Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...
DAGEN 14/11
Ons 14/11-2012 10.00

CO-SØFART KALENDER mv 

Ole Philipsen - fri
John Ibsen - 15.00 møde i Uddannelsesrådet
Søren Frederiksen - 08.00 møde vedr. FKKF
Jens Fage Pedersen - ferie resten af ugen

Sol op 07.45 sol ned 16.03

Erhvervslivet i sin nuværende form fører menneskeheden mod en selvforskyldt katastrofe. Der er brug for et nyt økonomisk paradigme, hvor fokus er udvidet fra bundlinjen til natur og mennesker. Og verdens business-skoler har det største medansvar for, at det sker.
Anders Brøndum Mortensen, cand.merc.kom., kronik i Information 24/11
 

PIRATERI 

Nigeria har indledt offensiv mod pirater
Otte krigsskibe, seks hurtiggående fartøjer og tre helikoptere indgår i en nigeriansk offensiv mod pirater ud for kysten. Mandatet er at gøre alt hvad de kan for at forhindre illegale aktiviteter til søs. Offensiven blev indledt søndag den 11. november og varer frem til den 17. november.
Maritime Danmark/Breadbulk, 13/11 08.29, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=16451
 

EGEN VERDEN
OG UDVALGTE SØFARTSNYHEDER
 

DFDS i hård priskrig på Nordsøen
North Sea RoRo som er startet op for at konkurrere med DFDS på Nordsøen oplever en benhård priskrig og erklærer at DFDS som markedsleder har ansvaret for anstændige priser. Konkurrenten forventes at få stor negativ indflydelse på det samlede regnskab for DFDS i 2012. North Sea RoRo sejler med to britiskflagede skibe og har ingen ambitioner om at opbygge et stort rederi siger den adm. direktør Dan Ericson.
ShippingWatch, 13/11 10.47

Rederiet Norden fastholder forventninger
I 3. kvartals-regnskabet fastholder Norden forventningerne til hele året hvor der forventes et driftsresultat (EBITDA) på mellem 640 og 880 millioner kroner.
Business.dk, 14/11 08.24, http://www.business.dk/transport/norden-holder-sig-inden-for-bredt-spaend

Aktietegning til ny Samsø-rute næsten i mål
Arbejdsgruppen bag Carbon Cat Line mangler stadig at indsamle 4-5 millioner kroner. Pengene skal helst skaffes indenfor 14 dage hvorefter et værft er parat til at bygge  en kulstoffiberbåd til indsættelse på ruten Mårup-Aarhus til næste sommer. Billetprisen er fastsat til 70 kroner for enkeltbillet på klippekortbasis. Skibet skal bygges til 118 pax plus en del cykler. Bemandingen er beregnet til 2 personer og skibets servicefart vil være 20 knob således at farttiden til Aarhus er 50 minutter.

Der er samtidig stiftet en ny forening til støtte for en helårsforbindelse mellem Aarhus og Samsø. Foreningen skal arbejde for etableringen af den aktuelle forbindelse mellem Aarhus og Mårup, men ikke nødvendigvis stå for færgedriften.
SamsøPosten, 13/11

Bornholms juleskib kommer til Køge 1. + 2. december
Efter traditionen kommer Bornholms (Færgens) juleskib til Køge igen i år og lægger til på BornholmerFærgens terminal på Baltic Kaj.
Færgen, http://www.faergen.dk/juleskibet.aspx
 

ARBEJDSMARKEDSNYHEDER 

SAS har ikke noget at forhandle med fagforeningerne om
Koncernchefen for SAS er på rundtur og har inviteret medarbejdere til information om selskabets spareplan, som bl.a. indeholder lønreduktioner på mellem 10 og 15%. Ved møderne i København understregede han at der ikke var tale om forhandlingsmøder, men om dialogmøder. Selskabets ejere, herunder den danske stat som ejer 14%, har forlangt at planen overholdes til næsten punkt og prikke, ellers vil afvikling af selskabet være næste punkt på dagsordenen.

Kabinepersonalets fagforening i Danmark er fortørnet over at koncernchefen forsøger at forhandle med fagforeningen gennem medarbejderne og varslede boykot af dialogmøderne.
Borsen.dk/ritzau, 13/11 16.05, http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/245748/sas-topchef_har_ikke_noget_at_forhandle_med.html

3F klar til at konflikte
Formanden for 3F Kastrup erklærer at fagforeningen er villig til at konflikte for at sikre medlemmernes vilkår. Foreløbig er 3F-medlemmerne dog ikke berørt af SAS-planen fordi den afdeling 3F'erne arbejder for, efter planen skal frasælges.
Business.dk, 13/11 18.33, http://www.business.dk/oekonomi/3f-klar-til-konflikt-i-lufthavnen

Socialdemokratisk finansminister erklærer at ansatte ikke har alternativ
Bjarne Corydon har udtalt at de danske fagforeninger kan spare sig besværet med at modvirke SAS-planen. Der er ikke noget alternativ. Både FOA´s Dennis Kristensen og FTF kritiserer ministeren for at støtte dårligere overenskomster for de ansatte. Selvom staten er medejer, er det dårlig takt fra finansministeren at blande sig, siger Dennis Kristensen.
Epn.dk/ritzau, 13/11 12.49, http://epn.dk/brancher/transport/luft/article4907035.ece

Seks fagforeninger kan afgøre SAS-skæbne
Dansk kabinepersonale og en nordisk pilotforening volder de største problemer. Mens den norske kabineforening har nikket ja til spareplanen, afviser både den danske kabineforening og piloterne i de tre lande at gå kompromisløst ind i forhandlingerne. Deadline for at acceptere nye overenskomster med lønnedgang på op mod 15% samt forringede pensionsforhold og ændrede arbejdsvilkår er søndag i denne uge. Pilotforeningerne vurderer at de samlede krav svarer til besparelser på op mod 33%.
Business.dk, 14/11 06.42, http://www.business.dk/transport/seks-fagforeninger-afgoer-sas-skaebne-0

Regeringen har nødplan parat
Hvis redningsplanen for SAS ikke holder og det hele kollapser, har regeringen en nødplan parat hvis indhold foreløbigt er ukendt, men som bl.a. skulle have fokus på hvordan man fragter strandede passagerer hjem. I FTF betegnes det som "skræmmende" at regeringen allerede planlægger med et scenario hvor SAS ophører med at eksistere.
Business.dk, 14/11 07.42, http://www.business.dk/transport/regeringen-forbereder-sig-paa-sas-kollaps

"Proletarer i alle lande, forener eder"
I dag er der generalstrejker over det meste af Sydeuropa i protest mod arbejdsløshed og offentlige besparelser. I lande som Grækenland, Spanien, Portugal og Italien forventes millioner af mennesker på gaden ligesom der er planlagt demonstrationer i Belgien, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og en række østsstater. I Grækenland alene er der varslet omfattende generalstrejke, som er den tredje af sin art på blot to måneder.
Business.dk, 14/11 06.47, http://www.business.dk/global/europaeiske-arbejdere-demonstrerer-onsdag

Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet
Finanslovsaftalen for 2013 indeholder følgende elementer på beskæftigelsesområdet:
* Uddannelsesløft for ledige (retten til kontanthjælp i et halvt år hvis ja til uddannelse efter stop for dagpenge fra 1. januar 2013).
* En særlig ungeaftale.
* Flere fleksjob (fleksjobbonus).
* Styrket indsats mod social dumping (bøder til ikke-registrerede udenlandske arbejdsgivere, og større krav til offentlige udbud).
* Udvidet seniorjobordning.
* Uddannelsespulje.
* Mere jobrotation i den private sektor.
* Styrket varslingsindsats.
* Bedre indsats for personer med læse- og erhvervsvanskeligheder.
Beskæftigelsesministeriet, 13/11, http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2012/11/Finanslov%202013%20paa%20beskaeftigelsesomraadet.aspx

Afslutningskonference om aktiv aldring
Den 4. december er der national afslutningskonference for det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Konferencen finder sted på Hotel Scandic Copenhagen og er åben og gratis for alle.
Beskæftigelsesministeriet, 13/11, http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2012/11/Afslutningskonference%20om%20aktiv%20aldring.aspx

Konjunktur og arbejdsmarked - uge 46
Indhold:
* Finanslovsaftalen for 2013 på beskæftigelsesområdet.
* Fald i dansk udenrigshandel i september 2012.
* Stigende amerikansk beskæftigelse i oktober 2012.
* Fortsat svagt faldende tendens i langtidsledigheden.
* Industriproduktionen faldt i september 2012.
* Svag stigning i antallet af tvangsauktioner og konkurser.
Beskæftigelsesministeriet, 12/11, http://bm.dk/da/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/Arkiv/2012/11/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked%20uge%2046.aspx

Arbejdsomkostninger 2011 i den private sektor
For hver time privatansatte arbejdede i 2011, var den gennemsnitlige udgift til løn og arbejdsomkostninger på 301 kroner pr. time. Omkostningerne var højst i sektoren "finansiering og forsikring" på 433 kroner, og lavest i "Undervisning og sundhed mv" hvor den var på 266 kroner.
Danmarks Statistik, 13/11, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR580_1.pdf

Sikkerheden i byggebranchen er ikke blevet bedre i 30 år
En undersøgelse af små 24.000 arbejdsulykker blandt tømrere, blikkenslagere, elektrikere, murere, malere, jord- og betonarbejdere og ufaglærte viser at ulykkeshyppigheden i de sidste 30 år er svinget med ca. 50%. I de bedste år var der 40 arbejdsulykker per 1.000 beskæftigede, mens der i de dårlige år var op mod 90. Sikkerhedsniveauet svinger i takt med konjunkturerne.
Avisen.dk, 13/11 06.08, http://avisen.dk/dobbelt-saa-mange-arbejdsulykker-i-gode-aar_193141.aspx

Venstres forslag om reform af kontanthjælpen i strid med grundloven
Jyllandsposten refererer professor Kirsten Ketcher for at sige, at Venstres forslag om at forsørgerpligt også skal gælde for samboende, er i strid med Grundloven. En samboende har ikke krav på at rette et krav om forsørgerpligt til den anden part. Kirsten Ketscher får opbakning fra andre juridiske eksperter. Ulla Tørnæs fra Venstre er ikke overbevist, men dog rede til at trække forslaget hvis det skulle være i strid med Grundloven.
Politiken.dk, 13/11 09.35, http://politiken.dk/politik/ECE1810968/ekspert-venstres-forslag-til-kontanthjaelpsreform-er-grundlovsstridigt/

Feriekonto har 80,9 millioner stående i uafhentede feriepenge
16.000 danskere har uafhentede feriepenge til gode som venter på at blive afhentet i Feriekonto. Der er tre år til at kræve pengene i Arbejdsmarkedets Feriefond hvor de bliver opbevaret efter afhentningsfristens udløb 30. september. Efter fristens udløb overgår pengene til velgørende formål.
Danmarks Radio, 13/3 12.23, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/11/13/122100.htm

Opgør i Pensam-toppem
Pensionsselskabet Pensam er i voldsomt magtopgør mellem formanden Thor Grønlykke og næstformanden Dennis Kristensen. Striden har fået den tidligere borgmester fra Helsingør Per Tærsbøl til at trække sig fra bestyrelæsen. Han mener Dennis Kristensen bærer en stor del af ansvaret for konflikten, mens Dennis Kristensen kritiserer formanden for ikke at lede bestyrelsens arbejde eller møder ordentligt.
Borsen.dk, 14/11 07.39, http://finans.borsen.dk/artikel/1/245772/lammende_opgoer_i_pensams_top.html
 

SÆRE OG SKÆVE FORTÆLLINGER
I FRI STREG
 

Lokaler "tæt på" rygerum er sundhedsskadelige
Søfartsstyrelsen informerer om nyt rygecirkulære som omfatter alle arbejdspladser, og altså også danske skibe i såvel indenrigs- som udenrigsfart. Hvis arbejdspladsen har rygerum eller rygekabine skal der skiltes med at det er sundhedsskadeligt at befinde sig i lokaler "tæt på" de designerede rum. Der informeres endnu ikke om hvor mange meter fra rygerummet ikke-rygere vil tage skade, men når en sikkehedsafstand er fundet - f.eks. 10 meter i horisontal fugleflugtslinie - får politekerne endnu en faktuel størrelse at skrue på. Næste stop 100 meter. I sikkerhedsafstanden er adgangen for ikke-rygende mennesker og husdyr forbudt.
Søfartsstyrelsen, 13/11, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/SkiltningSkibesRygerumKabiner.aspx

Pornoproducenter vil kæmpe for retten til gummifri sex
I Los Angeles er det vedtaget at pornoindustrien ikke må filme sex uden gummiet på plads. Det har fået branchen i oprør og foreløbig vil organisationen Free Speach Coalition undersøge om den nye lov er forfatningsstridig. Kommer de ikke fri af gummiet på den vis, vel hele branchen med 10.000 job og en omsætning på ca. 6 milliarder kroner, forsvinde fra Californien.
Politiken.dk, 13/11 09.16, http://politiken.dk/kultur/film/ECE1809087/porno-hollywood-truer-med-at-flytte-10000-job-efter-kondom-lov/ 

Måske var hun så meget mere ung for 10 år siden
I 2003 var Helle Thorning-Schmidt fortaler for forsøg med fri hash. I dag udtaler hun at det ikke er en farbar vej og udtaler at hun markant har skiftet mening. Da den daværende regering i 2003 ville rydde Christiania skrev hun i et indlæg:

"I stedet for at rive skure ned burde regeringen i samarbejde med christianitterne overveje, hvad man kan gøre for at komme den hårde kriminalitet til livs og salget af hårde stoffer. Jeg mener, at tiden er inde til at gennemføre et pilotprojekt med kontrolleret legalisering af cannabis. Hash skal så langt væk fra de kriminelle miljøer som muligt. Og hashsalget skal ikke fortsat finansiere rockerne", skrev damen altså i 2003.
Jyllandsposten.dk, 13/11 13.48, http://jyllands-posten.dk/international/article4907104.ece

12 solsorte døde af druk
For noge siden dage siden blev der fundet 12 døde solsorte i England, og myndighederne troede de var døde efter dyrplageri. Det viste sig imidlertid at diagnosen var ethanolforgiftning efter spisning af bær i gæring. Det vides også at elefanter i Afrika kan finde på at spise gæret frugt og efterfølgende skridte omkring med en fjer på.
Danmarks Radio, 13/11 16.33, http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2012/11/13/162825.htm 



BALTIC DRY INDEX
985 (+20) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 20/3, http://www.dryships.com/pages/report.asp

AKTIEKURSER - købskurser
APM A-aktie: 38.960 (-40)
APM B-aktie: 41.040 (-80)
D/S Norden: 144,00 (-2,90)
Torm: 2,27 (+0,17)
DFDS: 270,50 (-3,50)
Mols-Linien: 15,00 (-0,50)
Berlingske Tidende, 14/11

VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 579,17 DKK
100 Euro = 756,54 DKK
Danske Bank, 12/3, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx



SØFARTS MEDIER


Maritime Danmark
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/

Søfart
Søfart, http://www.soefart.dk/

ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/

Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php

Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/ 

OleS







© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX