Dagens navn er Josva. Josva ledsager Moses, da han fører Israels folk ind i det forjættede land, og siden bliver hans efterfølger.
1651: Dina Vinhofvers henrettes i København. Hun har bl.a. beskyldt Corfitz Ulfeldt for at ville myrde kongen.
1708: Engelske tropper under hertugen af Marlborough slår franskmændende under Louis Vendome i slaget ved Oudenarde i den spanske arvefølgekrig.
1776: Kaptajn Cook sejler ud på sin sidste ekspedition, som ender med at han dræbes af indfødte på Hawaii.
1804: Aaron Burr, tidligere amerikansk vicepræsident dræber skatteminister Alexander Hamilton i en duel på grund af politisk rivalisering og beskyldninger.
1848: Londons Waterloo station åbnes officielt.
1940: Marskal Henri Petain udnævnes til fransk statschef efter at præsident Lebrun har trukket sig tilbage.
1942: Første slag ved El Alamein.
1943: 1750 engelske Lancastere deltager i krigens længste bombeangreb, som er rettet mod den polske havneby Danzig.
1944: Oberst i den tyske værnemagt Claus von Stauffenberg medbringer en bombe til Berchtesgaden. Selv om han er sammen med Hitler and Göring i en halv time, udløser han ikke bomben, da Himmler ikke er til stede.
2000: USA's præsident Clinton indleder fredsforhandlinger i Camp David med Israel og palæstinensiske repræsentanter.
2001: Peter Schmeichel skriver kontrakt med Aston Villa.
Sol op 04:51 – Sol ned 21:49
CO-SØFART KALENDER
Corlis Hansen – Ferie
Kirsten Østergaard – Ferie
Anja Poulsen – Ferie
Christian Petersen – Ferie
Henrik – Medsejlads Pearl (Kbh-Oslo)
Jens Fage-Pedersen – Skibsinspektion
FRA MEDIER
Pirateri
Brand ombord på beskudt tanker slukket
Det græsk-kontrollerede tankskib Brillante Virtuoso blev for nogle dage siden angrebet af pirater, som beskød tankskibet med raketstyrede granater. Der udbrød brand som følge af angrebet og et amerikansk krigsskib kom tankeren til undsætning. Angrebet fandt sted 20 sømil ud for Aden.
Maritime Danmark, 9/7 09:01, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11402
Dansk rederi hyrer bevæbnede vagter
Grundet piratangreb i Adenbugten ud for Somalias kyst bliver bevæbnede vagter nu en del af besætningen på Torms skibe, der passerer Afrikas Horn. Torms ledelse skriver ifølge Politiken i en meddelelse, at antipirateri er et internationalt anliggende, men at rederiet selv bliver nødt til at tage hånd om problemet her og nu.
Politiken danmark, 11/7 03:06, http://politiken.dk/indland/ECE1333144/dansk-rederi-hyrer-bevaebnede-vagter/
ESBERN SNARE er hjemme igen
Efter et år i NATOS antipiraterioperation er Esbern Snare nu hjemme igen og ligger til kaj ved Flådestation Frederikshavn. Det forventes at at besætningen skal afsted igen til efteråret med krigsskibet Absalon.
Søværnets Operative Kommando, 8/7 09:55, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/internationalt/Pages/ESBERNSNAREerhjemmeigen.aspx
Travle havne i sommerferien
Der bliver megen trafik i København Havn i år, da hele 400 krydstogtskibe forventes at lægge til i løbet af året. I det hele taget ser det ifølge Danmarks Statistik ud til, at udviklingen for de danske havne går den rigtige vej med hensyn til trafikken.
Danske Havne, 8/7, http://www.danskehavne.dk/dk/Menu/Nyheder/Nyheder/Travle+havne+i+sommerferien
Ny bornholmerfærge ude af drift: Fire motorer skal skilles helt ad
Der er stadig motorproblemer for Leonora Christina, som nu skal igennem et større eftersyn. Det har vist sig, at en krydspind i et stempel ikke fik noget olie, så nu skal færgens fire motorer skilles ad så man kan se, om de 79 andre krydspinde heller ikke bliver smurt som de skal.
Ingeniøren transport, 8/7, http://ing.dk/artikel/120643-ny-bornholmerfaerge-ude-af-drift-fire-motorer-skal-skilles-helt-ad
Rederier i Svendborg Bløder
T.H.H. Shippings ejer i Svendborg, Thomas Højlund, har fyret samtlige af sine ansatte og er nu i gang med at lægge sine skibe op på grund af store økonomiske underskud for andet år i træk. Situationen er ikke enestående i Svendborg, da også to andre rederier i byen lider underskud.
Fyens Stiftstidende, 10/7 18:00, http://www.fyens.dk/article/1885484:Svendborg--Rederier-i-Svendborg-bloeder
Over 100 frygtes døde ved forlis i Rusland
I går, søndag, forliste et russisk krydstogtskib på floden Volga under en kraftig storm. To er omkommet, 77 er bjærget og mere end 100 personer er fortsat savnet. Dykkere undersøger nu vraget af skibet og undersøgelser viser, at chancen for at finde flere overlevende er minimal.
DR udland, 10/7 23:37, http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/07/10/232614.htm
En række erstatningssager på dagsordenen i IOPC
IOPC-fondene, som er en international erstatningsorden, der skal yde erstatning til dem der har lidt økonomisk tab som følge af olieudslip fra tankskibe, holdt møde fra d. 5. til d. 7. juli i London. Referatet fra mødet og andre mødedokumenter kan læses ved at følge nedenstående link.
Søfartsstyrelsen, 8/7, http://www.sofartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/ErstatningssagerpådagsordeneniIOPC.aspx
Eksplosioner ryster flådebase på Cypern
Det forlyder, at mindst 12 mennesker har mistet livet som følge af en voldsom eksplosion på den græsk-cypriotiske flådebase Zygi på den sydlige del af øen. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, og det er endnu uvist, hvad der forårsaget eksplosionen.
Århus Stiftstidende, 11/7 09:02, http://stiften.dk/ritzau/eksplosioner-ryster-flaadebase-paa-cypern-1
24 skuder holdt tilbage på et år
Det står ikke godt til med sikkerheden ombord på alle skibe og det er Søfartsstyrelsens 'sorte liste' et vidnesbyrd om. Det seneste år er 24 skibe holdt tilbage i dansk havn på grund af ringe sikkerhed.
3F sømændene, 8/7 10:49, http://3f.dk/soemaend/Nyheder+3F+Sømændene/24+skuder+holdt+tilbage+på+et+år.aspx
BALTIC DRY INDEX
1.449 (-4) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 8/7, http://www.dryships.com/pages/report.asp
R: Hurtig jobindsats skal belønnes
For at få kontanthjælpsmodtagere hurtigt på arbejdsmarkedet igen foreslår de Radikale, at kommunerne selv skal betale regningen, hvis der går for længe med at få de ledige i job igen. Ifølge de Radikale og avisen.dk skal den ordning være med til at effektivisere kommunernes resultater.
Avisen.dk, 11/7 08:30, http://avisen.dk/r-hurtig-jobindsats-skal-beloennes_148996.aspx
VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 538,12 DKK
100 Euro = 758,93 DKK
Danske Bank,11/7, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
AKTIEKURSER
APM A-aktie: 42.000,00 (-240)
APM B-aktie: 43.640 (-280)
D/S Norden: 174,60 (-3)
DFDS: 436,50 (-0,50)
D/S Torm: 20,29 (-0,11)
Mols-Linien: 20,20 (-3)
Børsen, 11/7, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html
(Anja)