Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...
DAGEN 14/2
Tor 14/2-2013 10.00

CO-SØFART KALENDER mv 

John Ibsen - 11.00 offshore-møde med 3F
Christian Petersen - 11.00 offshore-møde med 3F
Barno Jensen - ferie til mandag d. 18/2
Corlis Hansen - ferie til mandag d. 15/2
Hanne Hansen - arbejder hjemme
Susanne Holmblad - ferie til mandag d. 15/2

Sol op 07.38 sol ned 17.11 

Under de store folkevandringer i 1200-tallet begyndte romerkirken at missionere blandt de vandrende germanere. For germanerne var ofring og efterfølgende fortæring af hestekød et vigtigt led i deres oprindelige religiøse skikke ... Når germanerne spiste hestekød, kunne kirken derfor ikke være sikker på hvad der foregik, beretter Den Store Danske Encyclæpædi.
Information, "Så til hest! Sagen er bøf!", 14/2

EGEN VERDEN
OG UDVALGTE SØFARTSNYHEDER
 

Fragtskib på grund i Smålandsfarvandet
Det 87 meter lange fragtskib "Fortuna" har siden tirsdag middag stået på grund i Bandholm Rende i Smålandsfarvandet, mellem Askø og Bandholm. Efter alarmen var gået sendte SOK patruljefartøjet "Nymfen" til positionen. Der blev ikke observeret udflydende olie, men for en sikkerheds skyld blev miljøskibet "Marie Miljø" også sendt til positionen. Tidlig onsdag blev skibet forgæves forsøgt trukket fri. Noget af lasten skal nu omlastes til et andet skib før der gøres et nyt forsøg. Skibet var på vej til Rønne med skærver da det gik på grund.
Folketidende.dk, 13/2 09.00, http://folketidende.dk/artikel/87-meter-langt-fragtskib-på-grund-i-smålandsfarvandet

Her til morgen torsdag sidder fragtskibet stadig fast på grunden, og der forventes at blive foretaget et nyt forsøg ved middagstid. En del af lasten er i nattens løb flyttet over i andet fartøj. Årsagen til grundstødningen er måske at nogle markeringsbøjer i den smalle sejlrende har flyttet sig i vinterens løb.
Maritime Danmark/TV2 Øst, 14/2 08.40, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=17677

Krydstogtsskib i problemer
Efter "Carnival Triumph" havde brand i maskinrummet søndag ud for Mexico, har der ikke været varm mad eller varmt vand, der er en kvælende temperatur indendørs, kun få toiletter virker og forsyningerne er mangelfulde. Der er mere end 4.000 passagerer og besætningsmedlemmer ombord og skibet er under bugsering til Mobile i Alabama.
Maritime Danmark, 14/2 07.29, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=17676

Havariet forventes at komme til at koste rederiet Carnival Cruises en regning på mere end 350 millioner kroner.
Maritime Danmark, 14/2 07.56, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=17675

Søfartens Ledere - fagblad nr. 1-2013 udkommet

Fra indholdet:
* Kompetencefond - det virker i Norge.
* Offshore - vind i voldsom vækst
* A2SEA - 260 søfarende ansat.
* Kogtved - hvad blev der af holdet fra 2001
* Generelforsamling 2013.
* Fælles ansvar om fastholdelse.
Søfartens Ledere, 13/2, http://publikationer.soefartensledere.dk/soefartens/sfl/19/1/

Museet for Søfart får ny direktør
Jørgen Selmer fratræder til sommer, efter seks år på posten, og for at tiltræde en anden stilling som museumsdirektør. Bestyrelsen er gået igang med at finde en afløser.
Pressemeddelelse 13/2

Det nye museum under opførelse, 2. februar 2012:



ARBEJDSMARKEDSNYHEDER 

Selvafbrænding foran fransk arbejdsløshedskontor
En desperat franskmand satte onsdag ild til sig selv i Nantes, efter at være blevet nægtet dagpenge. Handlingen fandt sted foran jobkontoret og kostede manden livet. Før han satte ild til sig selv sendte han beskeder til franske journalister og fortalte hvad han ville gøre fordi han var erklæret uegnet til at modtage dagpenge.
Avisen.dk/ritzau/AFP, 13/2 17.00, http://avisen.dk/arbejdsloes-franskmand-saetter-ild-til-sig-selv_205963.aspx

Uventede indtægter holder ikke hånden under den danske velfærd
Flere forhold (lav rente og diverse merindtægter) har på det seneste betydet flere milliarder kroner ud over det forventede i den danske statskasse, men politikerne besinder sig mod at bruge situationen til at love lempelser i spareprogrammerne. Pengene skal bruges til at nedbringe statens gæld, fastslår regeringen.
Ugebrevet A4, 14/2, http://www.ugebreveta4.dk/2013/201307/Torsdag/uventede_indtaegter_ryger_i_sparegrisen.aspx

Metal-overenskomst på det grønne område
Dansk Metal har indgået overenskomst på det grønne område, der bl.a. sikrer flere penge til uddannelse, og langt bedre forhindrer muligheden for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft.
Dansk Metal, 13/2, http://www.danskmetal.dk/Nyheder%20og%20presse/Nyheder/2013/Februar/OK%202013%20Flere%20penge%20til%20uddannelse.aspx

Bonus for at lære polakker op der overtager arbejdet
For et halvt år siden annoncerede møbelfabrikken Fritz Hansen udflytning af 60 arbejdspladser til Polen. Efter meddelelsen blev givet har der været "vintervejr" mellem ansatte og ledelsen, samridig med der har været forhandlet en fratrædelsesaftale mellem ledelse og tillidsrepræsentanter. Der er nu landet en aftale som de ansatte kan acceptere, og som betyder der kan indtjenes 113.000 ekstra på et år frem til 2014. Pengene er dels godtgørelse og dels bonus for at lære polakkerne op. Også fabrikschefen er tilfreds med aftalen fordi der nu er en fælles fokus, der forhåbentlig kan bevare motivationen hos medarbejderne.
Fagbladet 3F, 13/2 11.00, http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/8cf3ed76b8dc468fb50adbde6bff7e82-20130213-66000-kroner-for-at-laere-polakker-op

Norske offshore-folk tjener rigtig godt
Gennemsnitslønnen for en ansat i den norske olie- og gassektor er på 866.000 norske kroner om året. Det er 75% mere end gennemsnittet i den globale oliesektor. I Australien er gennemsnittet dog højere end i Norge, med gennemsnitligt 929.250 norske kroner. Der er mangel på ansatte til offshorevirksomhederne i Norge, og det er baggrunden for de ekstra høje lønninger.
Shippingwatch.dk, 13/2 13.46

Akutjobordning er langtfra en succes
Partierne bag ordningen ønsker at erklære historien for en succes, men det er det langtfra udtaler professor i økonomi fra Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen. Kriteriet for succes er ikke hvor mange job der er slået op, men hvor mange af de udfaldstruede som har fået et sådant job, og her viser tallene at det er en relativ lille del, siger professoren. Det kan skyldes at tilskuddet på de 25.000 kroner er for lille, samtidig med at de opslåede jobs passer meget dårligt til de ledige.
Avisen.dk, 13/2 12.02, http://avisen.dk/professor-12731-akutjob-er-ingen-succes_205916.aspx

De sidste dagpenge
Siden nytår har 1.800 3F-medlemmer mistet retten til dagpenge. En af dem er Birgit Jensen fra Næstved (Fagbladet 3F beskriver kort Birgits historie. Det er en klassisk familiehistorie. En af ægtefællerne mister retten til dagpenge og har ikke ret til kontanthjælp fordi ægtefællen har arbejde. Familiens økonomi er ikke baseret på at kun den ene ægtefælle har indtægt og i det konkrete tilfælde er der mindre end 2.000 kr. tilbage om måneden til mad, tøj og det løse).
Fagbladet 3F, 13/2 18.00, http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/akasse/9f086c32cd094499ab608cf98a033544-20130213-sidste-dagpenge-til-birgit

Flere københavnske borgmestre vil give langtidsledige fortrinsret
En række af København Kommunes borgmestre vil nu prioritere langtidsledige til job, også selv om de ikke er de mest kvalificerede. Socialborgmester Mikkel Warmer udtaler i den forbindelse at der er tale om et desperat forsøg på at lappe på en asocial møgreform. Borgmesteren understreger at de langtidsledige selvfølgelig skal kunne bestride jobbet, men de behøver ikke være de bedst egnede blandt ansøgerne. Venstres borgmester, Pia Allerslev, der er ansvarlig for fritids- og kulturområdet, vil ikke følge trop.
Berlingske.dk,  14/2 01.34, http://www.b.dk/nationalt/langtidsledige-skal-have-positiv-saerbehandling

Konservative imod
De konservatives leder i Borgerrepræsentationen, Rasmus Jarlov, mener borgmestrenes strategi er en bjørnetjeneste mod borgerne i København, fordi det vil betyde en forringelse af service.-niveauet ikke at ansætte de bedst egnede, og Jarlov advarer derfor mod ideen.  Forskelsbehandlingen vil svække både kommunens effektivitet samt omdømme, mener han. "Det er et farligt venstreorienteret eksperiment i godhedens navn, som jeg kraftigt vil advare imod".
Borsen.dk/ritzau, 14/2 06.24, http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/251915/farligt_at_give_ledige_saerbehandling.html

Arbejdskraftundersøgelsen 4. kvartal 2012
AKU-ledigheden (alle ledige opgjort efter interviewundersøgelse) faldt i 4. kvartal med 9.000 personer til sammenligning med kvartalet forud. Antal ledige var på 208.000 personer svarende til 7,4% af arbejdsstyrken. I forhold til samme kvartal året før faldt ledigheden med 16.000 personer. Nedgangen er især sket blandt aktiverede der modtager arbejdsløshedsundersøttelse eller kontanthjælp.
Danmarks Statistik, 13/2, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR070.pdf



Konjunktur og arbejdsmarked - uge 7
Indhold:
* Ekspertudvalg skal lægge op til ny beskæftigelsespolitik.
* Store forskelle i kvinders og mænds branchevalg.
* Dansk jobindeks: Jobmarkedet er på vej ud af fryseren.
* Opbremsning i ledigheden i EU.
* Den danske ledighed fortsat under gennemsnittet for EU27.
* Flere tvangsauktioner, men færre konkurser i januar 2013.
* Faldende produktion i industrien i december 2012.
Beskæftigelsesministeriet, http://bm.dk/da/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/Arkiv/2013/02/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked%20uge%207.aspx


SÆRE OG SKÆVE FORTÆLLINGER
I FRI STREG
 

Kom så igen resten af verden
Smid våbnene og lad os feste. Fyens.dk viser 40 billeder fra Rio's karneval.
Fyens.dk, 12/2 08.13, http://www.fyens.dk/article/2246310:Kultur--Billedserie--Rios-dansende-damer

Fra det danske karneval i 2012 som vi ikke længere har lyst til at have råd til.



Må ikke køre bil på grund af medicin som indeholder minimale mængder hash
En entreprenør der er afhængig af at kunne køre bil, har fået at vide af sin læge at han ikke må køre bil, fordi han bruger en medicin mod sclerose, der indeholder et ekstrakt af hash. Han lider af meget smertefulde spasmer, der løsner sig efter 3-5 minutter når lægemidlert Sativex anvendes som mundspray. Selvom mængden af det aktive stof THC er yderst beskedent i lægemidlet, har Sundhedsstyrelsen bestemt at det er teoretisk muligt at blive påvirket af stoffet.

Entreprenøren selv siger at "Jeg bliver ikke skæv af det. Den mængde hash, der er i medicinen, kan vel sammenlignes med at drikke et fingerbøl med øl", og flere af landets rusmiddeleksperter er enige med entreprenøren. Overlæge Peter Ege, ekspert i rusmidler, er enig med eksperterne, og peger bl.a. på det absurde i at det er tilladt at køre bil når man har indtaget metadon som lægemiddel, i en dosis der ville være dødelig for ikke-tilvænnede. Men Sundhedsstyrelsen ryster ikke med kuglepennen, og entreprenøren, hvis levebrød er i fare, kører videre og tager sin medicin, fordi det er han nød til.
Danmarks Radio, 13/2 06.45, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/02/13/234242.htm 



BALTIC DRY INDEX
751 (+4) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 13/2, http://www.dryships.com/pages/report.asp

AKTIEKURSER - købskurser
APM A-aktie: 42.480 (+120)
APM B-aktie: 44.400 (-40)
D/S Norden: 183,80 (+7,80)
Torm: 1,24 (+0,03)
DFDS: 284 (-1,00)
Mols-Linien: 15,40 (-0,50)
Berlingske Tidende, 14/2

VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 568,76 DKK
100 Euro = 759,22 DKK
Danske Bank, 14/2, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx



SØFARTS MEDIER

Maritime Danmark
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/

Søfart
Søfart, http://www.soefart.dk/

ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/

Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php

Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/ 

OleS







© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX