Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 11/3
Fre 11/3-2011 10.00

Dagens navn er Thala. En dydig kristen jomfru, som lider martyrdøden under kejser Diokletian.

1682: Fredericia (Frederiksodde) får særlige rettigheder, som giver fremmede i byen religionsfrihed.
1938: Den østrigske kansler Kurt Schuschnigg meddeler i radioudsendelse, at den tyske regering har krævet, at den østrigske politiker og nazist Seyss-Inquardt skal være østrigsk kansler - i modsat fald vil tyske tropper rykke ind i landet.
1971: SAS' første jumbojet 'Huge Viking' lander i Kastrup.
1985: Mikhail Gorbatjov kåres som partichef for kommunistpartiet i Sovjetunionen.
2006: Den tidligere serbiske leder Slobodan Milosevic findes død i sin celle ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, 64 år gammel.

Sol op 06:41 – sol ned 18:10

CO-Søfart kalender
Jens Fage-Pedersen – inspektørkursus i London

Bjarne Mørup Olsen – ferie



Fra medier

Pirateri
ESBERN SNARE har frigivet fire formodede pirater
Efter sagen om piraters kapring af den amerikanske sejlbåd Quest d. 18. februar fandt Esbern Snare efterfølgende en såkaldt dhow, der sandsynligvis har fungeret som moderskib og udgangspunkt i kapringen af Quest. Ombord på dhow'en fandt man piratudstyr og fire formodede pirater. Efter forhøringer har de amerikanske myndigheder ikke fundet anledning til at retsforfølge de fire formodede pirater, hvorfor Esbern Snare i går (torsdag) satte dem på fri fod.
Søværnets Operative Kommando, 10/3 21:27, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/internationalt/Pages/2011-03-10%20ESSN.aspx

MV ARAK AFRIKANA
Blot timer efter at have været befriet fra pirater, som havde overtaget skibet 332 dage tidligere, måtte skibet MV ARAK AFRIKANA udsende en nødmelding på grund af et hul i skroget. Skibet tog vand ind og alle 25 besætningsmedlemmer blev reddet af det italienske krigsskib ITS ZEFFIRO. Besætningsmedlemmerne har det efter omstændighederne godt.
EU Navfor, 10/3 14:38, http://www.eunavfor.eu/2011/03/eu-navfor-and-italian-navy-rescue-crew-of-pirated-vessel-in-solas-case/

Kampene fortsætter mellem soldater og pirater i Somalia
Der hersker forskellige versioner af, hvad der nu sker i Puntland-regionen, hvor bl.a. syv danskere sidder fanget af pirater. De forskellige udlægninger lyder på både ildkampe og tilkald af assistance. Hvad situationen præcis er, er uklart.
Politiken, 11/3 00:48, http://politiken.dk/udland/ECE1220031/kampene-fortsaetter-mellem-soldater-og-pirater-i-somalia/

Dansk skib får bevæbnede vagter
Nu lover justitsminister Lars Barfoed, at et dansk rederi endelig får tilladelse til at have bevæbnede vagter ombord. Rederiet ansøgte d. 17. februar, og det er fjerde ansøgning fra et dansk rederi.
Havne&Skibsfart, 10/3, http://www.havneogskibsfart.dk/Nyheder/nyhed.aspx?NewsID=9644&Titel=Dansk%20skib%20får%20bevæbnede%20vagter

Mærsk
Mærsk Oil finder stort gasfelt i Nordsøen
Mærsk Oil har haft held ved boringerne i Nordsøen, hvor der er fundet gas og oliekondensat i 4,5 kilometers dybde. Oliebrønden blev testet i to intervaller, begge med lovende resultater.
Ingeniøren, 10/3 15:28, http://ing.dk/artikel/117251-maersk-oil-finder-stort-gasfelt-i-nordsoeen

Mærsk vil beholde danske skibsofficerer
A.P. Møller-Mærsk har ifølge en højtplaceret chef i Mærsk ingen planer om at skaffe sig af med danske officerer ombord på Mærsk-skibene. De danske officerer er dyre, men dygtige, siger han til Berlingske Business.
Maritime Danmark, 11/3 07:56, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10342

Søulykkesrapport om ulykke under afprøvning af MOB-bod i RoRo-passagerskib
D. 13. april 2010 styrtede en skibsassistent i vandet fra 15 meters højde under afprøvning af en MOB-båd på skibet DUEODDE. Skibsassistenten var kvæstet og sygemeldt i to måneder. Søulykkerapporten kan læses ved at følge nedenstående link.
Søfartsstyrelsen, 9/3, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/SøulykkesrapportomulykkeunderafprøvningafMOB-bådiRoRo-passagerskib.aspx

Havnene får ny organisation
I Royal Arctic Havneservice sker der i dag ledelsesmæssige ændringer. Ændringerne foretages i håbet om en styrkelse af aktiviteter og bedre service for kunderne, siger havnechef Taitsianguaq Olsen.
Sermitsiaq, 10/3 18:16, http://sermitsiaq.ag/indland/article141688.ece

Kamp om at blive Femer-havn
Hvis Odense Havn bliver udvalgt til til produktionssted for Femern A/S, vil det komme til at betyde flere arbejdspladser et godt stykke tid ud i fremtiden. Odense Havn har gennem længere tid bestræbt sig på at udvide og markere sig selv som et vigtigt vækstområde og resultatet er nu, at Odense Havn er med i opløbet om at blive leverandør til Femern Bælt-forbindelsen, siger Odenses borgmester Anker Boye.
Transportmagasinet, 10/3 10:45, http://www.transportmagasinet.dk/artikel/VisArtikel.aspx?SiteID=TM&Lopenr=110310003

Kaos i rederiledelsen koster aktionærer millioner
Høje bonusser til afgående ledere og forvirring på direktionsgangen har indtil videre været en dyr omgang for aktionærerne i tankrederiet Torm. Desuden er der givet store bonusser til til Jacob Meldgaard, som man gerne så overtage ledelsen i rederiet.
Politiken, 11/3 06:53, http://politiken.dk/erhverv/ECE1220103/kaos-i-rederiledelsen-koster-aktionaerer-millioner/

Fagbevægelse: Fingrene væk fra dansk løn
LO med Harald Børsting i spidsen tager skarpt afstand fra den såkaldte europagt, der kan være med til at diktere løn og ansættelsesvilkår for danske arbejdere. Den er i strid med dansk tradition for, at ansatte og arbejdsgivere selv finder niveauet, siger Børsting.
Politiken, 11/3 06:19, http://politiken.dk/erhverv/ECE1220079/fagbevaegelse-fingrene-vaek-fra-dansk-loen/

Søfart nr. 9 bringer følgende artikler:

Første X-Bow kom til Esbjerg
Tirsdag kl. 12.00 ankom »Esvagt Bergen« til Esbjerg. Dermed har Esvagt med knapt to års forsinkelse nu overtaget den første af to nybygninger fra det spanske værft Factoria Naval de Marin. »Esvagt Bergen« er det første skib til dansk reder, som bygger på Ulsteins unikke X-Bow-design. Samtidig er »Esvagt Bergen« sammen med det kommende søsterskib »Esvagt Stavanger« de første nybygninger efter X-Bow-designet, kontraheret specifikt til standby/rescue-sektoren.
 
CO-Søfart: Uforskammet høringsfrist
-En høringsfrist på et kompliceret lovudkast på sølle syv arbejdsdage er uforskammet og alt for kort, siger formand for CO-Søfart, Ole Philipsen. CO-Søfart har klaget til Folketingets Ombudsmand over den korte høringsfrist, der var på økonomi- og erhvervsministerens lovudkast vedrørende fjernelse af nationalitetskravet til skibsførere på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister, ændring af sømandsskattefradraget og ændringer vedrørende Handelsflådens Velfærdsråd og sikkerhed til søs. Lovudkastet blev af Søfartsstyrelsen sendt i høring først i februar.
 
Endnu et installationsskib til Swire Blue Ocean
Det danske rederi Swire Blue Ocean har via sit moderselskab i Singapore udnyttet optionen på endnu et nyt offshore-vindmølleinstallationsskib fra Samsung Heavy Industries i Korea. Dermed får rederiet leveret to nybygninger i perioden 2012-2013. Der er tale om de største installationsskibe, som hidtil er kontraheret. Den første nybygning, »Pacific Orca«, blev for nylig afsat til en transport- og installationsopgave på den nye DanTysk vindmøllepark ud for øen Sild på den tyske Nordsø-kyst, men det bliver nu i stedet den anden nybygning, »Pacific Osprey«, som kommer til at løse denne opgave.
 
MCC køber tre containerskibe
Maersk Lines datterrederi i Asien, MCC Transport Singapore, har med overtagelsen af tre enheder taget skridtet fra rent operatørrederi med indchartret tonnage over i en egentlig rederirolle. De tre skibe i størrelsen 1.000-1.650 TEU er sat under hhv.  filippinsk og indonesisk flag. Det er sket af hensyn til mulighederne for at beskæftige skibene i cabotage-sejlads i de to lande.
 
Container-boom i Maersk Broker
Det seneste års returnering fra Super Slow Speed til tæt på fuld fart frem for containeroperatørerne (i hvert fald på økonomisiden) har også bidraget til et markant boom i antallet af salgsforretninger inden for container- og multipupose-segmenterne hos Maersk Broker. Selskabet har alene i 2010 formidlet mere end 50 forretninger, og tendensen fortsætter ind i 2011, kan Senior Vice President Claes Devantier berette. Blandt de seneste projekter er to nye containerskibe på 13.100 TEU, som Maersk Broker har formidlet solgt til norske interesser og afsat på 15 års t/c til MSC.
 
Fritfaldsbåd til fælles træning
Svendborg Søfartsskole og SIMAC står om kort tid overfor at kunne tage et nyindrettet fælles træningsareal på havnen i brug. Og med en donation på knap 4 mio. kr. fra Orients Fond på foranledning af rederiet Norden A/S, er de to maritime uddannelsesinstitutioner i stand til at forsyne det nye træningsareal med dyrt materiel som fritfaldsbåd, kran og MOB-båd. Samarbejdet mellem SIMAC og Svendborg Søfartsskole blev indledt i efteråret, og Svendborg Havn var hurtig til at effektuere ønsket om fælles træningsareal. Arealet har de to uddannelsescentre således lejet.
 
Stella Shipping lukker og slukker
Efter sidste års tvangssalg af skibene »Stella Maris« og »Stella Moon« har den tidligere ledelse i Marstal-rederiet Stella Shipping nu endegyldigt opgivet at drive selskabet videre. Både direktør og bestyrelsesformand er udtrådt af Stella Shipping, som nu begæres opløst ved Skifteretten i Svendborg. Ifølge tidligere bestyrelsesformand Jan Fabricius gav det ikke mening at forsøge at drive rederiet videre efter salgene af de to skibe. Dermed bliver de resterende nybygninger, der var i ordre i Bangladesh, heller ikke til noget.
 
Inspektionsskib forsinket igen
Underdimensionerede tryklejer forsinker nu Fiskeridirektoratets nye fiskeriinspektionsskib »Nordsøen« yderligere.  Fiskeridirektoratet kontraherede efter en EU-licitation skibet tilbage i marts 2007 med planlagt levering to år senere i marts 2009. Imidlertid er leveringen gentagne gange blevet udsat. De mange udsættelser skyldes, at arbejdet på kontraheringsværftet Astilleros M. Cies i Vigo i det nordlige Spanien i flere omgange har ligget underdrejet indtil værftet i starten af 2010 gik konkurs. Herefter blev bygningen af det ca. 80 pct. færdige inspektionsskib flyttet til et andet værft i regionen, Astilleros M. Francisco Cardama.
 
Sjette Lindø-ro/ro leveret
Odense Staalskibsværft har leveret den sjette ro/ro-nybygning i serien på i alt otte enheder til henholdsvis Epic Shipping og Pacific Basin. Nybygningen, der har fået navnet »Strait of Messina« blev forleden overtaget af et UK-registreret enkeltskibsselskab under Pacific Basin Shipping, der står for halvdelen af de otte nybygninger. »Strait of Messina« ventes i dag fredag at afsejle Odense Staalskibværft med kurs mod Middelhavet. Her skal skibet opereres i t/c-markedet i regi af Pacific Basins datterselskab Meridian Management.

BALTIC DRY INDEX
1.538 (+66) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 11/3, http://www.dryships.com/pages/report.asp

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 554,63 DKK 

100 Euro = 758,87 DKK
Danske Bank, 11/3, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER
APM A-aktie: 49.950 (-50)

APM B-aktie: 51.200 (-200)
D/S Norden: 179,20 (-5,80)
DFDS: 450 (-4,00)

D/S Torm: 30,80 (-7,20)

Mols-Linien: 24,00 (+0,30)
Børsen, 11/3, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html


(Anja)




© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX