Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...
DAGEN 14/5
Tir 14/5-2013 09.23

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - OK-forhandlinger/AMOSUP Singapore til og med 20. maj
John Ibsen møde kl. 10.00 - 11.00
Ole Strandberg - Feriedag

DET SKETE OG SKER OG BLEV SAGT

1919: Der indføres 8 timers arbejdsdag i Danmark. Arbejdsugen er dog stadig på seks dage.
2009: Justitsministeriet indfører frit lejde for aflevering af ulovlige våben. Den næste måned kan alle aflevere våben på landets politistationer uden at blive registreret eller få stillet spørgsmål. 

Sol op 05:01 sol ned 21:13

SØFARTS MEDIER - i det sidste døgn

Båd med 100 mennesker kæntrer ved Myanmar
En båd med 100 mennesker om bord er kæntret ud for det vestlige Myanmar, og et ukendt antal mennesker er savnet. Personerne på båden tilhører det såkaldte rohingya-folk, som er det største muslimske mindretal i det sydøstasiatiske land.
De var ved at blive evakueret fra en truende storm, da deres båd, sent i går kom i havsnød. Båden meldes nu sunket.
Hundredtusinder af rohingyaer er flygtet fra Myanmar i de seneste årtier for at undslippe forfølgelse. Myndighederne opfatter dem som ulovlige indvandrere fra nabolandet Bangladesh.
FN har i årevis betegnet rohingya-folket som en af de mest forfulgte minoriteter i verden.
Mange forsøger i dag at komme til det overvejende muslimske Malaysia i håb om at få et bedre liv der.
Politiken.dk/Ritzau, 14/05, 07:02, http://politiken.dk/udland/ECE1969469/baad-med-100-mennesker-kaentrer-ved-myanmar/

Fugleflugtslinjen fylder 50 år i dag
I dag er en helt særlig dag i Rødbyhavn og Puttgarden. Fugleflugtslinjen - færgeoverfarten fylder nemlig 50 år.
Det fejrer Lolland Kommune og Scandlines i fællesskab med et stort jubilæumsprogram om bord på færgen ’M/F Deutschland’.
Det hele begynder klokken 11.30, hvor indbudte gæster samles i stationsbygningen på Færgestationsvej i Rødbyhavn.
Fugleflugtslinjen blev indviet den 14. maj 1963, og siden da har færgerne transporteret flere end 250 millioner mennesker. 
Folketidende.dk, 14/05, 06:14, http://folketidende.dk/artikel/fugleflugtslinjen-fylder-50-%C3%A5r-i-dag

Færgeruten mellem Samsø og Aarhus
12. maj afholdtes ordinær generalforsamling i foreningen Samsø-Aarhus Forbindelsen
Formanden Hans Chr. Hesseldal fortalte i beretningen, at der nu endelig fundet et pengeinstitut der vil være med, hvis foreningen Samsø-Aarhus Forbindelsen selv stiller med 10 mio.
Der ligger en ansøgning hos Maritim Omstillingspulje om 2,2 mio. - i tilsagn fra større investorer i Århus er der ca. 3,3 mio., og tilsagn fra mindre investorer på 1,25 mio. og foreningen Samsø-Aarhus Forbindelsen har tilsagn om ca. 1,8 mio.
Endelig var der tilsagn om LAG-midler for ca. 1,6 mio. Foreningen får besked fra omstillingspuljen omkring 1. juni og i forhold til LAG skal der senest den 19. juni være afklaret om projektet kommer i gang, idet midlerne ellers vil blive anvendt andetsteds.
Samsø Kommune har siden projektets start besluttet selv af stå for færgesejladsen mellem Sælvig og Hou. Der er allerede en dialog med Samsø Kommune omkring forhold der kunne samarbejdes om – indkøb af fuel, billetsystemer/billetsalg m.m.
Samsoruten.dk, 13/05, http://samsoruten.dk/2013/05/13/generalforsamling-12-maj-2013/

IVER HUITFELDT er på vej mod Danmark
Efter 183 dage under NATOs kommando forlod IVER HUITFELDT NATO flådestyrken i operation Ocean Shield lørdag aften. Fregatten har på de 183 dage tilbagelagt 41.355 sømil i det Indiske Ocean, Det Arabiske Hav og Aden Bugten. Under udsendelsen har IVER HUITFELDT været indsat i operationer, der har spændt fra befrielse af ’Torm Kristina’, der var under angreb  af pirater, besøg hos lokale ledere på Somalias kyst og besøg hos fiskere til søs.
Endelig hentede frømænd og helikopteren fra IVER HUITFELDT de seks frigivne gidsler fra skibet ’MV Leopard’ på Somalias østkyst.
I alt har IVER HUITFELDTs boarding hold besøgt 113 skibe og mindre fartøjer, og IVER HUITFELDT har været i radiokontakt med 666 handelsskibe for at fortælle om faren ved pirateri i området, og hvad handelsskibene kunne gøre for at beskytte sig selv.
Forsvaret.dk, 13/05, 10:48, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/pirateri/Pages/

Malmö indviede ny cruiseterminal
I weekenden indviedes Malmös nye cruiseterminal i Frihavnen, da det spanske krydstogtskib ’Empress’ lagde til kaj for første gang. Ved hvert anløb kommer omkring 1.800 spanske passagerer til frihavnen via Malmö Airport og lige så mange slutter deres krydstogt samme dag og flyver retur til Madrid og Barcelona med Pullmanturs fly.
Det giver arbejde til blandt andre guider, buschauffører, indcheckningspersonale, velkomstpersonale og bagagehandling. Den nye cruiseterminal ligger i det gamle lager M16 i Malmös Frihavn.
Takeoff.dk, 13/05, 11:09, http://www.takeoff.dk/malmo-indvier-ny-cruiseterminal/

’Verden’ lagde til kaj i Aalborg
Et noget specielt skib lagde søndag aften til kaj i Aalborg. Det hedder ’The World’ og er et privat ejet skib, hvor 130 familier fra 19 forskellige lande ejer en eller flere lejligheder. Skibet sejler kontinuerligt verden rundt, og mange af dets passagerer bor der permanent. Det er indrettet som en flydende by, og det kommer verden rundt hvert 2. til 3. år. ’The World’ sejlede igen mandag aften.
Nordjyske.dk, 12/05, 19:38, http://nordjyske.dk/nyheder/billeder---verden--lagde-til-kaj-i-aalborg/

Daewoo-værft leverer første Triple-E-skib 28. juni
Maersk Line har i alt bestilt 20 skibe i Triple-E-klassen, der har en kapacitet på 18.000 TEU. Dermed bliver skibene de største containerskibe i verden. Det første skib - der ifølge vedholdende rygter bliver navngivet efter Mærsk Mc-Kinney Møller, der døde sidste år - leveres fra det Daewoo-ejede værft DSME Shipyard i Okpo i Sydkorea 18. juni skriver rederiet på sin hjemmeside.
Det godt 400 meter lange skib forventes sat i drift på ruterne mellem Asien og Europa i løbet af juli.
Transporttidende.com, 13/05, 11:58, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/

Torm-aktionærerne står stadig bagerst i køen
Torm-aktiens himmelflugt i kølvandet på det hårdt trængte rederis kvartalsrapport onsdag er ren teoretisk værdi, vurderer analytiker hos Svenske Handelsbanken, Dan Togo Jensen. Den teoretiske værdi er en investering i, at produkttankmarkedet på et tidspunkt vender og dermed på sigt giver aktierne en egentlig værdi, ifølge Dan Togo Jensen.
Grunden til, at aktien handles så voldsomt op lige nu, at Torm justerede forventningerne i kvartalsrapporten en smule til et underskud på 100-130 mio. dollar mod tidligere 100-150 mio. dollar, vurderer analytikeren.
Torms gældsforpligtelser lå ved udgangen af første kvartal i underkanten af 2 mia. dollar, og egenkapitalen blev i regnskabet opgivet til at være på 254,8 mio. dollar. Justeret for markedsværdien, så er der reelt ingen egenkapital i selskabet siger Dan Togo Jensen.
Epn.dk/Ritzau, 13/05, 13:24, http://epn.dk/brancher/transport/skib/ECE5464802/shb

Fortsat pres på Asien-Nordeuropa-ruter
De vigtige hovedruter mellem Asien og Europa lider kraftigt under manglen på økonomisk vækst i Europa.
Og der er ingen udsigt til det bliver bedre i 2013. Selv de relativt sunde økonomier i Nordeuropa vil ikke for alvor formå at sejle ud af det nuværende dødvande. Containertrafikken falder fortsat på de vestgående trafikker fra Asien til det nordlige Europa.
Sammenligner man med første kvartal sidste år, så er volumenerne faldet med fem procent. Da containerrederierne samtidig har hele 31 containerskibe over 10.000 TEU i ordre til levering i år, er der ikke udsigt til nævneværdige rateforbedringer på kort sigt.
Transporttidende.com, 13/05, 11:59, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/

Mærsk Mc-Kinney Møller i Hall of Fame
Den danske skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller er blevet optaget i den amerikanske Annual International Maritime Hall of Fame.
Det skete under en ceremoni, hvor 400 folk fra shippingbranchen var samlet. Foruden den danske skibsreder er en håndfuld andre betydningsfulde shippingpersonligheder optaget i klubben, der for tyvende år i træk har fået nye medlemmer, som er udnævnt til at have haft særlig betydning for branchen.
Det er bestyrelsen for havnene i New York & New Jersey, der har udvalgt de i alt seks personer, der foruden den danske skibsreder tæller New Yorks borgmester Michael Bloomberg.
Jv.dk, 13/05, 13:15, http://www.jv.dk/artikel/1576873:Business--Maersk-Mc-Kinney-Moeller-i-Hall-of-Fame

SHIPPINGWATCH

Koreanske værfter sidder tungt på produkttank
‎De koreanske værfter sidder tungt på verdensflådens ordrer på produkttankskibe, viser nye tal fra Gibson, skriver Hellenic Shipping News.

Alphaliner: Maersk betaler dyrt for at være first mover
‎Historiske erfaringer viser, at det sjældent betaler sig at være innovativ og first mover i den globale containertrafik. Det leverer Maersk Line flere eksempler på, ifølge Alphaliner.

Medie: Svensk millioninvestering i Nordsøen på vej
Svenske PA Resources er formentlig en kommende spiller i den danske del af Nordsøen og har store planer for fund her, skriver Berlingske Business.

Arktisk møde er blevet en kampplads
‎Uenighed forhindrer en udvidelse af observatørskaren i Arktisk Råd. Rusland vil ikke have Kina, og Canada vil ikke have EU.

De arabiske lande ødsler med olien
En næsten umættelig tørst efter olie er hastigt ved at gøre de olieeksporterende lande til de olieeksporterende landes største kunder. Forvirret? Så læs videre.

Fem gidsler i Vestafrika sat fri af pirater
Alle fem officerer fra containerskibet City of Xiamen chartret fra Maersk Line, og som i sidste måned blev kapret ud for Nigeria i Vestafrika, er blevet løsladt efter at have været tilbageholdt af pirater.

Nomura ser lys i horisonten efter hårdt 2013
2013 har indtil videre været en ørkenvandring for verdens rederier, men allerede fra 2014 kan det dog vende, vurderer Nomura i en analyse af A.P. Møller - Mærsk.

Kinesisk værft bebuder større finansiel transaktion
Handlen med aktierne i Guangzhou Shipyard International er indstillet på børserne i Hongkong og Shanghai efter meddelelse om, at en større finansiel transaktion er på vej.

Torm-aktionærer står stadig bagerst i køen
‎Torm-aktiens himmelflugt i kølvandet på det hårdt trængte rederis kvartalsrapport onsdag er ren teoretisk værdi, siger analytiker.

Clipper sælger tre kemikalietankere til Lomar
Lomar Corporation har købt fire containerskibe og tre kemikalietanker. Sidstnævnte er overtaget fra Clipper.
http://shippingwatch.dk/

MARITIME DANMARK

Svensk selskab vil udvinde dansk olie
Mærsk får rabat på Triple-E skibe
‎Bladt ansætter 90 svejsere på Lindø
Sunship besætning løsladt af pirater
Mærsk Mc-Kinney Møller i Hall of Fame
Nyt nationalt vindsamarbejde lanceres
Clipper sælger tre tankere til Lomar
Malmø’s nye krydstogtterminal indviet
Nej tak til svenske laks
The World er kommet til Aalborg
Iver Huitfeldt er på vej mod Danmark
Seafood serveret på mobilen
Eksplosion sårer fire på UASC skib
Nofima henter vacuumcoater
‎Store forventninger til Nor-Shipping
‎Biomar satser på foder med krebsdyr
To nye piratangreb ud for Vestafrika
Royal Arctic Line får hjælp af Søværnet
‎Omringet af spækhuggere
‎‎http://www.maritimedanmark.dk/


 
ARBEJDSMARKEDSNYHEDER 

Konfliktramte læger kikker mod udlandet
'Træt af at være praktiserende læge i Danmark' skriver bureauet Vikarlæger.dk i en annonce, indrykket i det faglige tidsskrift Ugeskrift for Læger, om muligheden for at blive lægevikar i Sverige. Læger kan få »attraktiv løn i yderst velfungerende primærsektor« står der.
Vikarbureauet har omkring 1.200 almene medicinere i sit kartotek, og på grund af konflikten kommer der lige nu flere til. Lægerne er utilfredse med det lovforslag om den almene praksis, som regeringen har præsenteret og overvejer derfor at få arbejde i Sverige, Grønland og på Færøerne i stedet for at drive egen praksis i Danmark.
Politiken.dk, 13/05, 11:24, http://politiken.dk/indland/ECE1968641/vikarjob-lokker-praktiserende-laeger

Statsministeren præsenterer dagpengeløsning
Helle Thorning-Schmidt præsenterer en dagpengeløsning i dag erfarer både TV 2 og DR Nyheder. Ritzau har sammenfattet et overblik over løsningen - hentet her fra tv2.dk, jp.dk og dr.dk.
* Dagpengemodtagere, der står til at ryge ud af dagpengesystemet, sikres forsørgelse.
* Der introduceres en overgangsordning som en kontanthjælpslignende ydelse på et lavere niveau end dagpengene til de personer, der mister retten til dagpenge.
* Den nye ordning løber frem til 2017, men vil ikke ændre på de nye regler om dagpenge, som dermed indfases over en længere periode end beregnet.
* Den nye ydelse kommer til at svare beløbsmæssigt til den uddannelsesydelse, som kontanthjælpsmodtagere kan få.
* Ydelsen modregnes ikke med en eventuel formue eller en ægtefælles indkomst.
Nyhederne.tv2.dk, 13/05, 23:28, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-68281729:-thorning-præsenterer-dagpengeløsning.html

Krigsveteraner får ny chance for erstatning
Sagsbehandlere i Arbejdsskadestyrelsen skal i arkivet for at hente læssevis af afviste arbejdsskadesager med psykisk sårede krigsveteraner. Det er konsekvensen af afskaffelsen af den såkaldte seks måneders-regel, som betyder, at krigsveteraner får en ny chance for at få en erstatning for deres skader.
Den nye ordning betyder, at veteranerne får lettere ved at få anerkendt Post traumatisk stress syndrom - PSTD - som arbejdsskade.
Tidligere fik krigsveteraner nej til erstatning, medmindre de havde en lægejournal, der bekræftede, at de havde haft symptomer på traumer senest seks måneder efter hjemkomsten fra krigszonen.
I et notat udarbejdet til Folketingets forsvarsordførere skønnes det, at 600-800 vil få en erstatning, som de ellers ikke ville have fået.
Nordjyske.dk, 14/05, 07:55; http://nordjyske.dk/nyheder/krigsveteraner-faar-ny-chance-for-erstatning


  

BALTIC DRY INDEX
879 (-5) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 13/05, http://www.dryships.com/pages/report.asp

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 39.200 (-480)
APM B-aktie: 41.080 (-400)
D/S Norden: 184.00 (+2,60)
Torm: 2.38 (+1,15)
DFDS: 339.00 (-1)
Mols-Linien: 25.00 (+2)
Børsen, 14/05, http://borsen.dk/kurser/danske_aktier/alle_danske_aktier.html

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 574,53 DKK
100 Euro = 745,34 DKK
Valutakurser, 14/05, http://www.valutakurser.dk/


Barno/Mohni Joy



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX