ingen bekræftede oplysninger om de 26 besætningsmedlemmers nationalitet. Olien ombord er lastet i Tyrkiet og har en værdi på omkring 115 millioner USD.
SomaliaReport/Somalilandpres, 11/5, http://somalilandpress.com/somali-pirates-seize-greek-owned-tanker-off-oman-28392?utm_source=feedburner&utm_medium=feed&utm_campaign=Feed%3A+somalilandpress%2FlHUW+%28SomalilandPress%29

Indonesien lykkes med piratbekæmpelse
For 10 år siden var Indonesiske farvande de mest plagede i verden af piratvirksomhed i de højt trafikerede farvande i Malacca Strædet. Nu arbejder Indonesien aktivt mod piratvirksomheden skriver Maritime Danmark. De fleste angreb stoppes så længe der holdes omhyggeligt udkig og alarmeres hurtigt. Det vigtigste mål for piraterne ved Indonesien er skibenes kontantbeholdning.
Epn.dk, 11/5 18.24, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2775342.ece

IMB Piracy Report update
137-12
10/5 12.00 LT psn 03:42S 114:27E Taboneo Red, Indonesien
Røvere entrede en bulkcarrier på reden under lasteoperationer. De stjal skibsejendele fra forskibs og forsvandt før de blev spottet af besætningen. Myndighederne informeret som ankom og inspicerede skibet.

136-12
10/5 09.23 UTC psn 15:58N 061:02E, ca. 250nm SE for Ras Al Madrakah, Oman, off Somalia
Ti pirater i to skiffs besvæbnede med automatvåben forfulgte et tankskib. Tankskibet iværksatte anti-piratforanstaltninger, øgede hastigheden, foretog undvigemanøvrer og det lykkedes at forhindre et entringsforsøg. Piraterne omgrupperede sig ved et moderskib i nærheden og indledte senere et nyt angrebsforsøg hvor de nærmede sig med en hastighed på 24 knob. Det lykkedes at entre og kapre tankskibet og 26 besætningsmedlemmer blev taget som gidsler.

135-12
10/5 10.00 UTC 14:18N 058:27E ca. 260nm ENE for Socotra Island, Yemen, off Somalia
Seks pirater i en skiff nærmede sig et tankskib og beskød det i en afstand af 500 meter. Bevæbnede vagter ombord besvarede beskydningen og det resulterede i at piraterne sejlede væk.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
 

SØFARTS MEDIER

Maritime Danmark overskrifter fredag morgen - mandag morgen:
* Produktion af Triple-E skibene i gang - 14/5 08.00
* Dolphin Jet gennem Kielerkanalen - 13/5 11.00
* Åbent skib på KatExpress 1 - 13/5 10.00
* Pigerne lægger Ficaria Seaways til kaj - 13/5 09.00
* Planer om flydende olielager ved Fyn - 13/5 08.00
* Mærsk film vinder fem priser - 12/5 10.00
* Den russiske flåde får nye krigsskibe - 12/5 09.00
* Torms banker forlænger henstand - 12/5 08.00
* Tre rederier har budt på franske færger - 11/5 16.03
* Exxon Valdez skaber påny problemer - 11/5 15.12
* Dong nedtur over hele linjen - 11/5 14.09
* Dansk - koreansk søfartsaftale på vej - 11/5 12.56
* Somaliske pirater optrapper aktioner - 11/5 11.29
* Fulton reddet fra konkurs - 11/5 10.42
* "Dræberbølger" vender måske tilbage (KatExpress 1) - 11/5 09.48
* Vækstteamet er kommet godt fra start - 11/5 08.44
* Bankejere bydes velkomne i Torm - 11/5 08.01
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/

Søfart
Søfart, http://www.soefart.dk/

ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/

Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php


Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/
 

SØFART SPECIELT OG EGEN VERDEN 

Torm får ny henstand
Bankerne der fortsat holder hånden under rederiet, har nu givet henstand til 31. maj. Samtidig er arbejdet med aftalegrundlaget for en langsigtet finansiel løsning indledt. Den nye midlertidige aftale forudsætter fortsat fremdrift i forhandlingerne om en principaftale.
Business.dk, 12/5 07.52, http://www.business.dk/transport/endnu-en-henstand-til-torm

Søfartens Ledere opfordrer til at fokusere på den menneskelige konkurrencekraft
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har rettet fokus mod Singapore når det gælder søfart, men han burde hellere fokusere på den altafgørende menneskelige konkurrencekraft mener direktør i Søfartens Ledere, Fritz Ganzhorn. Danske skibsofficerer har enestående kompetencer, og det skyldes at de har lært at tænke selvstændigt helt fra børnehaven. Desværre føler mange officerer sig ikke nok værdsat og får ofte at vide at de er for dyre, "men de er det stik modsatte", når man medregner den konkurrenceevne de repræsenterer. De er heldigvis eftertragtede rundt om i verden, men det er bekymrende at de statsstøttede danske rederier sender den unikke konkurrenceevne direkte i armene på vores konkurrenter.
Søfartens Ledere, 11/5 12.03, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2012/5/kronik-vaekst-kraever-visdom-–-og-nye-strategier.aspx

Hvem har sagt hvad om DIS-skattekompensations-retssagen
I seneste artikel fra Søfartens Ledere om skattekompensationer til DIS-sejlerne, forsøger foreningen at sammenfatte hvad Royal Arctic Line, DFDS, Danmarks Rederiforening og CO-Søfart har udtalt om sagsanlægget (Maskinmestrenes Forening har ikke kommenteret sagen). Efterfølgende kommenterer Søfartens Ledere de forskellige udtalelser.
Søfartens Ledere, 12/5 22.04, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2012/5/hvem-sagde-hvad-om-staevningerne-i-dis-sagen.aspx

Blot for en ordens skyld skal CO-Søfart bemærke at Ole Philipsen eller foreningen ikke har udtalt sig til ShippingWatch, men bragt en kommentar på vores hjemmeside, hvis faktiske ordlyd kan findes her:
http://www.co-sea.dk/co-sofart-kommentar.40065.aspx

Projektskibene er lukningstruede
Niels Kristensen, leder af skibsprojektet Den selvejende institution Andromedag, har i et åbent brev til socialminister Karen Hækkerup skrevet om de meget vanskelige vilkår, projektskibe med tilbud til unge med særlige behov oplever. Konkurstruede "Fulton" har senest sat et spektakulært spot på situationen, som deles af mange projektskibe. Det at sende unge som har haft vanskeligt ved at begå sig på landjorden, til søs, er gammel dansk tradition. Tidligere tog coasterne sig af opgaven, men i dag er den stort set overladt til projektskibe.
Søfartens Ledere, 11/5 13.05, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2012/5/aabent-brev-til-socialministeren-projektskibene-er-lukningstruede.aspx

Transportministeren til spørgetid på Samsø
Henrik Dam Kristensen opfordrede forskellige projektmagere til at kontakte ministeriet med deres respektive projekter - uden han dog ville love nogen noget. Men lydhør og veloplagt var han da han svarede på samsingernes spørgsmål på Flinchs Hotel. Ministeren kunne også give en klar besked om at kassen var tom og de kæmpestore projekters tid er forbi. Fra 2013 kan der regnes igen og en Kattegatbro vil være til gavn for hele Danmark og forandre landet på væsentlige områder. Henrik Dam Kristensen gav udtryk for at han ikke troede på et statsligt rederi, og afviste at komme nærmere ind på Rungholms forslag om at lade staten eje tonnagen.
SamsøPosten, 12/5

Kortlægning af kostviden deles nu med rederierne
Som led i projekt NEPTUNE har Søfartens Arbejdsmiljøråd med støtte fra Den Danske Maritime Fond, gennemført en større kortlægning vedrørende organisering af kabysområdet. Kortlægningen tilbydes nu til rederierne som kan få et overblik over hvad der skal til for at få kostprocessen til at køre smidigt. Seahealth vil nu bruge undersøgelsen til at udvikle værktøjer som kan hjælpe med at opfylde de skærpede dokumentationskrav på hygiejneområdet som stilles af MLC (superkonventionen). Der udvikles også guidelines for sundheds- og kostpolitik, samt redskaber målrettet de søfarende.
S'øfartens Arbejdsmiljøråd, 11/5, http://www.seahealth.dk/nyheder/kortlaegningsguldtiluddeling.html

Redningsøvelsen BALTIC SAREX

Redningsøvelsen der i sidste uge er gennemført ud for Bornholm har vist godt samarbejde mellem de deltagende redningsenheder fra Østersølandene og Frankrig. I en af øvelsens scenarier var færgen "Povl Anker" kollideret med en svensk coaster, hvorefter begge skibe brød i brand og mange passagerer sprang i vandet. I alt deltog 400 søfolk, 60 flybesætningsmedlemmer og 130 figuranter i øvelserne, der havde deltagelse af 30 skibe, 7 helikoptere, tre fly fra Flyvehjemmeværnet, et Challenger-fly, samt et engelsk AWACs fly. Ni baltiske lande og Frankrig deltog i øvelsen, der har været gennemført siden 1996. Lørdag var der åbent skib i Rønne.
SOK, 11/5 14.09, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/Professioneltsamarbejdeunderstorredningsøvelse.aspx


ARBEJDSMARKEDSNYHEDER

Enighed om at sløjfe to helligdage
Regeringen og fagbevægelsen skulle efter sigende være blevet enige om at slette to helligdage fra kalenderen, hvoraf den ene skulle være Store Bededag. Vedtages forslaget giver det flere lønpenge til de timelønnede, mens de månedslønnede må arbejde to dage ekstra om året uden kompensation. Venstre mener hellere man skal ændre på antallet af feriedage eller den betalte frokostpause i det offentlige. I 1770 beordrede Christian VII ni helligdage sløjfet, herunder 3. juledag, 3. påskedag og 3. pinsedag.
Business.dk, 14/5 07.39, http://www.business.dk/arbejdsmarked/regeringen-klar-til-at-stryge-to-helligdage

Havde været ryger for 35 år siden og fik halveret erstatning
En tømrer som i 1960'erne og 1970'erne havde arbejdet med eternit fik i 2010 konstateret asbestose. Da Arbejdsskadestyrelsen skulle tilkende erstatning halverede de beløbet med henvisning til at tømreren havde været ryger for 35 år siden. Men to uafhængige lægeerklæringer siger at rygningen ingen betydning har for tømrerens lungesygdom. Sagen har nu været omkring Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen beklager og erkender der er begået en fejl.
Fagbladet 3F, 11/5 11.00, http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/45f4fb37eb694fcd92f5c8c7d06f68bb-20120511-asbest-offer-faar-fordoblet-erstatning?utm_source=newsletter&utm_medium=Fagbladet+3F+Dagligt&utm_campaign=K%E6mpe+tyverisag+har+tr%E5de+til+reng%F8ringsgigant+%2F+Asbest-offer+f%E5r+fordoblet+erstatning+%2F+Vind+en+iPhone

Dom i sagen om feriepenge og efterløn samtidig
AK-Samvirke har tabt sagen ved Landsretten, om hvorvidt Beskæftigelsesministeriet havde pligt til at refundere feriepenge som har været udbetalt samtidig med efterløn (som følge af det berømte "hul i loven"). Sagen blev anlagt i 2011. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgjorde i 2009 og 2010, at a-kasserne ikke havde vejledt deres medlemmer godt nok, hvorefter sagen ved domstolene blev anlagt. AK-Samvirke har nu otte uger til at afgøre om de vil anke landsretsdommen.

Hele sagen startede i 2003 hvor nogen opdager et lovsjusket utilsigtet "hul i loven", der medfører at efterlønnere kan modtage tilgodehavende feriepenge uden modregning. Den efterfølgende historie har været noget af et evighedscirkus som også indeholder megen hygge om den menneskelige natur (den samlede historie bør skrives).
Landsretsdommen: http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Kort%20nyt/Arkiv/2012/05/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Kort%20nyt/2012/Dom.ashxhttp://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Kort%20nyt/Arkiv/2012/05/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Kort%20nyt/2012/Dom.ashx
Omtale Beskæftigelsesministeriet, 11/5, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Kort%20nyt/Arkiv/2012/05/Dom%20i%20sag%20om%20efterlon%20og%20feriepenge.aspx

Jobrotation skal kickstartes
Indtil nu har kun få arbejdsløse fået mulighed for at passe et job mens ansatte har været sendt på efteruddannelse. Både eksperter og minister kalder ordningen for næsten genial, men den er slet ikke sat igang. Regeringen vil nu forsøge med nye tiltag.
Ugebrevet A4, 14/5, http://www.ugebreveta4.dk/2012/201220/Mandag/Jobrotation_skal_kickstartes.aspx

Samarbejde til forebyggelse af arbejdsulykker
Hvert år mister 5.500 europæere livet som følge af arbejdsulykker. En ny europæisk kampagne sætter fokus på hvor vigtigt samarbejde er for at at forebygge arbejdsulykker.
Beskæftigelsesministeriet, 11/5, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Kort%20nyt/Arkiv/2012/05/Kampagne%20Samarbejde%20kan%20forebygge%20arbejdsulykker.aspx

Polske ansatte skulle betale lønandele tilbage til chef
16 polakker som har arbejdet på et lager på Lolland, blev truet til at betale 10% af deres løn tilbage til deres chef. Distributionsfirmaet In-Time Express, som nu er gået konkurs, har i alt snydt de ansatte for 1,2 millioner kroner ifølge afgørelse i Arbejdsretten, og regningen sendes nu videre til Lønmodtagernes Garantifond. En ansat fortæller at de skulle arbejde i deres fritid og der blev råbt til dem, at hvis de gik til fagforeningen, ville de blive fyret.
Avisen.dk, 12/5 10.37, http://avisen.dk/ansatte-snydt-for-12-millioner_167292.aspx

Tal og fakta på udlændingeområdet
En rapport med tal og fakta på udlændingeområdet, giver bl.a. overblik over opholdstilladelser på erhvervsområdet.
Beskæftigelsesministeriet, 11/5, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Kort%20nyt/Arkiv/2012/05/Tal%20og%20fakta%20paa%20udlaendingeomraadet%20er%20udkommet.aspx

Forenede Service indkvarterer østeuropæere og lægger adresse til underleverandører
Danmarks næststørste rengøringsselskab Forenede Service er dybt involveret med ulovlig og kriminel udenlandsk arbejdskraft. I en af Danmarks største tyverisager har politiet anholdt en bagmand som angiveligt har rumænske rengøringsfolk fra Forenede Service boende i Nordsjælland. Vicedirektøren og medejer af koncernen Michael Krogh har selv lejet huse ud til østarbejderne. En slovakisk familie oplyser den betaler 17.500 kroner om måneden for at bo i forfalden villa.
Fagbladet 3F, 12/5 06.00, http://www.fagbladet3f.dk/temaer/beskidt/3255ec8906df4365a38e50c6f758da92-20120512-oestarbejdere-bor-hos-topboss 



BALTIC DRY INDEX
1.138 (-8) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 11/5, http://www.dryships.com/pages/report.asp

VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 590,07 DKK
100 Euro - 756,35 DKK
Danske Bank, 14/5, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx



FRA DE SÆRE NYHEDER 

Socialdemokratisk retsordfører vil ikke acceptere hån mod religioner
Institut for Menneskerettigheder har udgivet en rapport hvori de opfordrer til at afskaffe blasfemiparagraffen. Retsordfører Ole Hækkerup (S) udtaler i den forbindelse at han er varm tilhænger af paragraffens bevarelse, mens Dansk Folkeparti og Liberal Alliance støtter en ophævelse. Blasfemiparagraffen førte senest til domfældelse i 1946.
Politikken, 11/5 14.22, http://politiken.dk/politik/ECE1622203/s-ordfoerer-fingrene-vaek-fra-blasfemiparagraffen/

Argumenter for fri hash bider ikke på socialdemokratisk justitsminister

Et komfortabelt flertal på 80% af Københavns socialdemokrater ønsker at indføre en forsøgsordning med lovligt hashsalg i kommunen. De socialdemokratiske byrådspolitikere argumenterer først og fremmest med at bandekonflikter i hovedstaden er centreret omkring kontrol med hashhandlen. "Bander omsætter for mere end 7-Eleven" udtaler socialordfører S. Lars Asian Rasmussen.

Argumenterne preller af på justitsminister Morten Bødskov der mener en fri-ordning vil betyde øget tilgængelighed, øget forbrug og flere skadevirkninger. Københavns Kommune har derfor fået afslag på anmodning om tilladelse til ordningen.
Politiken/ritzau, 12/5 12.18, http://politiken.dk/indland/ECE1623125/regeringen-siger-nej-til-fri-hash-i-koebenhavn/ 

OleS







© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX