Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 12/7
Tir 12/7-2011 10.00

Dagen hedder "Henrik" efter en tysk-romersk kejser fra 1002-1024. Han oprettede bispedømmet Bamberg og lod opføre talrige kirker og klostre. I 1152 blev Henrik kanoniseret af pave Eugen III.

1536: Erasmus af Rotterdam dør i Basel ca. 66 år gammel. Han var den nordeuropæiske renæssancehumanismes førende skikkelse, teolog, filolog og filosof.
1564: Eskadre på 3 skibe under admiral Peder Huitfeldt ødelægger ved Warnemünde det svenske skib "Hvita Falken" under kommando af kaptajn Björnson, der sprænger sit skib i luften og omkommer med hele sit mandskab.
1789: Den franske advokat, journalist og politiker Camille Desmoulins opfordrer i Paris Royal pariserne til oprør. To dage senere falder Bastillen og den franske revolution er indledt.
1794: Admiral Nelson mister synet på sit højre øje ved Calvi.
1828: Præsternes pligt til at overhøre deres sognebørn bliver indskærpet.
1920: Panama-kanalen åbnes af den amerikanske præsident Woodrow Wilson
1927: Der etableres telefonforbindelse mellem København og London.
1942: Det indiske kongresparti godkender Gandhis program om passiv modstand mod englænderne med henblik på at opnå selvstændighed.
1952: Der etableres pasfrihed mellem de nordiske lande.
1970: To måneder efter afsejlingen fra Marokko når Thor Heyerdahl Barbados i sivbåden "Ra II".
1976: Taiwan forlader OL i Montreal, fordi det ikke må stille op under navnet Den kinesiske Republik og under det kinesiske flag.
1986: Voldsomme slagsmål på Færøerne, da politiet vil hindre miljøskibet "Sea Shephard" i at stoppe årets grindedrab.
1991: Inspektionsskibet "Thetis" udlejes til et konsortium af olieselskaber og afgår på det første af en lang række togter i KANUMAS-projektet, der har til formål at lave seismiske undersøgelser af havbunden ved Grønland. Projektet slutter i 2000.
1997: USA's præsident Bill Clinton taler på Kongens Nytorv til 80.000 mennesker.

Sol op 04.44 sol ned 21.45

CO-SØFART KALENDER

Ole Strandberg - i Glumsø
Barno Jensen - i Glumsø
Jens Fage-Pedersen - skibsinspektion og Rødovre
Henrik Mikkelsen - ombord "Pearl" i Oslo

Kirsten Østergaard - ferie til 18/7
Christian Petersen - ferie til 25/7
Anja Poulsen -ferie til 25/7
Corlis Hansen - ferie til 25/7



 
FRA MEDIER

Pirateri
Live Piracy Report update
9/7 21.40 UTC psn 09:06.0N 014:06.3E Conakry, Guinea
Pirater i en motorbåd nærmede sig en drivende bulkcarrier. Vagthavende officer observerede båden, slog alarm og mønstrede besætningen. Piraterne affyrede maskinpistoler og RPG's mod skibet og sejlede derefter væk. Skibet fortsatte efterfølgende til havs.

Piraterne rammer også klimaforskning og vejrforudsigelser
Pirattruslerne har gjort det umuligt at indsamle vigtige vejrdata som bl.a. har betydning for forudsigelser om sommermonsunen i Indien. Omlægninger af skibstrafik har medført at der nu er et "hul" på 2,5 millioner kvadratkilometer, hvor der stort set ikke opsamles data. Det er i samme område et vindmønster som kaldes "Somali low-level jet" dannes, og som har betydning for den indiske sommermonsun. Der kan stadig forudsiges efter satellitdata, men "hullet" besværliggør udformningen af langtidsprognoser. Et projekt med udsætning af bøjer med måleudstyr er også besværliggjort fordi nogle af bøjerne er ødelagt af skudhuller.
Ingeniøren.dk, 11/7 14.28, http://ing.dk/artikel/120651-skudhuller-i-maaleudstyr-og-frygt-for-piratangreb-rammer-klimaforskning

Forliset på den russiske flod Volga
Det anses nu for givet at 128 passagerer er druknet - hvoraf omkring 60 regnes for at være børn - da det overfyldte flodkrydstogtsskib "Bulgaria" med 208 ombord, kæntrede i en kraftig storm i den russiske delstat Tatarstan ca. 800 kilometer øst for Moskva. Ulykken skete hvor der var mere end 20 kilometer fra kyst til kyst og den 80 meter lange båd tippede rundt og sank tre km fra land. Vraget undersøges af 47 dykkere men chancerne for at finde flere overlevende er minimal. Fartøjet blev bygget for 56 år siden og var i ringe stand. Det maksimale tilladte antal passagerer var angivet til 140. Øjenvidner fortæller at omkring 30 børn kort før ulykken var samlet i et lukket rum for at lege.
Nordjyske.dk, 11/7 16.25, http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/3/3908310/3/128%20personer%20formodes%20druknet%20p%E5%20volga

Kræver sikkerhedstjek af alle fartøjer som medbringer passagerer
Efter Volga-ulykken og et flyhavari med mindst fem dræbte på floden Ob, kræver den russiske præsident Medvedev nu en total undersøgelse af al passagertransport i Rusland. Foreløbige undersøgelser tyder på at det forulykkede skib, udover at have været overlæsset, havde slagside mod styrbord og en defekt motor. Medvedev har krævet oprettelse af en kommission med transportministeren i spidsen.
Politiken, 11/7 16.36, http://politiken.dk/udland/ECE1333681/medvedev-kraever-alle-turistfartoejer-undersoegt-efter-katastrofe/

Katastrofalt med lukning af Kattegat-forbindelse
Transport- og logistikfirmaet Frode Laursen, har sammen med borgmestrene fra Aarhus og Kalundborg bedt transportministeren gå ind i sagen om lukning af fragtruten mellem Aarhus og Kalundborg. Ifølge Anders Balle fra transportfirmaet vil en lukning betyde et endnu større udkantsdanmark som ikke kan tiltrække erhvervsliv. Når Femern-forbindelsen på et tidspunkt er på plads vil det blot øge problemerne for Nordjylland, fordi det giver bedre mening at placere en virksomhed i Hamborg end i Jylland. Anders Balle påpeger samtidig at hvis Kattegat-forbindelsen lukker som bebudet fra 15. september, vil der blive behov for 200 nye rastepladser rundt omkring i landet. Transportministeren har indkaldt Folketingets trafikordførere til et møde om situationen d. 20. juli.
Jyllandsposten, 11/7 12.54, http://jp.dk/aarhus/erhverv/article2486736.ece

Videoportræt af "Ejnar Mikkelsen"
Forsvaret præsenterer sit nyeste inspektionsskib "Ejnar Mikkelsen" på video:
Sermitsiaq, 11/7 04.48, http://sermitsiaq.ag/node/103981

Første skib til Qaanaaq
"Arina Arctica" ankom som det første skib efter vinteren til den nordgrønlandske by Qaanaaq søndag. Ankomsten vakte glæde hos beboerne der længe har savnet udvalgte varer på hylderne.
Royal Arctic Line, 11/7, http://www.ral.dk/index.php?option=com_content&view=category&layout=blog&id=1&Itemid=178&lang=da
Sermitsiaq, 11/7 05.20, http://sermitsiaq.ag/node/103984

Kæmperne øger dominans på havet
Aldrig har de største containerrederier domineret markedet i så høj grad, som det er tilfældet nu. Til sammen er de 20 største rederiers markedsandel 84 pct. og det er det højeste niveau nogensinde. I løbet af de seneste 12 måneder har de 20 største rederier øget deres kapacitet med 12 pct., mens industrien som helhed kun har set en vækst på 9 pct.
Epn.dk/Ritzau Finans 08:21 12/7, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2487286.ece

Fiskeriet styres af kvotebaroner
Den 67-meter lange trawler "Isafold" fra Hirtshals er fyldt op med kvoter, der lige nu kan værdisættes til godt 1 mia. kr. Dermed overstiger den samlede værdi af fartøjet prisen på A.P. Møller - Mærsks nye Triple-E skibe - verdens største og mest effektive containerskib. Fiskekvoter er blevet en milliardforretning for landets fiskere og har skabt en helt ny gruppe af kvotebaroner, der sidder tungt på store dele af fiskeriet.
Erhvervsbladet.dk 08:05 12/7, http://www.erhvervsbladet.dk/industri/fiskeriet-styres-af-kvotebaroner

 
BALTIC DRY INDEX
1.437 (-12) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 12/7, http://www.dryships.com/pages/report.asp


 

Forbrugerprisindekset
Det samlede forbrugerprisindeks steg i juni 3,0% i forhold til samme måned sidste år. Den varegruppe hvor priserne er steget mest det sidste år er alkoholiske drikkervarer og tobak hvor priserne er steget med 6,6%.
Danmarks Statistik, 11/6, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR331.pdf

EU-penge til fyrede vindmøllearbejdere
325 vindmøllearbejdere som mistede jobbet ved fyringsrunder i 2009 og 2010, kan nu se frem til 29 millioner kroner fra EU's globaliseringsfond, som skal hjælpe dem til at komme tilbage i arbejde. Millionerne skal bruges til undervisning, videreuddannelse og mentorordninger. Sidste år varslede Vestas nedlæggelse af yderligere 2.000 stillinger i Danmark.
Danmarks Radio, 11/7 12.51, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/07/11/124114.htm

Metalarbejdere dropper efteruddannelse på grund af besparelser
Antallet af ledige medlemmer hos Dansk Metal som tager en selvvalgt efteruddannelse er faldet med 84% i 2011, mens tallet hos 3F er 60%. Baggrunden er besparelser som gør at selvvalgte kurser efter 1. januar i 2011, kun har måtte koste 3.500 kroner om ugen. Hos Dansk Metals medlemmer er der brug for kurser som gennemsnitligt koster mere end prisloftet, som skal give regeringen 400 millioner kroner i besparelser på kontoen.
Danmarks Radio, 11/7 07.05, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/07/11/065958.htm


VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 520,81 DKK
100 Euro = 735,78 DKK
Danske Bank, 12/7, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER
APM B-aktie: 40.560 (-1.440)
APM A-aktie: 42.360 (-1.280)
D/S Norden: 170,70 (-3,90)
DFDS: 432 (-4,50)
D/S Torm: 19,96 (-0,30)
Mols-Linien: 21,30 (+1,10)
Børsen, 12/7

OleS



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX