* Gidslerne fra "Leopard" - hvad sker der?
* Tyrkiet vil bryde Israels blokade af Gaza med krigsskibe.
* 198 meldt omkomne efter overfyldt færge-forlis ved Zanzibar lørdag.
* "Maersk Challenger" har reddet fire franske sejlere.
* "Princess" redder kvinde.
* Mysteriet om 129 søfarendes død efter Franklin-ekspedition i 1845.
Dagen hedder "Guido" efter pilgrim der bl.a. besøger Rom og Jerusalem. Ved hans død i 112 rejser der sig en ildsøjle over ham.
1657: Flåde på 26 skibe under kommando af rigsviceadmiral Henrik Bjelke kæmper uafgjort under Møen med svensk flåde på 40 skibe under admiral Klas Bjelkenstjerne.
1678: Flåden, bestående af 27 skibe samt en troppestyrke under general admiral-løjtnant Niels Juel, iværksætter i forbindelse med brandenburgske styrker landgang ved Wittow og Putbus, hvorved Rügen og Pommern erobres; da den svenske hær i henhold til kapitulationsbetingelserne overføres fra øen Usedom til Sverige, strander transportflåden i december 1678 i snetykning på Sose Odde ved Bornholm, hvorved ca. 1800 mand omkommer.
1792: Der udstedes påbud om, at alle dødsfald skal anmeldes for myndighederne.
1905: Københavns Rådhus, tegnet af Martin Nyrup, tages i brug. Pris 5 millioner kroner.
1906: J.C. Ellehammer får, som den første i Europa, en flyvemaskine til at lette (42 meter i en halv meters højde).
1970: Et Concord fly lander for første gang i Heathrow.
1972: To britiske trawlere sænkes af islandske krigsskibe i "torskekrigen".
1990: Korvetten "Olfert Fischer" afgår til Den persiske Golf med 100 mand ombord.
Sol op 06.36 sol ned 19.34
CO-SØFART KALENDER
John Ibsen - 10.00 møde med medlem, 19.30 arrang. Arbejdsretten
Jens Fage-Pedersen - møde i DSUK, Frederiksberg
Henrik Mikkelsen - medsejlads København-Oslo med "Crown of Scandinavia"
FRA MEDIER
Pirateri
Fransk yacht-skipper fundet dræbt
I fredags blev et fransk ægtepars yacht fundet forladt mellem Yemen og Somalia, efter der var opfanget nødsignaler fra båden. Nu er skipperen - en 55-årig mand - fundet død. Hustruen blev fundet uskadt lørdag, og familien har fået at vide at manden blev dræbt under piraternes angreb.
Politiken.dk/ritzau, 11/9 15.12, http://politiken.dk/udland/ECE1388856/pirater-draeber-fransk-skipper-i-adenbugten/
Det var det spanske krigsskib SPS "Galicia" som lørdag eftermiddag befriede den franske sejler fra et piratmoderskib. Det spanske krigsskib havde sporet piratmoderskibet tæt ved positionen hvor sejlerne blev angrebet. Moderskibet blev efterfølgende bragt til standsning og borded. Piraterne er nu taget til fange og piratmoderskibet sprængt i luften.
Maritime Danmark/EUnavfor, 11/9 10.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11831
Gidslerne fra "Leopard"
De fire filippinere og de to danskere som har været gidsler siden 12. januar, har nu været gidsler længere end nogen andre søfarende fra danske skibe. Samme dag de danske sejlere blev frigivet, sendte Udernigsministeriet et opmuntrende brev til familierne af de seks gidsler fra "Leopard". Myndighederne lover at gøre alt hvad der er muligt for at hjælpe de pårørende, rederiet Shipcraft og dets rådgivere i bestræbelserne på at få realiseret en frigivelse. Rederiet er tidligere blevet kritiseret både fra Søfartens Ledere og fra Rederiforeningen af 2010 for at gøre for lidt for at få de søfarende fri.
Politiken, 10/9 16.58, http://politiken.dk/indland/ECE1388115/danmark-opmuntrer-de-sidste-piratgidslers-familier/
Pressemeddelelse fra de løsladte danske sejlere
Det forklares at de efter voldsomme og dramatiske episoder efter omstændighderne har det godt, og at de fordi de har været samlet som gruppe løbende har formået at bearbejde deres oplevelser.
