Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 14/12
Ons 14/12-2011 10.00

* Mange pirater har mistet livet i dårligt vejr de seneste uger oplyser piratkilder fra Somalia. Men måske er der bare tale om misinformation for at narre de potentielle ofre.
* Demonstrationer i gaderne i Somalia for frigivelse af nødhjælpsarbejderne fra Dansk Flygtningehjælp.
* Bornholmerne strides igen om den samfundsbaserede færgebetjening af Bornholm.
* Socialt bedrageri for mellem 7 og 12 milliarder årligt. 



Dagens navn er "Felix" der på mirakuløs vis undgår at blive dræbt under Decius´ kristendomsforfølgelse, idet han ifølge legenden kan gå på vandet.

1755: Kgl. konfirmation på fundatsen for "Lig og Begravelses Cassa for Under Officiererne ved Søe Artilleriet".
1784: USA ratificerer fredsaftale med England efter den amerikanske uafhængighedskrig.
1814: Fredsslutning mellem Danmark og Sverige efter Napoleonskrigene. Norge afstås til Sverige. Danmark beholder dog Færøerne, Island og Grønland, som tidligere var norske kronlande.
1908: Forfatteren Holger Drachmann dør 61 år gammel.
1911: Marinens Flyvevæsen oprettes.
1914: Henry Ford annoncerer nye fremskridt i bilproduktionen som reducerer samlebåndstiden fra 12,5 timer til 93 minutter.
1918: Torpedobåden "Sværdfisken" minesprænges i Store Bælts sydlige del under minerydning af tysk minefelt, - 8 mand omkommer.
1995: Efter fire måneder må den tidligere finansmand Klaus Riskær Pedersen lukke sin osteforretning "Den Glade Munk".
1999: 2000 Ærø-boere protesterer foran Christiansborg mod lukning af navigationsskolen i Marstal.

Sol op 08.33 sol ned 15.35



CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - 08.00 DIS-kontaktudvalgsmøde, 14.00 arrangement HFV
Susanne Holmblad - 14.00 arrangement Handelsflådens Velfærdsråd
Mohni Bambara - 11.00 fraværende



FRA MEDIER

Pirateri
Mange pirater mister livet i hårdt vejr
Ifølge SomaliaReport er seks piratskibe forsvundet i løbet af de seneste tre uger, og mindst 53 pirater har angiveligt mistet livet. Mindst seks skiffs er sejlet ud fra Haradheere, Hobyo, Garacad, Bargaai og Ceel Dhananaane for at jagte fragtskibe, men ingen har hørt fra dem i flere uger. Pirater på kysten oplyser at mindst tre af skibene med sikkerhed er gået tabt. Det kan ikke udelukkes at der er tale om misinformation for at lokke handelsskibe til at være mindre agtpågivende.
Mariotime Danmark/SomaliaReport, 14/12 08.49, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12652

Somaliere kræver nødhjælpsfolk løsladt
Tirsdag samledes mænd, kvinder og børn i gaderne i Adado og demonstrerede til fordel for nødhjælpsarbejderne fra Dansk Flygtningehjælp som har været kidnappet siden 25. oktober. Demonstranterne krævede hurtig løsladelse af den 60-årige dansker og den 32-årige amerikanske kvinde som har arbejdet i minerydningsprojekt. Adado er hovedbyen i regionen hvor det antages gidslerne holdes fanget.
Politiken/ritzau, 13/12 23.06, http://politiken.dk/udland/ECE1478852/somaliere-kraever-noedhjaelpsfolk-loesladt/

Topmøde mellem EU og NATO marine ved Somalia
Øverstkommanderende for de to anti-pirat marine-styrker ved Somalia mødtes den 6. december i Djibouti og drøftede situationen ved Afrikas Horn. Cheferne var enige om at møder de begge havde haft med repræsentanter for Somalia var nøglen til succes og at de to styrker var komplementære enheder.
EUbavfor, 13/12, http://www.eunavfor.eu/2011/12/unity-of-effort-between-eu-and-nato-in-counter-piracy/

EUnavfor overlevererer konfiskerede motorer
Den 7. december overleverede næstkommanderende for EUnavfor, seks kraftfulde udenbordsmotorer som var blevet konfiskerede fra somaliske pirater, til chefen for marinen i Djibouti. Motorerne var konfiskerede fra mindre skiffs som var blevet udstyret med mindre motorer med tilstrækkelig ydeevne til at få dem tilbage til Somalia. De konfiskerede motorer havde fået en komplet overhaling før overleveringen.
EUnavfor, 13/12, http://www.eunavfor.eu/2011/12/eu-navfor-transfers-pirates’-outboard-engines-to-the-djiboutian-navy/

Bornholm strides påny om den "samfundsbegrundede færgebetjening"
(se også DAGEN 13/12)
Tre selvstændige indlæg i BornholmsTidende d. 12/11 letter igen på låget til en hed bornholmer-debat om færgerne og øen.

Ligegyldigt hvem der sejler bare der sejles ordentligt
Og det gør der ikke mener formanden for Bornholms Passagerforening Bjørn Carlsen. Det nuværende system har spillet fallit, som også borgmesteren har givet udtryk for, og det er ikke rederiets skyld. Det er i det hele taget ligegyldigt om det er staten eller en privat operatør som sejler. Problemet er kludetæppeløsninger i den bagvedliggende kontrakt med alle dens politiske hensyn. Passagerforeningens holdning er fortsat at staten bør eje den rigtige tonnage og så kan driften udliciteres.

De Konservative vil have ekstra færgeafgang
Lokal-politiker fra De Konservative har haft møde med partitoppen som nu vil stille spørgsmål til Folketingets Transportudvalg. Serviceniveauet er ikke tilfredsstillende og De Konservative ønsker tillægskontrakt med genindførelse af den konventionelle færgedrift som skal tage sig af godstransporten.

Problemet er at godset nu sejles med hurtigfærgen således at dennes afgange skal tilpasses erhvervslivets behov.

Færgetrafikken skal være en statsopgave
Enhedslisten glæder sig over at Bornholms borgmester Winni Grosbøll har set lyset og forstået at staten bør hjemtage færgetrafikken. Det er en statsopgave at sikre stabile og sikre forbindelser mellem landsdele og øer. Enhedslisten peger også på unoder hos den private aktør Nordic Ferry Services, som f.eks. på et tidspunkt har indchartret polsk tonnage på Bahama-flag og med en besætning som ikke opfyldte sprogkravene.

Det er uacceptabelt at Bornholms livsnerve drives af et privat selskab som kun interesserer sig for regnskabets bundlinje. Det går ud over gode danske arbejdspladser og det går ud over sikkerheden.

Alt der ikke står i kontrakterne skal der betales ekstra for, men når det gælder mennesker skal der kunne udvises smidighed og konduite, og en sådan kan ikke defineres i kontrakter.
BornholmsTidende, 12/12

Dobbeltrettet natrute til Køge skal genoprettes
Dansk Folkeparti vil stille paragraf-20 spørgsmål til transportministeren. DF ønsker belyst hvor kolossale problemerne er for Bornholm med nedlæggelse af natruten til Køge og konsekvensmæssig overførsel af godstransport til hurtigruten. Det var meningen at hurtigfærgen skulle have løst kapacitetsproblemer for passagertrafilkken og ikke blive en del af en godstransport-løsning.
BornholmsTidende, 13/12

Mærsk
Maersk Line kaprer markedsandele
Satsningen "Daily Maersk" ser ud til at betale sig. 70 af rederiets største skibe sejler nu i pendulfart mellem fire af de største havne i Asien til tre af de største havne i Europa og fokus er lagt på pålidelighed. Målet var en pålidelighed på 95% og i de sidste 10 uger er der målt en pålidelighed på 99%.

Markedssituationen er gunstig for Mærsk-initiativet fordi raterne er i bund hvilket har medført konsolideringer og frafald i branchen. Indtil videre er det dog ikke lykkedes at få hævet priserne på ruterne hvilket også var en del af Mærsk-målet.
Epn.dk/ritzau finans, 13/12 13.38, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2635640.ece


Godkendelse vedrørende drift af havn i Göteborg
Konkurrencestyrelsen har godkendt at APM Terminals overtager driften af Skandiahavnen i Göteborg. Godkendelsen gælder for de kommende 25 år. Mærsk vil investere 800 millioner kroner bl.a. i tre nye post-panamax-kraner. Ordførende for Göteborg Havn er glad for den hurtige beslutning på vegne af både kunder og de 450 ansatte. I 2010 håndterede Skandiahavnen omkring 800.000 TEU.
Sjöfartstidende, 13/12 14.18, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

Torms skæbnedato
Senest 31. marts 2012 bliver Torms skæbne afgjort. Datoen er sidste frist for et årsregnskab hvor aftaler med en række banker skal være på plads, Glipper aftalerne og dermed udsigten til en aktieemission, ser det sort ud for rederiet. Aktiekursen er så lav at hele selskabet kan købes for 300 millioner kroner. Nye aktier der kan blive så billige som en krone stykket, vil helt udvande værdien af de eksisterende aktier.
TV-indslag med senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.
Borsen.dk, 13/12 14.47, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/221482/torm_sejler_mod_skaebnedato.html

TUI er parat til helt at træde ud af Hapag-Lloyd
Rejsegiganten har taget endnu et skridt til helt at forlade ejerkredsen i Hapag-Lloyd med en bestyrelsesbeslutning om at sælge 33,3% af aktieandelen til en anden storinvestor. TUI har for nuværende 38,4% af aktierne i Hapag-Lloyd. Salget sker efter en gammel aftale hvor de to parter skal enes om en pris. Kan der ikke opnås enighed skal en tredjepart bestemme en pris baseret på forventet fremtidig indtjening.
Euroinvestor, 13/12 12.53, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=11862870

TUI fik i regnskabsåret 2010/2011 et resultat på 118 millioner euro, mod 114 millioner i året forud. Containeraktiviteterne i Hapag-Lloyd bidrog med et underskud på 2 millioner euro mod et overtskud på 150 millioner euro året før.
Euroinvestor, 14/12 07.49, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=11863638

Chilensk containerrederi vil halvere driften
CSAV meddelte allerede i november at større ændringer var i vente og nu meldes ud at containerforretningen vil blive halveret. CSAV er Sydamerikas største containerrederi og har på verdensplan 2,4% af markedet med en samlet kapacitet på 383.008 TEU.

Fragtkapaciteten vil nu blive nedjusteret til 47% i forhold til maj 2011 og salgskapaciteten sænket yderligere. Det vurderes at salget i 2012 vil falde med 30% i forhold til 2011. Hovedfokus er at gøre CSAV profitabelt på egen hånd.
Epn.dk/ritzau finans, 13/12 14.43, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2635763.ece

Samsø-sejladsen
Rederiet Færgen har bedt kommunalbestyrelsen om at tage stilling til priser og sejlplan, samt evt. indsættelse af hængedæk på "Kanhave", på møde tirsdag aften. Den store udfordring er de seneste års stigninger i olieprisen som har betydet meromkostninger på 2,1 millioner kroner om året. Kontraktmuligheden for at holde rederiet skadesløs for prisforhøjelser har endnu ikke været taget i brug. Det kan ske ved et oliepristillæg til taksterne eller ved at kommunen kompenserer rederiet.

Ud fra beslutninger der nu træffes kan der udstikkes sejlplan og priser fra 15. december.

Kontrakten gælder frem til oktober 2014 og det er vigtigt der træffes hurtige og positive beslutninger af hensyn til driften i 2012.
SamsøFærgen 13/12, http://www.samsoefaergen.dk/nyheder/76we.aspx?newsId=1877

Grenå satser stadig på færgeforbindelse til Hundested
Grenå Havn satser på at kunne starte en ny færgerute med fokus på fragt til foråret 2012. Havnefogden i Grenå Havn udtaler at havnen har set tiden lidt an og at årstiden ikke lige er til at starte en ny rute op, men fra februar vil der blive sat raketfart i arbejdet. Fragtkunder vil blive prioriteret men der vil også blive plads til biler og campingvogne.
Maritime Danmark/Dinby.dk, 13/12 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12643

Fur-færgen har været på prøvesejlads
"Mjølner Fur" har været på sin første prøvesejlads med teknikere fra Assens Værft mellem Assens og Nordals. Færgen ventes leveret inden nytår.
Maritime Danmark/DR P4 MidtVest, 13/12 11.06, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12646  

Spodsbjerg-færgerne tvunget i havn af vinden
En række afgange blev aflyst tirsdag eftermiddag og aften mellem Spodsbjerg og Tårs på grund af vinden i Langelandsbæltet.
Fyens.dk, 13/12 19.26 , http://www.fyens.dk/article/1989079:Langeland--Vind-tvinger-Spodsbjerg-faerge-i-havn

Flere krydstogtsanløb til Rønne i 2012
I 2011 fik Rønne Havn besøg af 29 krydstogtsskibe. Det antal forventes at stige til 50 til næste år og dermed vil Rønne blive cementeret som Danmarks næststørste krydstogtshavn.
Maritime Danmark/Bornholm.nu, 13/12 14.53, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12649

COP17 trods alt et skridt den rigtige vej mener rederiforeningen
Ønsket var at IMO havde fået et klart mandat til at udvikle et markedsbaseret instrument med en afgift på brændsel eller et system med kvotehandel. Frygten var at skibsfarten gled helt ud af dagsordenen og blot stod tilbage som finansieringskilde. til Den Grønne Fond. Omvendt glæder det foreningen at skibsfarten er særskilt nævnt i slutteksten, og at det udtales at der på COP18 i Qatar i 2012 skal kunne træffes en beslutning.
Danmarks Rederiforening, 13/12, http://www.shipowners.dk/presse/nyheder/30380.html

Udsættelse af krav vedrørende bundmaling til lystskibe
Miljøministeren har den 2. december udsendt en vurdering om at det danske vandmiljø har brug for en indsats som ligger udover de aktuelle vandplaner. Samtidig er et forslag om at stille krav til skibenes bundmaling udskudt. Det hænger ganske enkelt ikke sammen mener Danske Havne, som ikke kan tilslutte sig forslaget.
Danske Havne, 13/12, http://www.danskehavne.dk/dk/Menu/Nyheder/Nyheder/Endnu+engang+udsættelse+af+krav+til+bundmaling

BALTIC DRY INDEX
1922 (-8) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 13/12, http://www.dryships.com/pages/report.asp



Svage ledige opgives
Gruppen af de svageste ledige er på tre år vokset med 75% og kommunerne sparer penge ved at lade dem være i fred. Mette Frederiksen varsler et markant kursskifte i forhold til de svageste ledige.
Ugebrevet A4, 14/12, http://www.ugebreveta4.dk/2011/201150/Onsdag/kommuner_sparer_ved_at_opgive_svage_ledige.aspx

Møde med beskæftigelsesministeren i Rønne
Torsdag den 15/12 kl 16-18 i Rasch Pakhus, Store Torv 6 stiller Mette Frederiksen op til diskussion om forandringer på beskæftigelsesområdet.
Beskæftigelsesministeriet, 13/12, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2011/12/Mod%20Mette%20Frederiksen%20i%20Ronne.aspx

Strejke og uenighed i DSB
Strid om pensionsindbetalinger har mandag og tirsdag afholdt 800 DSB-arbejdere fra at arbejde. DSB kalder arbejdsnedlæggelserne overenskomststridige og mener ikke DSB har brudt eksisterende aftaler. Det er FO Metal under Dansk Metal ikke enige i. Flemming Rasmussen fra FO Metal medgiver dog at det påståede aftalebrud er af en sådan karakter, at det ikke vil kunne indbringes for Arbejdsretten. Der er tale om aftaler med forskellige DSB-sektioner som er opsagt, hvorefter medarbejderne har fået en ringere i stedet. Flemming Rasmussen mener det er et spørgsmål om temperament hvordan man fortolker det skete. Situationen skal igen drøftes idag onsdag.
Avisen.dk, 13/12 18.04, http://avisen.dk/fagforening-lodret-uenig-med-dsb_157033.aspx  

Alle DSB-værksteder ligger øde.
Samtlige ansatte på værkstederne i Århus, Fredericia, Tåstrup, København og Roskilde er gået hjem.
Avisen.dk, 13/12 12.36, http://avisen.dk/alle-dsb-vaerksteder-ligger-oede_157006.aspx

Færre ansatte i den offentlige sektor
Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service faldt i tredje kvartal med 0,5% i forhold til kvartalet før. Det svarer til 3.900 fuldtidssstillinger. Beskæftigelsen toppede i andet og tredje kvartal af 2010 og har været faldende siden.
Danmarks Statistik, 13/12, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR599.pdf

Produktiviteten i erhvervslivet i stor stigning
Fra 2009 til 2010 steg produktiviteten i erhvervslivet med 4,9% viser reviderede foreløbige beregninger. Stigningen er den største siden 1994 og meget større end den gennemsnitlige årlige stigning i perioden 1967 til 2010 (2,8%). Stigningen er udregnet som konsekvens af en økonomisk vækst på 1,0% og et fald i antallet af arbejdstimer på 3,7%.
Danmarks Statistik, 13/12, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR598.pdf

Socialt bedrageri for mellem 7 og 12 milliarder årligt
Bedrageriet svarer til mellem 3 og 5% af de årlige sociale ydelser viser en undersøgelse fra KMD Analyse. Næsten hver fjerde folkeskole kunne f.eks. drives for de penge der snydes for. I 2010 afslørede kommunerne kun en mindre del af vurderede bedrageri svarende til et beløb på 350 millioner kroner. Hver femte dansker kender en der snyder, og danskerne ønsker generelt mere kontrol.
Danmarks Radio, 11/12 21.00, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/12/11/161249.htm

50 kroner i timen for at arbejde for DONG
Otte polakker ansat af det danske firma M&T Brolægning som for NCC udførte opgaver for det statslige selskab DONG Energy, blev betalt med 50 kroner i timen. Da de gik til fagforeningen fik de stukket en fyreseddel i hånden. Ifølge 3F er de otte polakker blevet snydt for en halv million kroner og 3F er i færd med at rejse sag mod M&T Brolægning. En repræsentant for firmaet oplyser at polakkerne ikke er blevet snydt bevidst og vil undersøge sagen nærmere.
3F nyheder, 13/12 10.51, http://forsiden.3f.dk/article/20111213/NYHEDER/111219988/2140/NYHEDER

Ny analyse om kontanthjælpsmodtageres rådighed
Danmarks Statistik har etableret et større datamateriale for en rådighedsanalyse som tirsdag blev offentliggjort i Jyllandsposten. Analysen viser at 40-52% af de arbejdsmarkedsparate kvindelige kontanthjælpsmodtagere, reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. For mandlige arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er tallet 18-28%.

Mens der er stor forskel på rådigheden for kvindelige og mandlige kontanthjælpsmodtagere, er der ingen nævneværdig forskel på mandlige og kvindelige dagpengemodtageres rådighed.
Dansk Arbejdsgiverforening, 13/12, http://www.da.dk/

 VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 579,71 DKK
100 Euro = 756,68 DKK
Danske Bank, 14/12, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER

APM A-aktie: 34.800 (+80)
APM B-aktie: 36.480 (+20)
D/S Norden: 135,30 (-2,20)
DFDS: 370 (-2,50)
D/S Torm: 4,05 (-0,12)
Mols-Linien: 14,20 (+1,10)
Børsen, 14/12

OleS



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX