Dagen hedder "Henrik"
1828: Præsternes pligt til at overhøre deres sognebørn bliver indskærpet.
Sol op 04.45 sol ned 21.45
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen – ferie (til 19/7)
Christian Petersen – ferie (til 2/8)
Susanne Holmblad (metals a-kasse) – ferie (til 26/7)
Henrik Mikkelsen – medsejlads ”Pearl of Scandinavia” – København-Oslo
FRA MEDIER
Pirateri
Live Piracy Report update
9/7 22.20 UTC psn 13.20N 042:55E nord for Bab el Mandeb, Rødehavet
En lille båd nærmede sig et containerskib med en fart på 17 knob. Skibet øgede hastighed, foretog undvigemanøvrer og aktiverede brandslanger og søgelys. Ved en afstand af 50 meter fra containerskibet afbrød båden forfølgelsen.
9/7 13.50 UTC psn 15:29.2N 041:42.4E, Rødehavet
To fiskebåde nærmede sig en bulkcarrier med høj fart. Kaptajnen foretog afværgemanøvrer og affyrede nødblus da bådene var ca. 100 meter fra skibet. Senere blev 3 fiskerbåde yderligere observeret i retning mod bulkcarrieren med høj fart. Kaptajnen slog alarm, aktiverede skibshornet og fortsatte undvigemanøvrerne. To nødblus yderligere blev affyret mod de nye fiskerbåde. Bådene afbrød tilnærmelsen og sejlede vestover. Intet fiskeudstyr blev observeret.
8/7 05.00 UTC psn 09:31N 013:43W kaj nr. 4, Conakry, Guinea
Røvere entrede et bilskib gennem fortøjningen forskibs. De stjal skibsproviant og forsvandt.
7/ 16.10 UTC psn 01:19.5N 104:15.6E Johor havneområde, Malaysia
Besætningsmedlemmer observerede en lille motorbåd som bevægede sig væk fra skibet agter. Vagthavende officer orienteret. En undersøgelse viste en brandstation blev fundet åben og skibsejendele forsvundet.
4/7 10.00 UTC psn 15:18.4N 041:49.6E Rødehavet
To både med seks-syv mand i hver nærmede sig en olietanker. Skibet slog alarm, besætningen mønstret og anti-piratforanstaltninger iværksat. Sikkerhedsteam ombord aktiverede LRAD. Efter ca. 10 minutter afbrød de to både tilnærmelsen.
4/7 09.44 UTC psn 13:16N 042:56E Bab el Mandeb, Rødehavet
Bevæbnede pirater angreb og kaprede en kemikalietanker med 18 besætningsmedlemmer ombord.
3/7 20.35 LT Georgetown roads, Guyana
Røvere i en smal båd nærmede sig et cementskib for anker. De entrede skibet, brød ind i bådsens storesrum og stjal skibsejendele og proviant, hvorefter de forsvandt. Der blev slået alarm og myndigheder informeret.
ICC Commercial Crime Services, 11/7, http://www.icc-ccs.org/index.php?option=com_fabrik&view=table&tableid=534&calculations=0&Itemid=82
"Odin Pacific" har hul på en enkelt tank
Den maltetisk indregistrerede bulkcarrier som mandag morgen gik på grund ved Bornholm, har hul i den ene tank. Der er fortsat ikke tegn på olieforurening, men SOK har krævet at tankene tømmes for olie før der gøres forsøg på at trække "Odin Pacific" fri af grunden.
Maritime Danmark/fyens.dk, 11/7 09.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=8385
FN-fordømmelse af skibssænkning
FN's sikkerhedsråd fordømmer sænkningen af det sydkoreanske flådefartøj i marts hvor 46 søfolk omkom. På trods af at internationale undersøgelser entydigt peger på en nordkoreansk torpedo som angrebsvåben, undlader FN-teksten at nævne Nordkorea i dokumentet. Samtidig roses Sydkorea for en behersket reaktion på angrebet.
Politiken/ritzau, 9/7 18.05, http://politiken.dk/udland/article1014347.ece
Nyt forsøg på at bryde Israels sø-blokering af Gaza
Israel har bedt FN om at forhindre et libysk skib med forsyninger af medicin og mad i at nærme sig Gaza og bryde den israelske blokering. Det er Gaddafi's søn som står bag nødhjælpsskibet som også har et antal aktivister ombord. Senest stormede Israelske kommandostyrker den 31. maj seks skibe som var på vej til Gaza med nødhjælp. I den forbindelse blev ni tyrkiske aktivister dræbt.
Jyllandsposten.dk/ritzau, 10/7 10.22, http://jp.dk/udland/mideast/article2122259.ece
Russisk ubådskaptajn mener russerne kan reparere borehullet i golfen
To russiske ubåde arbejder for øjeblikket på 1.642 meters dybde i Baikal-søen, og en russisk ubådskaptajn siger nu at de to ubåde vil kunne nå ned og reparere BP's borehul i Den Mexicanske Golf. Der har allerede været ikke bekræftede kontakter mellem BP og russerne. BP afviser at der har været kontakter og oplyser at mere end 120.000 mennesker har givet løsningsforslag til olieudslipskatastrofen. Der findes i dag i hele verden kun fire ubåde som kan nå ned i de påkrævede dybder.
Jyllandsposten, 9/7 19.26, http://jp.dk/udland/usa/article2121980.ece
Ny ubåd opbragt med kokainlast
Guatamalas flåde har opbragt en ubåd som var lastet med fem tons kokain beregnet til det amerikanske marked. I oktober sidste år blev en tilsvarende ubåd opbragt 175 kilometer fra Guatamala med 10 tons kokain. For nylig meddelte myndighederne i Ecuador at de havde beslaglagt en ubåd som var beregnet til at fragte 12 tons kokain af gangen til Mexico.
Frederiksborg Amts Avis, 11/7 22.10, http://www.sn.dk/Guatemala-opbringer-ubaad-lastet-med-kokain/Verden/artikel/71646
Bådflygtninge druknede da de så redningsfartøj
Søndag morgen var et spansk flådefartøj på vej til en faldefærdig redningsflåde som forsøgte at nå til Spanien. Da flygtningene fik øje på kystvagten rejste flere sig op hvilket fik flåden til at kæntre. En del af flygtningene røg overbord og tre kvinder og to spædbørn druknede.
Danmarks Radio, 11/7 16.35, http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/07/11/160611.htm
DFDS har solgt for halv milliard nye aktier
Rederiet har nu realiseret den bebudede aktieudvidelse og udbuddet blev fuldtegnet med 2.666.666 stk. nye aktier på nominelt 100 kr. hver. Aktierne blev tegnet til kurs 208 hvilket indbragte et bruttoprovenue på 554,7 millioner kroner. Nettoprovenuet efter omkostninger er på 519,7 millioner.
Business.dk/RB-Børsen, 12/7 08.00, http://www.business.dk/transport/dfds-henter-en-halv-milliard-paa-nye-aktier
Mærsk
Mærsk afviser terror-frygt
Containerskibet "Charlotte Mærsk" brænder for andet døgn i træk ud for Port-Klang i Malaysia. Årsagen til branden kendes endnu ikke, men Mærsk afviser at der findes indikationer på at branden er forbundet med terror. I foråret advarede myndighederne i hele området ellers mod en terrorgruppe som planlagte angreb på olietankere. Der er 21 besætningsmedlemmer ombord som kæmper mod ilden. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.
Business.dk/ritzau, 9/7 13.07, http://www.business.dk/brancher/maersk-afviser-terror-paa-braendende-skib
Branden er under kontrol men det er uvist hvornår den er slukket. Ilden er begrænset til containere på fordækket hvor der er rejst effektive barrierer af vand foran og bagved. Eksperter er ankommet for at bistå de 21 besætningsmedlemmer som har det godt, men er udmattede efter en enestående brandbekæmpelsesindsats. Besætningen består af danskere, indere, filippinere og ukrainere.
Politiken.dk/ritzau, 10/7 12.55, http://politiken.dk/erhverv/article1014688.ece
Valutatillæg udskydes
Mærsk Line udskyder højsæsontillæg på næsten 1200 dollar fra Asien til Europa med 14 dage til den 1. august. Pressechef Michael Storgaard meddeler at der ikke skal lægges noget særligt i den beslutning som angives til at være normal. Der er ingen slutdato på tillæggets varighed som er relateret til meromkostninger i højsæsonen.
Maritime Danmarkl/borsen.dk, 12/7 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=8386
Holder igen med opkøb
På trods af tidligere meldinger om appetit på opkøb, er meldingen fra Mærsk nu at selskabet ikke har særlige planer om opkøb i den nærmeste fremtid. Fokus er på at forbedre forretningsenhederne og der er ingen særlig fokus på opkøb melder Nils Smedegaard Andersen.
Business.dk, 9/7 09.07, http://www.business.dk/transport/maersk-holder-igen-med-opkoeb
Nils Smedegaard Andersen
"Mærsks medicinmand" er overskriften på en artikel i Berlingske Business om Mærsk-chefen.
Business.dk, 9/7 14.56, http://www.business.dk/navne/maersks-medicinmand
APM Terminals
En ejerandel på 61% af en havn i det nordlige Frankrig er solgt til et datterselskab af CMA CGM, mens ejerandelen i Mobile-havnen Alabama i USA er øget fra 80% til 100% ved en handel med samme selskab.
Epn.dk/RB-Børsen, 9/7 17.21, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2121818.ece
Mærsk Line
Har udnævnt Nicolaj Noes som ny chef i Australien. Stillingen tiltrædes 2. august.
Epn.dk/RB-Børsen, 9/7 13.56, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2121591.ece
Mærsk Mc-Kinney Møller og Haldor Topsøe
Begge netop 97 år gamle og begge stadig aktive.
Business.dk, 11/7 06.00, http://www.business.dk/forside/pligten-kalder-stadig-maersk-og-topsoee
Skibsredersøn leger med millionerne
Alexander Sunde som er søn af Color Line-chefen Olav Nielsen Sunde, har fået overladt 300 millioner kroner til at spekulere i aktier gennem et investeringsselskab hvor han er daglig leder og eneste ansatte. Sønnen tjente sidste år 22 millioner kroner gennem det samme investeringsselskab.
Business.dk, 10/7 11.32, http://www.business.dk/business-break/skibsreder-lader-soen-forvalte-millioner
Arbejdsdirektoratet hemmeligholdt ulovligt oplysninger
Journalisten Jesper Tynell blev afvist i anmodning om aktindsigt vedrørende papirer om virkningen af 300-timers reglen. Jesper Tynell har fået cawling-prisen for afsløringer af hvordan Claus Hjort Frederiksen og hans ministerium brød loven, bestilte misvisende tal, slettede belastende dokumenter og som toppen på kransekagen villedte Folketinget i et forsøg på at bevise at 300-timers reglen fik flere i arbejde.
Samme regel som i dag er udvidet til en 450-timers-regel, er et minimums antal arbejdstimer et ægtepar skal præstere på et år før begge er berettigede til kontanthjælp. Det er Folketingets Ombudsmand som nu kritiserer Arbejdsdirektoratet for forsøg på at hemmeligholde oplysninger. Jesper Tynell som er DR-journalist fik senere indsigt i dokumenterne.
Berlingske Tidende/ritzau, 9/7 10.25, http://www.berlingske.dk/politik/arbejdsdirektoratet-slettede-oplysninger
Byggebeskæftigelsen
Byggebeskæftigelsen steg med 0,5% fra første til andet kvartal, men er fortsat på et lavt niveau når der tages højde for sæsonudsving. I andet kvartal var beskæftigelsen på 139.000 personer.
Danmarks Statistik, 9/7, http://www.dst.dk/nytudg/13085
Medlemmer af Dansk Metal frygter fremtiden
En undersøgelse blandt 1.027 tillidsrepræsentanter hos Dansk Metal viser at 40% er bekymrede for at miste arbejdet og det forventes at krisen vil vare længe endnu.
CO-Industri, 9/7, http://www.co-industri.dk/sw50810.asp
Lønnen svinger på tværs af uddannelser
En rapport fra lønkommissionen viser flere smutveje til god løn. En skraldemand uden uddannelse tjener således 32.707 kroner om måneden, medens en kasseekspedient i Brugsen som måske er uddannet på teknisk skole og med læretid, tjener 19.881. Også blandt højtuddannede svinger lønnen meget. En skolelærer tjener f.eks. 34.631 kroner, hvilket er 35% mindre end økonomer og jurister.
Dagen.dk, 9/7 06.00, http://avisen.dk/find-smutvejen-til-den-bedste-loen_130252.aspx
BALTIC DRY INDEX
1902 (-38) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 9/7, http://www.dryships.com/pages/report.asp
(OleS)
Thora Lund