Politiken, 10/9 16.31, http://politiken.dk/udland/ECE1388239/sejlerfamilie-vi-har-flere-gange-vaeret-igennem-voldsomme-og-dramatiske-episoder/
Pirater fik 12-15 års fængsel
Den første pirat-sag i Sydkorea er ved anden instans afsluttet med fængselsstraffe på mellem 12 og 15 år for medvirken i overfald og kapringer af sydkoreanske skibe.
TransportTidende, 9/9 11.50, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/lang_faengselsstraf_til_pirater/
Piraterne overdriver ofte løsesummens størrelse
Redaktøren af netavisen Somalia Report fortæller at piraterne ofte overdriver slemt når de fortæller hvor store løsesummer de har opnået. Redaktøren mener f.eks. en løsesum på 3 millioner dollar for de danske sejlere er meget høj til sammenligning med tilsvarende sager. Hans Tino Hansen fra Risk Intelligence bekræfter og fortæller at der ofte overdrives med 20, 30 og måske 50 procent.
Maritime Danmark/fyens.dk, 9/9 09.22, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11817
Udenlandske vagter kan bedst hjælpe danske skibe
Opgaverne med at beskytte danske skibe går til udenlandske firmaer, fordi den danske våbenlovgivning hæmmer danske sikkerhedsfirmaer i at operere på området, selvom de gerne ville. Danmarks Rederiforening mener vi har et problem.
Maritime Danmark/Jyllandsposten, 9/9 13.51, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11823
IMB Live Piracy report
329-11 23.05 LT psn Dumai inderred, Indonesien
Seks røvere bevæbnede med knive nærmede sig en kemikalietanker for anker. Tre af røverne entrede tankskibet fra agter. De truede vagthavende skibsassistent på dækket. Vagthavende officer på broen slog alarm ved synet af røverne. Det lykkedes røverne at slippe væk med tyvekoster. Kaptajnen forsøgte flere gange at kontakte havnemyndigheder uden held.
328-11 8/9 2343 LT psn 01:07.45N 103:35.75E Nipah Island, Indonesien
Fire røvere bevæbnede med lange knive entrede et tankskib som udførte STS-operationer. Røverne gik ned i maskinrummet hvor de blev observeret af vagthavende motormand som slog alarm. Besætningen mønstret og lokale autoriteter kontaktet. Senere entrede marine-personel skibet for at udføre en eftersøgning.
327-11 8/9 13.17 UTC psn 15:27N 052:14E ca. 20nm syd for Nishtun, Adenbugten
Bevæbnede pirater angreb, beskød og kaprede et sejlskib.
ICC Commercial Crime Services, 11/9, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
Lystyacht uden besætning observeret uden besætning
Den 8. september opfangede FGS "Bayern" et nødsignal og observerede en lystyacht ud for Yemens kyst. Ved inspektion af båden fandtes der ingen personer ombord. Besætningens situation er ukendt.
EUnavfor, 9/9, http://www.eunavfor.eu/2011/09/french-yacht-located-off-the-coast-of-yemen/
Der er tale om en fransk katamaran udtaler en talsmand for det franske udenrigsministerium. En anonym kilde oplyser der har været fire besætningsmedlemmer på båden, som nu er på vej til Djibouti for nærmere undersøgelser. Franske sejlere er tidligere blevet angrebet. Et fransk par blev kidnappet i september 2008 i Adenbugten. Selvom der blev betalt løsesum angreb franske soldater alligevel piraterne og dræbte en af dem. I april 2009 blev en anden fransk yacht kapret. Her angreb specialstyrkerne mens gidslerne var på skibet og et af gidslerne blev dræbt ved et uheld.
Sn.dk/ritzau, 9/9 14.55, http://www.sn.dk/Fransk-besaetning-forsvinder-i-piratfarvand/Verden/artikel/150879
MSC "Panama" frigivet
Den 6. september blev det liberianske containerskib "Panama" frigivet efter 270 dage og er nu på vej i sikkerhed. Skibet blev kapret 10. december på vej til Beira i Mozambique fra Dar es Salaam i Tanzania med 23 besætningsmedlemmer fra Myanmar.
EUnavfor, 9/9, http://www.eunavfor.eu/2011/09/mv-msc-panama-released-from-pirate-control/
Escorte til WFP-chartret skib
Den russiske fregat RFS "Severomorsk" escorterer netop nu "Medi Chennal" med 45.936 tons hvede gennem Rødehavet til Djobouti.
EUnavfor, 9/9, http://www.eunavfor.eu/2011/09/wfp-ship-escort-in-the-red-sea-by-the-russian-federation-asw-warship-rfs-severomorsk/
198 meldt omkomne efter skibsforlis ved Zanzibar lørdag
En overfyldt lavprisklasse-færge "Spice Islander" kæntrede lørdag morgen på vej fra hovedøen Zanzibar til øen Pamba. Der var omkring 800 personer ombord og 198 er nu meldt omkomne mens mere end 600 er reddet op af vandet. Søndag indledte Zanzibar en tre-dages sørgeperiode til minde om ofrene.
Politiken, 11/9 12.50, http://politiken.dk/udland/ECE1388729/intet-haab-om-flere-overlevende-efter-forlis/
Det kan blive vanskeligt at finde frem til hvor mange der egentlig var ombord på færgen da den forliste. Færgen havde kun tilladelse til at sejle med 600 personer og Zanzibars statsminister bebuder der vil blive taget hårde metoder i brug for at finde de ansvarlige. Kaptajnen er blandt de overlevende, og han kan være blandt dem som vil blive retsforfulgt. Lokale beboere fortæller han ikke opsendte nødsignaler før det tidspunkt han selv sprang i vandet. Katastrofen er den værste i Zanzibar siden 1996 hvor en færge med ca. 1.000 ombord forliste og hvor kun 114 overlevede. Dengang blev kaptajnen og otte andre sigtet for drab på 615 personer.
Jyllandsposten, 11/9 19.28, http://jp.dk/udland/article2542414.ece
Fiskekutter stødt sammen med fragtskib
Lørdag eftermiddag stødte en belgisk fiskekutter sammen med fragtskibet "Golden Trader" hjemmehørende på Malta, ud for Thyborøn. Ud over en fisker fik nogle fiskekasser i hovedet ved kollisionen er der kun tale om mindre skader. Myndighederne kender ikke baggrunden for kollisionen som skete i klart vejr.
Politiken/ritzau, 10/9 16.48, http://politiken.dk/indland/ECE1388238/fiskekutter-er-stoedt-sammen-med-fragtskib/
En overflyvning af kollisionsområdet har vist at der strømmer olie ud fra en af tankskibets tanke, og miljøskibet "Gunnar Thorson" har søndag indledt en opsamling af olien. Kollisionen skete i internationalt farvand og det er op til myndighederne i de to flagstater at undersøge hændelsesforløbet.
Jyllandsposten/ritzau, 11/9 13.55, http://jp.dk/indland/trafik/article2542365.ece
Tyrkiet vil bryde Israels blokade af Gaza med krigsskibe
Den tyrkiske regeringsleder Erdogan er parat til at lade krigsskibe eskortere fragtskibe som vil bringe humanitær hjælp til blokaderamte Gaza. Tidligere er en tyrkisk færge som forsøgte at bryde den israelske blokade blevet bordet af israelske kommandosoldater i en aktion som kostede ni tyrkere livet. Tyrkiet forlangte efterfølgende en undskyldning fra Israel som aldrig kom, og nu har Tyrkiet smidt den israelske ambassadør ud af Tyrkiet. Israel har beklaget hændelsen, men fastholdt at soldaterne handlede i selvforsvar.
Politiken, 9/9 09.50, http://politiken.dk/udland/ECE1386383/tyrkiet-vil-sende-krigsskibe-mod-israelsk-blokade/
Grundstødt hollandsk fragtskib endelig fri
"Ennio Marnix" med 4.200 tons gødning som grundstødte 2-3 sømil fra Als natten til forrige søndag, meldes nu endelig fri fra Hesteskoen. Ladningen fra skibet er blevet fjernet og SOK har brugt tre dage på at få skibet fri.
Jv.dk, 9/9 20.27, http://www.jv.dk/artikel/1189315:Soenderborg--Grundstoedt-fragtskib-spaekket-med-kunstgoedning--Endelig-fri-fra-Hesteskoen-ved-Nordals
"Maersk Challenger" har reddet fire franske sejlere
Natten til torsdag kæntrede en 36 fod stor sejlbåd 400 sømil sydøst for St. Johns i Newfoundland i hårdt vejr. Via satellit-telefon lykkedes det at komme i forbindelse med familie og samtidig registrerede amerikanske og canadiske myndigheder alarm fra skibets nødsender. Kystvagten bad "Maersk Challenger", der befandt sig 200 sømil fra positionen, om at sejle til undsætning, ligesom et tankskib blev dirigeret til positionen og et Herkules-fly kastede en redningsflåde og overlevelsesudstyr ned til sejlerne.
Tankskibet nåede først frem til positionen, men kunne på grund af det hårde vejr og den høje skibsside kun skærme sejlerne bedst muligt mod vinden. Da "Maersk Challenger" ankom lykkedes det hurtigt at bjærge de fire som nu er i god behold.
Maritime Danmark/Boston Globe, 9/9 14.56, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11824
Containerimport til USA stagnerer
En tidligere estimeret vækst på 4,7% containervolumen til USA er af The Journal of Commerce reduceret til 2,8%. Også estimaterne for 2012 er reduceret. Det er særligt den østgående trafik over Stillehavet der viser svaghedstegn. Som hovedårsager nævnes høj arbejdsløshed og svagt boligmarked i USA.
Jyllandsposten/ritzau finans, 12/9 08.18, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2542826.ece
Fjord Line dropper Kristiansand
Rederiet har nu indgået aftale med Grenland Havn om anløb af Langesund Færgeterminal for de to nye superfærger som leveres næste efterår. Ingvald Fardal, adm. direktør i Fjord Line, udtaler at valget primært er bestemt af de negative erfaringer rederiet har haft med Kristiansand. Han henviser bl.a. til et krav om en aftale om fremtidig brug af Kristiansand, som han mener er ulovlig, samt at der heller ikke er opnået enighed om erstatningens størrelse for den ulovlige udelukkelse af rederiets skib i 2009.
Maritime Danmark/Fjord Line, 9/9 13.06, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11821
DFDS update
"Princess" redder kvinde
Mandag aften faldt en kvinde overbord fra "Princess Seaways" ud for den østengelske kyst. Kaptajnen blev hurtigt orienteret af andre passagerer og fik vendt skibet i en såkaldt Williamson turn der bragte "Princess" tilbage i sporet. Efter 19 minutter, og imod alle odds fik de lokaliseret kvinden og sat Fast Rescue båden i vandet på rekordtid. Efter 34 minutter var hun igen ombord, stærkt nedkølet og forkommen, men i live. På skibet blev hun tilset af læger fra passagererne og skibets besætning, og få minutter senere sendte en redningshelikopter en lægeekspert ned på skibet for at hejse hende op til helikopteren. Mindre end halvanden time efter ulykken var hun ankommet til Scarborough hospital. Alle optrådte uhyre professionelt, ikke mindst i FRB-båden. Kvinden kunne udskrives fra hospitalet næste dag.
Jobtilfredshed skal undersøges
Executive Vice President Henrik Holck oplyser at DFDS har besluttet at gennemføre en jobtilfredshedsundersøgelse i rederiet, som skal omfatte hele virksomheden. Undersøgelsen vil blive baseret på et spørgeskema hvor der spørges ind til den enkelte medarbejders syn på jobbet, virksomhedens præstation som arbejdsgiver og chefens præstation som chef. Svarene vil blive behandlet i fortrolighed og evalueres af et eksternt firma.
Femte "Oscar"
For femte år i træk har DFDS opnået prisen "Europes Leading Long Sea Ferry Operator", ved prisuddelingen World Travel Awards.
50.000 kroner sat af til oliepris
People & Ships Division har besluttet at genindføre en oliepris som tildeles efter en ny skematik.
Ledige stillinger
Deputy Commercial Head - Den Engelske Kanal.
DFDS update, 9/9
Årets sidste krydstogtsskib i Århus
Sæsonen er slut efter næsten 40.000 krydstogtsgæster har besøgt Århus i 2011. Sidste skib var "Emerald Princess" som fredag sluttede sæsonen efter 17 skibsbesøg.
Århus Stiftstidende, 9/9 19.30, http://stiften.dk/aarhus/sidste-krydstogtskib-rundede-aarhus-havn
Svær fødsel for den nye Egholm-færge
Først gik den nye Egholm-færge til bunds under bugsering til Nordjylland, og siden har besværlighederne afløst hinanden. I torsdags blev færgen så sat i drift, men allerede fredag måtte den tages ud igen. En tonstung cementklods faldt af kajanlægget i Årlborg, og færgen sejler ikke igen før den er sikker på ikke at blive beskadiget. Nu skal betonpillerne fjernes med sprængladninger under vandet og kajproblemerne ventes løst i løbet af lørdagen. I mellemtiden sejler den gamle færge videre.
Nordjyske.dk, 9/9 20.48, http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/28/3951986/3/eksplosioner%20f%F8r%20ny%20f%E6rge%20kan%20sejle
Samsø: Per Rungholm skriver igen ....
I svar på læserindlæg skriver Per Rungholm at Samsø Linien A/S tabte seneste udbudsrunde som nr sjok af tre ansøgere og at færgefart ikke er nogen social beskæftigelsesforanstaltning. Færgen A/S kan ikke udelukkes fra en kommende udbudsrunde, men kravene til f.eks. kapacitet kan skærpes. At Samsø stejler over havneudgifter er naturligt fordi øen og gæsterne skal betale over årene. Og så har Per Rungholm i øvrigt ikke skiftet side men forsøgt at styre i en midterzone for at få øget kapacitet på rimelige vilkår.
SamsøPosten, 9/9
Seniorofficerer hos Mærsk kan få deltidsordning
Seniorofficerer i Mærsk over 60 år, får enten tilbudt eller kan ansøge, om stilling på nedsat arbejdstid. Normalt indebærer ordningen at officeren går fra 186 dage om året til 126 dages tjeneste, hvilket svarer til at 3 seniorofficerer er tilknyttet samme skib. Netop nu er fem seniorfficerer på ordningen. Senior general manager Hans Christian Orloff Petersen forklarer at det er rederiets håb at denne ordning vil få flere til at fravælge efterlønnen, og oplyser at rederiet i øvrigt ikke er bange for at ansætte folk der er lidt oppe i årene.
Søfartens Ledere, 8/9, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=15d60f5c-54c6-473c-923e-b25681dd5d73
Brand raserer søfartsmuseum
Ålborg Søfarts- og Marinemuseum blev lørdag aften raseret af en brand efter styrehuset fra en gammel kutter brød i brand og ilden spredte sig til museumsbygningen. Det vides ikke hvordan branden er opstået og der er ikke fundet tegn på brandstiftelse.
Jyllandsposten/ritzau, 10/9 22.06, http://jp.dk/indland/article2542173.ece
De Grønne vil investere i Kieler-kanalen
Det tyske parti peger på en modernisering af kanalen som et af tidens vigtigste politiske emner. Kieler-kanalen er verdens mest trafikerede kunstige vandvej, og der er behov for at uddybe den 100 kilometer lange kanal, bygge nye sluser og reparere de nuværende.
TransportTidende, 9/9 11.49, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/de_grnne_vil_investere_i_kieler_kanalen/
Mysteriet om 129 søfarendes død efter Franklin-ekspedition
I 1845 sejlede kaptajn Sir John Franklin ud med to skibe og 129 mand for at finde vejen gennem Nordvestpassagen omkring Arktis. Efter 160 års efterforskning ved man endnu ikke hvad der skete med de to skibe "Erebus" og "Terror". Tusinder af mennesker har siden ledt efter rester fra skibe og besætninger, men kun fundet få spor af beskeder på sten som besætningsmedlemmer har skrevet. Også knogler fra besætningsmedlemmer er fundet, men aldrig Franklin selv eller vragdele fra skibene.
Jyllandsposten, 9/9 15.34, http://kpn.dk/historie/article2541021.ece
Nordsøen gemmer fortsat på meget olie og gas
Officielt lyder vurderingen at Nordsøen er ved at være udtømt for energireserver, men en række større og mindre olieselskaber vurderer at der med ny teknologi kan bringes meget mere olie og gas til overfladen. Nordsøfonden som ejer 20% af alle nye licenser er storoptimist, og oplyser at der ud af ni boringer er blevet gjort fund i de otte.
Business.dk/Børsen/ritzau, 12/9 03.53, http://www.business.dk/energi-miljoe/nye-store-oliefund-venter-i-nordsoeen
SF'eren Anne Baastrup bringer maritime uddannelser ind i valgkampen
Anne Baastrup, der er valgt på Fyn, foreslår der bevilges halvanden million kroner til Marstal Navigationsskole, så skolen kan få tømt sin venteliste, og som samtidig kan betyde et løft til Ærø.
Maritime Danmark/DR P4 Fyn, 9/9 08.41, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11816
Sejlende uddannelsesmesse i Grønland succes
Der er meget stor interesse for at besøge en sejlende uddannelsesmesse som er etableret på RAL's kystskib "Sarfaq Ittuk". Fredag morgen havde børn og unge muligheden i Nuuk for at komme ombord og høre om mulighederne i Nordjylland.
Royal Arctic Line, 9/9, http://www.ral.dk/index.php?option=com_content&view=category&layout=blog&id=1&Itemid=178&lang=da
Kursus i sund kokkekunst til søs
Søfartens Arbejdsmiljøråd inviterer nu til kurser i at lave sund mad. Den 26.-27. september 2011 eller den 10.-11. oktober 2011 kan du lære, hvordan du kan pifte menuplanen op, når kosten om bord skal være sund, nærende og appetitvækkende.
Tilmeldingslink.
Søfartens Arbejdsmiljøråd, 9/9, http://www.seahealth.dk/nyheder/1881.html
Ny vejledning om samarbejde og kommunikation
Søfartens Arbejdsmiljøråd har udgivet en ny publikation "Skib og kontor på bølgelængde - to verdener mødes".
Søfartens Arbejdsmiljøråd, 9/9, http://www.seahealth.dk/nyheder/1882.html
BALTIC DRY INDEX
1.838 (+56) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 9/9, http://www.dryships.com/pages/report.asp
Akademikernes a-kasse udbetaler dagpenge efter mobil-indberetning
A-kassen har udarbejdet en mobil-applikation som gør det muligt for medlemmerne at udfylde og indberette dagpengekort ved hjælp af mobiltelefonen. Applikationen findes både til iPhone og til smartphones med Android-styresystem. Hver måned udbetaler a-kassen dagpenge til ca. 4.000 medlemmer og 95% af udbetalingerne behandles via elektroniske dagpengekort.
Siden 2007 har a-kassen kunne reducere personaleomkostningerne med 25% på trods af et voksende antal ledige, og samtidig har personalet bedre kunne koncentrere sig om personlig rådgivning. Med den nye applikation er alle blanketter og besværlige spørgsmål afskaffet, og samtidig udfyldes et voksende behov for at bruge mobilen til så meget som muligt, siger souchef i a-kassen Britt Jensen.
Epn.dk, 9/9 11.24, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2540707.ece
Fyn bliver hårdets ramt af halvering af dagpengeperiode
En analyse fra AE viser at op til 4.000 mennesker på Fyn risikerer at miste dagpengeretten næste år, når den seneste dagpengereform slår igennem 1. juli. Tilsyneladende bliver Fyn, sammen med Storkøbenhavn og udkantsdanmark hårdest ramt. Ifølge AE er ialt 38.000 mennesker i fare for at miste dagpengeretten fra 1. juli.
Ugebrevet A4, 10/9, http://www.ugebreveta4.dk/2011/201136/Loerdag/Halvering_af_dagpenge_rammer_Fyn_haardest.aspx?utm_source=Nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=UgebrevetA4_10-09-2011
VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 553,83 DKK
100 Euro = 757,77 DKK
Danske Bank, 12/9, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#
AKTIEKURSER
APM A-aktie: 33.360 (+220)
APM B-aktie: 34.420 (-260)
D/S Norden: 153 (+1,20)
DFDS: 380 (-4)
D/S Torm: 9,25 (+0,14)
Mols-Linien: 15,70 (+0,70)
Børsen, 9/9
OleS