Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...
DAGEN 13/6
Ons 13/6-2012 09.30

 CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - Møde i Undervisningsministeriet
John Ibsen - Møde
Hanne Hansen - Flådestation Frederikshavn

Henrik om bord på Pearl

DET SKETE OG SKER OG BLEV SAGT

1942: Syv skoleelever og medlemmer af Churchill-gruppen i Aalborg dømmes 1½ til 5 års fængsel for sabotage mod tyskerne; den yngste blev som straf forvist til Fyn  ;-)
1956: De sidste britiske tropper forlader Suezkanal zonen.
1962: Regeringen giver A.P. Møller koncession på udvinding af olie og gas i den danske undergrund frem til 2012.
1964: Nelson Mandela begynder afsoningen af sin livstidsdom på fangeøen Robben Island syv km fra kysten udfor Cape Town. Her sidder han i 20 år, inden han overføres til andre fængsler på fastlandet. Han løslades fra fængsel den 11. februar 1990.
1986: Panama beslaglægger det danske skib "Pia Vesta" fra Svendborg, som er lastet med våben, ingen vil kendes ved. Lasten er indtaget i DDR. Der kræves 100 mio. kr. for at frigive skibet.

Sol op 04:37 sol ned 21:54

SØFART SPECIELT OG EGEN VERDEN


Social fond skal hjælpe nedslidte medarbejdere

Formand for Dansk Metals Maritime Afdeling Ole Philipsen og executive vice president i DFDS Henrik Holck var ikke i tvivl, da de for nylig satte sig til forhandlingsbordet og skulle forhandle overenskomst for fagforbundets godt 600 medlemmer i DFDS: Der skulle oprettes en social fond. Velfærdssamfundet er under forandring og hvis man ønsker hjælp til at blive på arbejdsmarkedet eller ønsker at bevare kontakten til kollegerne, selv om man ikke længere kan arbejde på fuld tid på grund af sygdom, vil det fremover næppe være det offentlige, man skal søge hjælp hos, forudser en række eksperter efter at DFDS og Dansk Metals Maritime Afdeling i fællesskab oprettede den sociale fond.
Information.dk, 12/06, http://www.information.dk/303315

Fragtskib på slingrekurs i Storebælt
Storebælt Vessel Traffic Service (VTS) afværgede mandag morgen en grundstødning ved Hatter Barn. Handelsskibet Green Costa Rica med en dybgang på 7,4 meter og 7.726 tons dødvægt, holdt en forkert kurs i sejlrenden med kurs mod lavt vand. Storebælt VTS fik dog kontakt med skibet før en evt. grundstødning, og det kom herefter på ret kurs. Skibets sejlads er indberettet til Søfartsstyrelsen, oplyser SOK.
TV 2 Nyhederne/Fyens.dk, 12/06, 13:15, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-51056334:fragtskib-på-slingrekurs-i-storebælt.html

DFDS frygter unfair konkurrence
Eurotunnels planer om at indsætte 3 færger, som selskabet købte ud af konkursboet efter det franske rederi Sea France, på en genoplivet rute mellem Dover og Calais, udløser en kraftig reaktion fra DFDS - der sammen med sin franske samarbejdspartner LD Lines åbnede en rute mellem Dover og Calais i februar. Rederiet har henvendt sig til konkurrencemyndighederne i Frankrig og Storbritannien for at få undersøgt, om Eurotunnels køb af færgerne og andre aktiviteter, der tidligere har tilhørt Sea France, er i overensstemmelse med gældende fusionskontrolregler, da Eurotunnels markedsandel overstiger 40 %. DFDS har overfor EU-kommissionen givet udtryk for bekymring over mulig anvendelse af offentlige midler.  Kommissionen tilkendegav sidste år, at den ikke ville tillade yderligere statsstøtte til Sea France.
Transporttidende.com/DFDS, 12/06, 10:30, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/dfds_frygter_unfair_konkurrence/

’Mercandia VIII’ som ekstra færge på Gedser-Rostock
Scandlines indsætter ’M/F Mercandia VIII’ som ekstra færge på ruten Gedser-Rostock i højsæsonen for at sikre den nødvendige kapacitet for rederiets kunder. Færgen skal være et supplement til ’M/F Kronprins Frederik’ og ’M/F Prins Joachim’, som fortsat vil sejle på ruten. Formålet med indsættelsen er primært at flytte lastbiler fra de to andre færger på overfarten og derved skabe bedre vilkår for både passagerer og fragtkunder i sommersæsonen. Med indsættelsen af en tredje færge på Gedser-Rostock imødegår Scandlines forsinkelserne i byggeriet af M/F Berlin og M/F Copenhagen hos P+S WERFTEN i Stralsund..
Sejladsen med ’Mercandia VIII’ vil fremgå af den sejlplan, der offentliggøres inden for de nærmeste dage.
Transporttidende.com/Scandlines, 12/06, 10:20, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/mercandia_viii_som_ekstra_faerge_pa_gedser-rostock/ 

Maersk Lines klar med ny organisation
Maersk Line offentliggør nu flere detaljer om den organisationsændring, der skal effektivisere A.P. Møller - Mærsks containerforretning - og som betyder, at 400 medarbejdere bliver afskediget. De største ændringer består i, at Maersk Line fusionerer finansafdelingen med strategiafdelingen. Derudover bliver både den operationelle afdeling og marketingsafdelingen slanket, oplyser rederiet. Medarbejderne er blevet oplyst om ændringerne, og senest 22. juni vil alle være informeret om deres fremtid i rederiet. Der er endnu ikke detaljer om, hvem det er, der bliver afskediget i forbindelse med omlægningen. Det ligger nogenlunde fast, at omtrent 250 af afskedigelserne rammer kontorerne i København.
Business.dk, 12/06, 13:26, http://www.business.dk/transport/her-er-maersk-lines-nye-organisation 

Engelske krydstogtskibe bliver ladet med sport
Det kan godt være, at nogle hoteller og turistorganisationer bruger undskyldningen om, at EM i fodbold og senere OL, er årsagen til svigtende besøg, men den holder næppe. Heller ikke hvis det gælder et krydstogt. Britiske P & O Cruises og Cunard - med skibene ’Queen Mary 2’ og ’Queen Victoria’ - mener at det hører til god engelsk kultur at bringe store sportsbegivenheder i bedst mulige gengivelser på skibene.
Takeoff.dk, 12/06, 06:35, http://www.takeoff.dk/news/23171

Rednings- og havmiljøøvelse på Odense Fjord
Tirsdag den 12. juni til onsdag den 13. juni holder det statslige og kommunale beredskab øvelse på Odense fjord. Øvelsen skal træne samarbejdet om en redningsaktion til søs og bekæmpelse af olie på havet. Søværnet bidrager med miljøskibene ’GUNNAR THORSON’ og ’METTE MILJØ’, samt patruljefartøjet ’NAJADEN’ og transportskibet ’SLEIPNER’. Derudover deltager: Odense Lodseri, Beredskabsstyrelsen, Naturstyrelsen, Fyns Politi, Totalforsvarsregion Fyn Syd & Sønderjylland, Odense - Kerteminde - og Nordfyns Kommune, + Region Syddanmark.
Forsvaret.dk, 12/06, 09:34, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/Rednings-oghavmilj%C3%B8%C3%B8velsep%C3%A5OdenseFjord.aspx

Christiansø-rederi udvider shoppingture
Christiansøfartens sommerrute med ”BornholmExpress” mellem Allinge og Simrishamn vil i år tilbyde endnu flere shopping ture i skånske byer. Der bliver således 2 ture til Kristianstad, 3 ture til Malmø og 2 ture til Lund. Shopping fredag er stadig et stort trækplaster og bevares, så man med afgang fra Allinge om morgenen kan være i Simrishamn frem til kl. 16:45 eller kl.19:30.
Bornholm.nu, 12/06, 13:22, http://bornholm.nu/?Id=42954

Maersk
Modtager påbud fra sikkerhedsmyndigheder
Maersk Drilling har modtaget et påbud fra de norske sikkerhedsmyndigheder om mangler i risikostyrings- og nødberedskab på riggen ’Maersk Inspirer’. Maersk Drilling har frem til den 1. august til at levere en handlingsplan for hvordan selskabet vil leve op til sikkerhedskravene.
Havneogskibsfart.dk/Euroinvestor, 13/06, http://havneogskibsfart.dk/Nyheder/nyhed.aspx?NewsID=20055&Titel=Maersk 

Stopper samarbejde med CMA CGM
Maersk Line har besluttet at stoppe skibsdelingsaftalen med CMA CGM for den såkaldte NTX-service mellem Brasilien og Panama, Columbia, Jamaica og Trinidad & Tobago. Det franske rederi er helt efter reglerne adviseret om ændringen med et varsel på seks måneder. A.P. Møller - Mærsk containerrederi ønsker på ingen måde at gå ud af disse områder og vil nu se på andre måder, hvorpå fragtbehovet kan dækkes.
Borsen.dk/Ritzau, 13/06, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/234911/maersk_line_stopper_samarbejde_med_cma_cgm.html

Helikopter reddede tre i Limfjorden
To mænd og en kvinde affyrede tirsdag aften omkring 22.55 et nødblus, da de sejlede i Limfjorden. Deres motorbåd havde fået motorstop nær Aggersundbroen, og da strømmen i fjorden var meget kraftig, frygtede de, at de ville kollidere med broen. Søværnets Operative Kommando blev underrettet, og sendte en helikopter i luften og bådens tre passagerer blev reddet sikkert i land.
Tv2 Nord, 13/06, 06:48, http://www.tv2nord.dk/artikel/210745:Regionale-nyheder--Helikopter-reddede-tre-i-Limfjorden?rss

12 savnes fortsat efter bådulykke ved Bahamas
Redningshold har fundet 11 døde haitianere, der druknede, da en lille overfyldt båd forliste ud for Bahamas. 12 af passagererne savnes stadig, oplyser myndighederne tirsdag.  Fem af de 12 savnede er børn. Den 7,5 meter lange båd havde 28 personer om bord, da den forlod Haiti. Syv er blevet fundet i live.
TV2 Nyhederne/Ritzau, 13/06, 03:17, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-51073122:bahamas-12-savnes-fortsat-efter-bådulykke.html

Bornholm
Folkemøde udløser ekstra færgeafgang
Rederiet Færgen har besluttet at indsætte en ekstra afgang på Ystad-ruten onsdag på grund af Folkemødet i Allinge. Det bliver hurtigfærgen ’Leonora Christina’, der sejler en ekstra tur med afgang fra Rønne kl. 16:30 og afgang fra Ystad 18:30,” oplyser rederiet.
Bornholm.nu, 12/06, 15:43, http://bornholm.nu/?Id=42960

Marinehjemmeværnet skal igen hjælpe med raketaffyring
Igen i år samarbejder den bornholmske hjemmeværnsflotille med Copenhagen Suborbitals, når de tester deres raketter. Tilladelserne for Marinehjemmeværnets assistance er nu faldet på plads, så nu kan det store koordineringsarbejde begynde. Patruljefartøjet ’Hjortø’ fungerer som kommunikations- og kontrolcenter i affyringsområdet.
Bornholmstidende.dk, 12/06,19:48, http://www.bornholmstidende.dk/?Id=36878

  

SØFARTS MEDIER - i det sidste døgn

SHIPPINGWATCH 
Medie: USA fritager syv lande fra Iran-sanktioner
‎Syv lande er blevet fritaget fra at indgå i sanktionerne mod den iranske råolieproduktion. Årsagen er ifølge USA, at landene har nedbragt deres olieimport fra Iran betydeligt i løbet af året. Det skriver Lloyd's List.

Tørlast: Japanske rederier lægger op
Japanske tørlastrederier planlægger oplægninger i stort omfang i et marked, hvor D/S Norden henter en stor del af sine indtægter. Udover Mitsui OSK Lines forventes også andre redere at følge trenden, skriver Bloomberg.

Kina sætter klima-deadline for shipping
‎Nye krav til rederier og havneoperatører i Kina om CO2-udledning og reduktion af energiforbruget indføres fra 2015, siger transportminister. Og myndighederne agter at forfølge de nye mål, selv om de ikke er juridisk bindende.

Maersk Line nedtoner effekt af prisaftale på Stillehavet
‎Kritikken af Transpacific Stabilization Agreement som en 1900-tals-institution, der kun er til skade for kunderne ved at holde priserne kunstigt oppe, er skudt ved siden af, mener Maersk Line, der er tilbage i TSA efter 5 års fravær.

Rockwool Marine tror på stærk vækst i offshore
‎Rockwool Marine er optimistisk, når det gælder det nordiske marked. Offshore sektoren vil give et voksende marked for isoleringsgiganten.

Skibsofficerer: PFAs bestyrelse for ringe
Bestyrelsen i landets største pensionsselskab PFA trænger til et kompetencemæssigt løft, mener Søfartens Ledere, en af PFAs grundlæggere og aktionær i selskabet. Hvad forstand har fagforeningsfolk på at drive pensionsvirksomhed, spørger direktør Fritz Ganzhorn ifølge FinansWatch.

Flere fyringer på vej i Maersk Line
Fyringsrunden i Maersk Line er i gang. Maersk Line IT er uberørt af denne fyringsrunde, men kan stå for skud næste gang. Se den nye organisation i Maersk Line, som er den relativt nytiltrådte CEO Søren Skous første alvorlige organisatoriske aftryk i rederiet.

Maersk FPSO sælger Peregrino
Maersk FPSO har valgt at sælge Maersk Peregrino, der kostede mere end en mia. dollar at bygge om, til norske Statoil og selskabets kinesiske partner Sinochem for en hemmelig pris. Det skriver Maersk FPSO i en pressemeddelelse.

Container Trades Statistics: Volumenerne faldt i april
Containervolumenerne faldt i april i forhold til måneden før. Specielt import og eksport til Europa tog et dyk, viser tal fra Container Trades Statistics.

Søfartens Ledere kritiserer PFA
PFA's bestyrelse trænger til et kompetencemæssigt løft i bestyrelsen, lyder det fra Søfartens Ledere, der er en af PFAs grundlæggere
Shippingwatch.dk, http://shippingwatch.dk/rss/seneste.rss

MARITIME DANMARK
Maersk Line vil selv i Sydamerika
Maersk Line har besluttet at neddrosle sit samarbejde med CMA CGM i Sydamerika. Mærsk har med seks måneders varsel opsagt sin aftale med det franske rederi om driften af NTX-ruten.

Capesize rater helt i bund
Store lagre af jernmalm og kul i Kina, og lav økonomisk vækst i Europa, er de væsentligste årsager til, at ledig Capesize tonnage i øjeblikket hober sig op i såvel Stillehavet som Atlanterhavet.

Storbritannien indgår pirataftale
Storbritanniens premierminister David Cameron og hans Mauritius kollega fra Mauritius Navinchandra Ramgoolam har underskrevet en aftale om at pirater fanget af den britiske flåde kan blive retsforfulgt på øen i det indiske Ocean.

Mærsk sælger sit dyreste skib
Maersk FPSOs har solgt sin nyeste FPSO, Maersk Peregrino, til Statoil og det norske olieselskabs partner i Peregrino projektet, Sinochem. Salgsprisen er ikke oplyst, men alene konverteringen af den tidligere supertanker kostede over en milliard dollar.

Rapport om maritime kompetencer
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte offentliggør rapporten Opdatering af forløbsanalyse for danske søfarende. Forløbsanalysen beskriver for de forskellige maritime uddannelser beskæftigelses- og videreuddannelsesmønstre

Underjordisk ubådsbase til salg i Norge
‎Hvis du står og mangler en underjordisk base til din ubåd, så er der lige nu alle tiders mulighed udenfor Tromsø. Her har den norske regering sat Marinebasen Olavsvern til salg for den yderst rimelige sum af 105 millioner kroner.

Olieforurening fra grundstødt flådefartøj
Et landgangsfartøj tilhørende den amerikanske flåde har lækket mindst 500 tønder dieselolie i et naturfølsomt område i Alaska, efter at skibet ramte et undersøisk skær der flænsede bunden op.

Heiberg chef for DFDS BU Passenger HQ
DFDS har udnævnt Kim Heiberg til ny chef for BU Passenger’s hovedkontorsfunktioner. Heiberg overtaget jobbet efter Brian Thorsted Hansen, der tidligere i år blev udpeget til ny Head of BU Passenger.

Ny Maersk Line's struktur tager form
‎Konturerne af den nye organisation i Maersk Line begynder nu at tegne sig. Men ud over, at CFO Peter Rønnest Andersen forlader rederiet, og at hans jobfunktion lægges ind under Jakob Stausholm, er der endnu ikke sat ansigter på de mange afskedigelser.

CFO forlader Semco Maritime
Viceadministrerende direktør og CFO, Erik Gaj Nielsen, er efter gensidig aftale fratrådt sin stilling i Semco Maritime. Erik Gaj Nielsen har siden 1996 været en af de bærende kræfter i Semco Maritimes udvikling.

Redningsøvelse på Odense Fjord
‎Tirsdag og onsdag holder det statslige og kommunale beredskab øvelse på Odense fjord. Øvelsen skal træne samarbejdet om en redningsaktion til søs og bekæmpelse af olie på havet.

 Avisartikler kan skade danske gidsler
Det kan gøre det vanskeligere at få frigivet de seks søfolk fra det danske fragtskib Leopard, der i 1½ år har været gidsler hos somaliske pirater, at Ekstra Bladet tirsdag skriver, at rederiets hovedaktionær råder over en stor formue. Det vurderer en piratekspert.

Rapport: Overbordfald fra bomtrawler
Den Maritime Havarikommission har udarbejdet en søulykkesrapport om en fiskers overbordfald i Nordsøen den 6. december sidste år, fra den danske bomtrawler St. Anthony

Falsk alarm udløser stor redningsaktion
Det der nu betragtes som en falsk alarm om, at en privat yacht med 21 mennesker om bord var eksploderet i havet ud for New Jersey, udløste mandag en storstilet redningsaktion der involverede flere hundrede mennesker.

Banker beslaglægger syv tankskibe
Det kriseramte Singapore-værft Dongfang’s dage synes at være talte. Det sker efter, at Credit Suisse og en række kinesiske banker har beslaglagt syv af værftets tankskibe som sikkerhed for ubetalte regninger.
Maritimedanmark.dk, http://www.maritimedanmark.dk/

Søfart
Mange drukneulykker sker i havnene
‎DFDS reagerer på Sea France-afgørelse
‎Stor øvelse på Odense Fjord
Søfart.dk, http://www.soefart.dk/?ci=1


 

ARBEJDSMARKEDSNYHEDER

Flere modtager kontanthjælp
I 2011 modtog 240.400 personer økonomisk hjælp til forsørgelse (kontanthjælp mv.) i kortere eller længere tid, mod 234.700 personer i 2010. Det er en stigning på 2 %.
Dst.dk, 12/06, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR307.pdf

Jobjægere søger lykken i udlandet
Stadig flere danske jobjægere vender jobcentrene ryggen og prøver lykken i udlandet. Sidste år valgte 1108 danskere at benytte deres ret til at tage tre måneders dagpenge med til et andet EU-land for at søge job. Det er næsten dobbelt så mange som i 2008, hvor kun 630 arbejdsløse valgte det danske jobmarked fra, viser en opgørelse fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.
Nordjyske.dk/Ritzau, 13/06, 04:30, http://nordjyske.dk/erhverv/arbejdsloese-soeger-joblykke-i-udlandet/0dba1b61-bda4-4837-8320-4a3cefc29bda/16/1156

Kamp mod øst arbejdere rammer jyske håndværkere
Regeringen vil halvere det såkaldte rejsefradrag fra 50.000 til 25.000 kr. om året. Det er især østeuropæiske arbejdere, der bruger fradraget, når de arbejder i Danmark, hvilket er med til at gøre det muligt at underbyde danske løn og arbejdsvilkår. Beregninger fra Skatteministeriet viser imidlertid, at knap halvdelen af de 20.000 personer, stramningen vil ramme, er danskere. Især jyske håndværkere bruger fradraget, når de er udstationeret ved projekter omkring hovedstaden og det udløser kritik fra blandt andre brancheorganisationen Dansk Byggeri, der mener, at tiltaget vil virke stik modsat imod hensigten.
Jp.dk, 12/06, 23:45, http://jyllands-posten.dk/politik/article4720028.ece

Fakta om pensionsaftale
En aftale mellem Forsikring & Pension og regeringen giver pensionsselskaberne større frihed til at investere til gavn for kunderne. De nuværende lave renteniveauer ville med de tidligere regler tvinge selskaberne, der investerer kundernes pensionspenge, til at reagere, som om den historisk lave rente ville vare ved i op til 60 år, og det ville efterlade kunderne som tabere. Se hele aftaleteksten her på ministeriets hjemmeside
Borsen.dk, 12/06, 20:20, http://finans.borsen.dk/artikel/1/234900/fakta_om_pensionsaftale.html 


BALTIC DRY INDEX
983 (+9) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 12/6, http://www.dryships.com/pages/report.asp

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 35.340 (-360)
APM B-aktie: 37.000 (-320)
D/S Norden: 154.90 (-3,80)
Torm: 2.18 (-0,15)
DFDS: 287.50 (-7,50)
Mols-Linien: 17.00 (-0,50)
Børsen, 13/6, http://borsen.dk/kurser/danske_aktier/alle_danske_aktier.html

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 611,34 DKK
100 Euro = 756,25 DKK
Danske Bank, 13/6, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#



Barno/Mohni Joy



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX