Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 13/4
Fre 13/4-2012 10.00


CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen, Christian Petersen og Mohni Bambara - 12.00-16.00 Møde i arbejdsgruppen om overenskomst med Danmarks Rederiforening
John Ibsen - 10.30-12.00 mæglingsmøde Færgen

Ferie:
Ole Strandberg
Susanne Holmblad
Jens Fage-Pedersen




PIRATERI

Live Piracy Report
109-12
12.04.2012: 0025 UTC: 04:43N – 001:35Ø: 9 sømil fra indsejlingen til Lome, Togo
To røvere bevæbnede med maskingeværer bordede et opankret tankskib og fik adgang til maskinrum og aptering. Vagtgående besætning slog alarm og besætningen fortrak til skibets sikre rum. Forsøgene på at kontakte de lokale myndigheder mislykkedes, men et søsterskib i nærheden videresendte nødmeldingen til Togos flåde, hvorfra et team bordede skibet for gennemsøgning. Ingen kom til skade ved hændelsen.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report

'Leila' frigivet
Somalia Report fortæller, at netmediet i går aftes fra myndighederne i Puntland fik bekræftet, at det panamaflagede skib 'Leila' er frigivet af de somaliske pirater, der i ni uger har haft skibet kapret og besætningen på 24 mand som gidsler. Det er uafklaret, om der er betalt løsesum for skibet, der siden det blev kapret har været en torn i øjet på lokale forretningsmænd i Somalia, der ejer lasten om bord. Såvel myndigheder som forretningsfolk i Somalia har gennem hele kapringen lagt pres på piraterne for at frigive skibet.
Somaliareport.com 12/4, http://www.somaliareport.com/index.php/post/3233/Pirates_Release_MV_LEILA

'Absalon' har standset endnu et piratmoderskib
Ved en udramatisk aktion standsede 'Absalon' i onsdags et piratmoderskib ud for Somalias kyst. 12 gidsler fra Pakistan og Iran blev undsat og de 16 formodede pirater tilbageholdes nu om bord.
SOK 12/4 12,18, http://www2.forsvaret.dk/nyheder/intops/Pages/Absalonharstandsetendnuetpiratmoderskib.aspx



FRA MEDIER

Torm udbetaler omstridt kæmpebonus
CEO i Torm, Jacob Meldgaard, har trods rederiets krise, modtaget sidste portion af de 60 mio. kr., han efter ansættelsen i 2010 skulle have i tiltrædelsesbonus. Berlingske.dk påpeger, at beløbet udgør langt over en tredjedel af selskabets aktuelle markedsværdi. Siden han tiltrådte er aktiekursen faldet 94 pct.
Berlingske.dk 12/4 13.33, http://www.business.dk/transport/torm-udbetaler-omstridt-kaempebonus

Kvinder og børn reddes sidst
Politiken refererer fra en ny svensk forskningsudredning, der konkluderer, at forestillingen om at kvinder og børn først kommer i redningsbådene, når søulykken indtræder, er en myte. Oftest er scenariet som på 'Costa Concordia', hvor kaptajnen redede sig selv først.
Politiken.dk 12/4 13.04, http://politiken.dk/videnskab/ECE1593688/myte-aflivet-kvinder-og-boern-bliver-reddet-til-sidst/
 
Sådan forløb generalforsamlingen i A.P. Møller - Mærsk
Business.dk fulgte i går generalforsmlingen i A.P. Møller - Mærsk med live-opdatering på en blog.
business.dk 12/4, http://www.business.dk/transport/saadan-forloeb-generalforsamlingen-i-a.p.-moeller-maersk

Billedserie fra generalforsamlingen i A.P. Møller - Mærsk
Business.dk har lagt en lang billedserie ud fra gårsdagens generalforsamling i A.P. Møller - Mærsk ud på sin hjemmeside.
business.dk 12/4, http://www.business.dk/billede/generalforsamling-i-a.p.-moeller-maersk-i-billeder

Aktionærer frygter investeringsrus i Mærsk

Børsen bringer i den trykte avis en større artikel efter gårsdagens generalforsamling i A.P. Møller - Mærsk, hvor en stigende frygt hos investorerne over det høje investeringsniveau i olieforretningen er i fokus.
Borsen.dk 13/4 06.00, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/230081/aktionaerer_frygter_investeringsrus_i_maersk.html

Pram: 2011 viste styrken ved konglomeratet
Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand i A.P. Møller - Mærsk understregede ifølge Ritzau Finans vigtigheden af, at A.P. Møller - Mærsk er et konglomerat. Til trods for store tab i Maersk Line og Maersk Tankers opnåedes et godt resultat.
Ritzau Finans samt flere medier, herunder epn.dk 12/4 11.44, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2747572.ece

DONG investerer i skibe til offshoremølleindustrien
Nye og større skibe er en betingelse for fortsat vækst inden for offshore vindmølleindustrien. Prisen pr. skib er 877 mio. kr., skriver business.dk
Business.dk 12/4 10.56, http://www.business.dk/green/dong-investerer-i-livsvigtige-baade

Snart fri passage i Limfjorden

Fra uge 17 bliver der igen fri passage for sejlads under den beskadigede jernbanebro over Limfjorden ved Aalborg. Nordjyske fortæller, at det er den lokale industrigigant Bladt Industries, der skal fjerne den ødelagte broklap.
Nordjyske 12/4 17.54, http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/28/4119559/3/snart-fri-passage-i-limfjorden

Titanic-sejlads ramt af forhindringer
Skibet, 'Balmoral', der 8. april forlod Southhampton for at ankomme på Titanics forlisposition på 100-års dagen, når muligvis ikke frem til tiden. Hårdt vejr og derefter en deviation retur til den irske kyst på grund af en kameramands hjerteproblemer har forsinket mindesejladsen.
Politiken.dk 12/4 12.02, http://politiken.dk/turengaartil/rejsenyt/bedste_vaerste/ECE1593817/titanics-mindeskib-ramt-af-problemer/

Dansk steward var om bord på Titanic

Charles Valdemar Jensen fra Nørrebro var steward - og eneste skandinaviske besætningsmedlem - om bord på Titanic på skæbnerejsen. For første gang fortælles hele hans dramatiske historie i den nye bog "Titanic - De Danske Fortællinger", der udkommer 15. april. Flere medier fortæller om bogen - herunder også 3F.
3F.dk, http://www.3f.dk/soemaend/nyheder-3f-soemaendene/titanic



Nyt liv på Lindø
TV2 Fyn har været forbi værftet Fayyard og fortæller i ovenstående indslag om aktiviteterne, der afløste skibsbyggeriet på Lindø. Indslaget er oprindeligt bragt på TV2 Fyn 11. april

Uddrag fra SHIPPINGWATCH det sidste døgn:
Online-mediet fra JP/Politikens hus med fokus på Det Blå Danmark på www.shippingwatch.dk

WTO forventer vækst i verdenshandlen på 3,7 procent i 2012
REDERIER: Den europæiske gældskrise vil sætte sine tydelige spor i væksten i den globale verdenshandel i 2012. I en ny prognose forventer verdenshandelsorganisationen WTO nu en stigning på 3,7 procent i år.

Rekordinvesteringer i den norske olieindustri i 2012
OFFSHORE: De høje oliepriser er godt for investeringerne i den norske olie- og gasindustri. I år forventes der at blive investeret rekordhøje 186 milliarder norske kroner, skriver Dagens Næringsliv.

Kinesisk BNP voksede med 8,1 procent i 2011
REDERIER: Væksten i den kinesiske økonomi blev noget mindre sidste år, end økonomerne havde forudset. Forventningerne lød på et plus på 8,4 procent, men det endte med en stigning i BNP på 8,1 procent.

BIMCO: Global containerflåde vokser med 7,9 procent i 2012
REDERIER: Ophugning af containerskibe kan ikke tage presset af den overkapacitet, der stadig eksisterer i den globale flåde, påpeger Bimco i ny rapport. Flåden ventes at vokse med 7,9 procent i hele 2012.

Maersk Line konkurrenter hæver raterne
REDERIER: To af Maersk Lines konkurrenter, Hapag-Lloyd og CSCL, har beslutte at hæve raterne på ruter fra Asien

Avis: Investorer ønsker mere gennemsigtighed i Mærsk
REDERIER: Investorer som ATP og Carnegie Asset Management ønsker klare svar på, hvor meget Maersk Gruppen skal investere for at nå op på en olieproduktion på 400.000 tønder olie per dag fra 2014, skriver Børsen.

Analytiker: Frontline kan gentage succes
REDERIER: Det norsk-baserede Arctic Securities har stor tiltro til, at skibsreder John Frederiksen vil udnytte den dybe krise i tank til at foretage opkøb og ruste sig til opturen, når den kommer.

Norden holder igen med lønstigninger
REDERIER: "Mådehold" er nøgleordet for ledende medarbejdere og ansatte i øvrigt i Norden. Der har kun været beskedne lønstigninger, og bonusudbetalingen i april bliver den laveste i mange år.

Rederiforeningen: Intet nyt i stævning fra Søfartens Ledere
REDERIER: Danmarks Rederiforening mener ikke, der er basis for at drøfte muligheden for en voldgifts-løsning med Søfartens Ledere, der har indleveret et udkast til en stævning i sagen om statsstøtte.

Mærsk-formand afviser genforhandling af Nordsø-aftale
REDERIER: Bestyrelsesformand i A.P. Møller - Mærsk Michael Pram Rasmussen afviser, at rederiet genforhandler Nordsø-aftalen med regeringen.

Svitzer forsøger at gyde olie på vandene i Liverpool
REDERIER: I et forsøg på at finde en løsning mødes medarbejdere fra Svitzer igen torsdag med de slæbebådshold i Liverpool Havn, der truer med strejke .

Iran lokker med et halvt års kredit på oliebetaling
REDERIER: Global Risk Management: De sidste og afgørende politiske forhandlinger med Iran begynder i morgen fredag. Iran lokker med seks måneders kredit på landets olie, men ingen tør formentlig trodse sanktionerne, der kan få vidtrækkende konsekvenser for olieprisen

Bimco: Usikkerhed om Iran tager til i styrke
REDERIER: Handelsmønstret for verdensflåden af supertankere ændres, når USA og EUs sanktioner over for Iran får effekt om få måneder.

Mærsk: Nils Smedegaard kommer sig vel
REDERIER: Nils Smedegaard Andersen er ikke røget til side i A.P. Møller - Mærsk på trods af sin langvarige sygdom. Det understregede bestyrelsesformand Michal Pram Rasmussen ved åbningen af torsdagens generalforsamling.

Tankmarkedet trak Stolt-Nielsen ned i første kvartal
REDERIER: Tankmarkederne har ikke været milde ved Stolt-Nielsen Tankers i første kvartal af 2012, og det har trukket hele Stolt-Nielsen-gruppens resultat ned, fremgår det af selskabets regnskabstal for første kvartal.

Det kræver abonnement at læse artiklerne på Shippingwatch. I opstartfasten er det muligt at tegne et 40 dages gratis prøve-abonnement. Læs mere på www.shippingwatch.dk

Søfart 13/4
Uddrag af indhold fra det trykte blad:
Artikler i fuld længde læses ved login på http://www.soefart.dk


Den søstærke dronning
Eksklusivt interview med Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

Tankers Inc. bestiller tre MR-enheder
Tankers Inc. Bekræfter, at rederiet har sat blæk på en aftale med Guangzhou Shipyard i Kina om at værftet skal bygge tre 50.000-tonnere med option på yderligere tre enheder. Men aftalen skal tages med et vist forbehold, bedyrer CEO Mikael
Skov fra Tankers. Inc.

Frustration over kvoter
De maritime uddannelser drukner i ansøgninger. En glædelig udvikling, som dog ikke vækker så megen begejstring hos uddannelsesstederne, da kvoter på optaget gør, at langt fra alle ansøgere kan ende med at komme ind på drømmestudiet.

SDU-overbygning til maritime professionsbachelorer
Syddansk Universitet tegner stregerne til efterspurgt videreuddannelse af maritime professionsbachelorer.

OW Bunker klar til ny ekspansion
OW Bunker har annonceret, at selskabet vil ind på det amerikanske marked også. Udgangspunktet for satsningen bliver Houston med planlagt opstart medio maj. Den udvidelse af koncernens interesse skal følges af yderligere vækst på både vest- og østkysten af staterne.

TEMA: Flere kender til Det Blå Danmark
World Careers har stillet skarpt på den maritime branche og skabt en langt højere kendskabsgrad siden kampagnens start i 2006.

TEMA: Det forreste geled
Henrik Kvist har holdt op imod 400 foredrag på skoler og gymnasier for at udbrede kendskabet til Det Blå Danmark.

TEMA: MBA i fremgang
Den Danske Maritime Fonds legater er ude at arbejde. CBS og Henley oplever øget interesse for videreuddannelse i den maritime sektor på højt niveau.

TEMA: DTU-studerende skal finde den maritime vej
DTU (Danmarks Tekniske Universitet) er klar til at efterkomme ønsket fra Det Blå Danmark om et langt større output af maritime ingeniører. Et målrettet projekt skal give flere ingeniørstuderende lyst til at gå den maritime vej.

TEMA: Underviser smager egen medicin
Når man forsøger at sælge budskaber til andre, er det en god ide at have mærket omfanget på sin egen krop. Sådan lyder tesen fra Torben Christensen, der underviser i fagene elektroteknik og automation på Aarhus Maskinmesterskole. Som underviser på skolens fjernundervisningsforløb har han fundet det naturligt selv at studere via fjernundervisning i sin masteruddannelse.



BALTIC DRY INDEX
960 (+16) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com 12/4, http://www.dryships.com/pages/report.asp


Forsvaret har sparet over én milliard i 2011
Forsvaret har sidste år brugt over én milliard mindre end forventet. Udskudte indkøb af helikoptere og kampvogne er en stor del af den ubrugte post, men rationaliseringer og stramninger har sparet godt 500 mio. kr. Det fortæller Ritzau, der citerer en artikel i Jyllands Posten.
Ritzau, Information 13/4, http://www.information.dk/telegram/298276

Udskældte jobcentre yngler
Eksperter, arbejdsgivere og lønmodtagere kræver færre jobcentre, men udviklingen går den anden vej, konkluderer Avisen.dk, der i dag fortæller, at stadigt flere kommuner får deres eget jobcenter. Nye centre er således siden 1. januar skudt op på Langeland, Ærø og Samsø fortæller Avisen.dk.
Avisen.dk 13/4 06.00, http://avisen.dk/hovsa-udskaeldte-jobcentre-yngler_163461.aspx

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 581,09 DKK
100 Euro = 756,86 DKK
Danske Bank, 13/4, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#




Dagen hedder Justinus

1851: Børn, der ikke er medlem af folkekirken, fritages for kristendomsundervisning i skolerne.
1938: Ferieloven vedtages, hvorefter alle lønmodtagere får ret til 9 dages ferie med løn.
1960: USA opsender den første navigationssatellit, den 121 kg tunge Transit 1 B. Navigationssystemet er primært beregnet til militært brug.
1962: International aftale om stop for olieforurening af have og strande underskrives.
1962: I Hamburgs "Star Club" optræder for første gang det ukendte band "The Beatles".


Sol op 06.11 sol ned 20.10

Hanne



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX