CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - 10.00-13.00, budgetmøde Handelsflådens Velfærdsråd
Jens Fage-Pedersen - ferie
PIRATERI
Live Piracy Report
257-12
06.11.2012, 1930 LT - omkring 58 sømil syd for Pulau Airabu, Anambas Islands, Indonesien
Bevæbnede med lange knive bordede ti røvere en slæbebåd, der med en pram på slæb, var undervejs fra Port klang til Kuching. Et af besætningsmedlemmerne blev forulempet under røveriet, hvor gerningsmændene stjal af besætningens personlige ejendele, skibets kontantbeholdning samt skibets dokumenter og certifikater. Hændelsen blev rapporteret til rederen ligesom skibsføreren ved ankomst til Kuching i Malaysia 8. november overdrog en anmeldelse til politiet.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
Nigeria indleder offensiv mod pirater
Maritime Danmark citerer nyhedsbrevet Breadbulk for nyheden om, at Nigeria har indledt en stor offensiv i kampen mod pirater ud for Nigerias kyst. Otte krigsskibe, seks hurtiggående fartøjer og tre helikoptere indgår i offensiven, der har fået navnet Exercise Farauta.
Maritimedanmark.dk 13/11, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=16451
MARITIME KLIP
Eitzen-officer arresteret efter 2006-kollision
Cypriotisk politi har arresteret den ene af to efterlyste russiske officerer fra Eitzen-skibet 'Sichem Pandora', der i 2006 kolliderede med det franske fiskeskib 'Kleine Familie' i Den engelske Kanal. Fiskeskibet sank øjeblikkeligt og kun én af de seks om bord reddede livet. 'Sichem Pandora' sejlede under Malta-flag, og den arresterede officer overdrages til flagstaten for retsforfølgelse. Ulykkesrapporten fra de maltesiske myndigheder blev offentliggjort i april i år. Rapporten konkluderede, at begge involverede fartøjer havde ansvar for kollisionen. Begge fartøjer fejlede ved ikke at holde behørigt udkig samt undlade at være opmærksom på risikoen for kollision. Fiskeskibet fejlede yderligere ved ikke at overholde søvejsreglerne og gå af vejen. De maltesiske myndigheder erklærede efter offentliggørelsen af ulykkesrapporten, at der ville blive taget skridt til retsforfølgelse.
Maltatoday.com 10/11, http://www.maltatoday.com.mt/en/newsdetails/news/courtandpolice/Russian-seaman-to-be-extradited-to-Malta-over-2006-maritime-tragedy-20121110
Overskrifter fra Maritime Danmark
det seneste døgn - læs mere på: http://www.maritimedanmark.dk
- Broströmfolk opretter nyt tankerselskab, 13-11-2012 07:00
- Danske erhvervshavne kan skabe vækst, 13-11-2012 09:12
- Nigeria indleder offensiv mod pirater, 13-11-2012 08:29
- Finske isbrydere gennem Nordøstpassagen, 13-11-2012 07:32
- Søby Værft klargør nyt Esvagt skib, 12-11-2012 16:12
- Tanzania vil til at etablere fiskerihavne, 12-11-2012 15:19
- Ny maritim strategi klar i december, 12-11-2012 14:39
- Panama-kanalen sætter rekord, 12-11-2012 12:54
- Moldova stopper for Flag of Convenience, 12-11-2012 11:44
- Maersk Drilling vil opnå langsigtede mål, 12-11-2012 10:59
- Ærø-færge giver skader langs kysten, 12-11-2012 10:02
… læs artiklerne på www.maritimedanmark.dk
Uddrag fra SHIPPINGWATCH:
Online-mediet fra JP/Politikens hus med fokus på Det Blå Danmark på www.shippingwatch.dk
Stena Weco åbner nyt tankrederi i Singapore
REDERIER: Stena Weco har skabt et intra-Asia tankrederi, der skal sejle med palmeolie i Asien. Ideen bag det nye rederi er dog ældre end Stena Weco og har faktisk været på tegnebrættet længe.
Boom i skiferolie skaber energiuro
REDERIER: Væksten i produktionen af skiferolie og skifergas i USA er så voldsom, at den får dramatiske konsekvenser for hele den globale energipolitik. USAs erhvervsliv oplever i disse år en betydelig konkurrenceevneforbedring i kraft af den billige naturgas.
"Danmark skal være kernen i det maritime Europa"
REDERIER: Det maritime vækst-team ser ud til at få rigtig mange af sine forslag til at styrke Danmark som maritim nation med, når regeringen præsenterer sit sektor-udspil i december. Danmark skal være kernen i det maritime Europa, lyder mottoet nu.
Vestafrikansk flådeoffensiv mod pirater er i gang
OFFSHORE: I alt otte krigsskibe, seks hurtiggående fartøjer og tre helikoptere indgår i en offensiv, som Nigerias flåde har indledt i denne uge.
Hong Kong smider 19 iranske tørlastskibe ud
REDERIER: Efter pres fra bl.a. USA har Hong Kong forbudt i alt 19 skibe fra Iran Shipping Lines (IRISL) at sejle under landets flag.
DFDS-konkurrent får fransk godkendelse af opkøb
REDERIER: En fransk myndighed har godkendt Eurotunnels køb af tre færger fra det konkursramte SeaFrance. Britiske konkurrencemyndigheder er i gang med sin egen undersøgelse af opkøbet.
Capesize-fragtrater vil stige i fjerde kvartal
REDERIER: Fragtrater for Capesize-skibe vil fortsætte med at stige i fjerde kvartal, vurderer flere aktører i branchen ifølge Bloomberg News.
Tidligere Broström-folk åbner nyt tankmæglerselskab
REDERIER: To tidligere ansatte fra Broström har slået sig sammen om at åbne et nyt firma som tankmæglere. Selskabet skal hedde Navix Maritime.
Minister vil diskutere rammebetingelser med skibsrederne
REDERIER: Den nye minister for søfart, erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), vil først diskutere søfartens rammebetingelser med skibsrederne, før hun giver garantier for, hvordan de skal udformes, siger hun til ShippingWatch.
Dannebrog-chef havde lovet aldrig at blive skibsreder
REDERIER: Baron Johan Wedell-Wedellsborg havde lovet sig selv, at han aldrig skulle ind i faderens rederi. Alligevel sidder han i dag som skibsreder for Dannebrog Gruppen.
Statoil får 200 ansøgninger om dagen
OFFSHORE: Det norske olieselskab Statoil er en af de mest attraktive virksomheder blandt studerende, men et godt CV er ikke tilstrækkeligt, hvis man vil gøre karriere i den voksende olie- og gasindustri. Det skriver Dagens Næringsliv.
Maersk forbereder sig på nyt Kina
REDERIER: A.P. Møller-Mærsk forbereder sig på en fundamentalt anderledes kinesisk økonomi end den nuværende indenfor de næste ti år. Det siger adm. direktør Nils Smedegaard til Bloomberg.
Lavere containereksport i september måned
REDERIER: Eksporten fra alle større handelsregioner var i september lavere end i august. Det skriver analysehuset Container Trades Statistics i en analyse.
Drilling-chef: Opstartsproblemer ændrer ikke potentiale
OFFSHORE: Maersk Drilling skuffede både markedet og sig selv i tredje kvartal. Kvartalet var ramt af problemer med opstart af to rigge, og for fremtiden vil resultaterne blive styrket, oplyser Maersk Drilling.
Drewry: Redernes pålidelighed faldet en smule
REDERIER: Maersk Line og datteren Safmarine var i 3. kvartal 2012 de mest pålidelige containerrederier, konstaterer Drewry i Carrier Performance Insight.
Tandhjulsfabrik skal producere til Rolls Royce
LEVERANDØRER: Randers Tandhjulsfabrik har underskrevet en femårig kontrakt med Rolls Royce Marine i Bergen om at producere specialtandhjul til motorfabrikanten Rolls Royce Marine. Det skriver Dagbladet Børsen.
Det kræver abonnement at læse artiklerne på Shippingwatch. Læs mere på www.shippingwatch.dk
Søfart
Overskrifter det seneste døgn på www.soefart.dk:
- Erhvervshavne vil vækste yderligere
- Erhvervsministeren: De regionale klynger er en styrke for Danmark
- Ærø-færge giver problemer for beboere langs kysten
- MAN i uddannelsessamarbejde med MARTEC
- Randers Tandhjulsfabrik lander stor kontrakt med Rolls Royce Marine
… læs mere på www.soefart.dk
ARBEJDSMARKED - KLIP
Forbrugerråd vil have etik over pensionspenge
Danske pensionsselskaber må ifølge direktøren for Forbrugerrådet, Rasmus Kjeldahl, forberede sig på, at en voksende gruppe af danskere vil stille krav til, at deres pensionskroner ikke går til våbenproduktion, tobaksindustri eller virksomheder, der sviner miljøet.
Avisen.dk 13/11, http://avisen.dk/forbrugerraad-vil-have-etik-over-pensionspenge_193160.aspx
Simpel pensionsberegner fra PFA
PFA har lanceret en visuel og simpel pensionsberegner på internettet. Beregneren leverer på baggrund af brugerens indtastninger et "pensionstal". Tallet angiver i procent, hvor stor en del af brugerens nuværende nettoløn, der venter i pensionsalderen. Selv mener PFA at et tal under 70 bør føre til pensionsinvesterende aktivitet, mens et tal over 80 er nogenlunde. PFA har oprettet et selvstændigt domæne til beregneren på:
Pensionstallet.dk, http://www.pensionstallet.dk/
Vælgerne er imod lavere kontanthjælp
Ugebrevet A4 fortæller i dag, at politikerne ifølge en ny stor undersøgelse blandt befolkningen ikke må skære i kontanthjælpen, mens det er en god idé at stramme kravene til kontanthjælpsmodtagerne. -Målingen gør ikke indtryk på Venstre, der vil sænke ydelserne til de unge. Regeringen er tavs om sine planer, skriver A4.
Ugebrevet A4 13/11, http://www.ugebreveta4.dk/2012/201246/Tirsdag/hold_fingrene_fra_kontanthjaelpen_til_unge.aspx
Eksperter tror ikke på aftale om 13.500 fleksjob
Enhedslistens aftale med regeringen om finansloven havde i følge Enhedslisten det lyspunkt, at aftalen indeholder tiltag, der kan skabe 13.500 fleksjob frem mod 2016. Men den gode nyhed tvivler eksperter på kan passe: "13.500 job lyder voldsomt - det er en væsentlig forøgelse af den gruppe, der i dag er i fleksjob," siger Helle Holt, seniorforsker ved SFI, det nationale forskningscenter for velfærd. Også Dansk Arbejdsgiverforening er skeptisk overfor de flotte tal: "Tallet virker grebet ud af den blå luft. Det skal nok lykkes at skabe nogle fleksjob, men det er en vanskelig tid, så kan det være svært i et større omfang at ansætte fleksjobbere," siger underdirektør Erik Simonsen.
Politiken i den trykte udgave 13/11
BALTIC DRY INDEX
965 (+25) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com 12/11, http://www.dryships.com/pages/report.asp
VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 601,72 DKK
100 Euro = 758,83 DKK
Danske Bank, 13/11, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Valuta/Pages/Valuta.aspx#
Sol op 07.44 sol ned 16.04
Hanne