Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...
DAGEN 11/12
Tir 11/12-2012 09.46

CO-SØFART KALENDER

John Ibsen - Møde
Ole Strandberg - Kl. 13.00 - 16.00 møde med medlem
Branchegruppen Dæk & Maskine møde kl.10.00 - 13.00

DET SKETE OG SKER OG BLEV SAGT

1909: Den første offentlige farvefilmforevisning finder sted i USA. Farverne opstår ved at vise filmen igennem et rødt og et grønt filter. Teknikken giver desværre tilskuerne hovedpine.
1967: Det engelsk-franske overlydsfly "Concorde" præsenteres for første gang for offentligheden i Lyon.
1975: Det islandske kystfartøj Thor skyder med skarpt mod tre engelske slæbebåde, der forsøger at vædre det 12 sømil fra land.
1987: Charlie Chaplins stok og bowlerhat købes for 900.000 kr på auktion til udstillingsbrug i Scala i København.
1996: Dansk F-16 fly styrter ned over Østengland, begge piloter reddes.

Sol op 08:30 sol ned 15:48

PIRATERI

Live piracy report

280-12 2012/08/12: 1135 LT: Positions: 3:55 N - 98:47 E, Belawan Roads, Indonesien.
Tre træskibe med fem røvere i hver nærmede sig et forankret kemikalietankskib der afventede lasteoperationer. På grund af besætningens årvågenhed, blev røverne opdaget og var ude af stand til at borde fartøjet. Inden de flygtede, gestikulerede en af ​​røverne til besætningen, at de ville vende tilbage i løbet af nattetimerne. På grund af den trussel, og intet svar fra havnemyndigheder valgte kaptajnen at sejle til det åbne hav.
Icc-ccs.org, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report

Tæt på Somalias kyst 
Under patruljering ud for Somalias kyst møder fregatten IVER HUITFELDT ofte somaliske fiskere, som kan give værdifulde informationer om piraternes aktiviteter.
Se videoen om ’IVER HUITFELDT’s patruljering ud for Somalias kyst og boarding holdets besøg hos somaliske fiskere her… 
Forsvaret.dk, 10/12, 12:37, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/pirateri/Pages/T%C3%A6tp%C3%A5Somaliaskyst.aspx


SØFARTS MEDIER - i det sidste døgn

Aftale gavner shippingbranchen
En kommende handelsaftale mellem EU og Japan vil få vidtrækkende og positive konsekvenser for shippingindustrien. Særligt for containerrederierne vil en endelig handelsaftale, som ifølge økonomer vil øge den europæiske eksport til Japan med 22-32 procent, få markant betydning, skriver analysehuset SeaIntel i sit nyhedsbrev Sunday Spotlight. Handelsaftalen mellem de store handelsregioner forventes også at forøge Japans eksport til EU med 17-24 %. Omkring 80 % af den voksende samhandel vil være i form af fysiske varer, der skal transporteres med skibe eller fly. EU-landene besluttede den 29. november at indlede forhandlinger med Japan om en frihandelsaftale. Den japanske økonomi er lige nu hårdt ramt af den globale krise og var i recession i andet og tredje kvartal, viser tal fra de japanske myndigheder.
Transporttidende.com, 10/12, 11:10, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/aftale_gavner_shippingbranchen/

Torm ikke ude af farezonen
Selv om Torm har fået gældshenstand og en ny finansiering på plads, er det langt fra sikkert at rederiet overlever. Det vurderer Finanstilsynet i en redegørelse, der er udarbejdet i forbindelse med en dispensation til rederiets nye majoritetsejere - I henhold til oplysninger fra CoCom Bankerne (Torms fire største banker, red.) forventes det, at der sker brud på en finansiel covenant i marts 2014. Første test for brud på den pågældende covenant finder sted i juni 2013, skriver Finanstilsynet. - Viser antagelsen om en flad fragtrate for 2012, og en progressiv stigning i 2013 ikke at holde, kan et brud på den pågældende covenant potentielt ske allerede 8 måneder efter Rekonstruktionsaftalens indgåelse, hedder det i redegørelsen. Sker det, kan en eller flere af aftaleparterne påberåbe sig "misligholdelsesbeføjelser", hvilket i yderste tilfælde er lige med en konkursbegæring mod Torm.
Transporttidende.com, 10/12, 11:07, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/torm_ikke_ude_af_farezonen/

Ratedyk trodser oplagt tonnage hos Mærsk
A.P. Møller - Mærsks containerrederi, Maersk Line, fortsætter med at lægge skibe op i et forsøg på at bekæmpe overkapaciteten i markedet. Maersk Line har 12 skibe på i alt 82.000 teu lagt op, hvor ingen andre har lagt mere end 25.000 teu op. Den oplagte tonnage steg til 820.000 teu pr. 3. december.
Borsen.dk, 11/12, 07:23, http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/247702/maersk_ratedyk_trodser_oplagt_tonnage.html 

Se verdens største containerskib
’CMA CGM Marco Polo’ har plads til 16.000 TEU og vil være rekordskib indtil Maersk Line om kort tid får leveret sine Triple-E-skibe med en kapacitet på 20.000 TEU. Tidligere var ’Emma Maersk’ havets størst skib med sine 15.500 TEU. Marco Polo er 396 meter langt - eller hvad der svarer til fire fodboldbaner lagt efter hinanden. Man kunne også parkere 100 mellemklasse biler efter hinanden. Se billederne af skibet her hos Daily Mail her…  
Transporttidende.com, 10/12, 12:40, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/se_verdens_strste_containerskib/

Færre passagerer og stigende udgifter på Lollandsruterne
Siden 2009 har antallet af passagerer på færgerne i Lolland Kommune været for nedadgående. Det samme kan man ikke sige om udgifterne til at holde færgerne i gang og havnene i rimelig stand. ”Det er et problem, som udvalget for klima-, teknik- og miljø vil have taget op til drøftelse og det skal ske ved en temadag først i det ny år. vi er nødt til at se på alternativer i forhold til den nuværende færgedrift”, siger udvalgsformand Gert Mortensen. Han forestiller sig, at der kan indsættes en fragtfærge, der sejler rundt mellem øerne med gods i stedet for, at det skal med de nuværende færger. I 2012 var der afsat 17,5 mio. kr. til færgedriften til Fejø, Femø og Kragenæs.
Folketidende.dk, 10/12, 20:10, http://folketidende.dk/artikel/f%C3%A6rre-passagerer-og-stigende-udgifter

SHIPPINGWATCH 

Kinas toplångiver til shipping: Svært med udenlandsk udlån
Kinas største shippinginvestor Export-Import Bank ser både muligheder, men også store problematikker ved at låne ud til udenlandske investorer i shipping. Det skriver Lloyd's List.

Maersk i USA forlænger militærkontrakt
‎Maersk Line Ltd. har forlænget kontrakt med det amerikanske forsvar om transporter til bl.a. Arktis og Grønland.  Det skriver Tradewinds.

Ratedyk trodser oplagt tonnage
Verdens containerrederier fortsætter med at lægge skibe op i et forsøg på at bekæmpe overkapaciteten i markedet, men det fører ikke højere rater med sig.

APM Terminals favorit til opkøb i indisk havn
Divisionen APM Terminals er på rygtebasis favorit til at opkøbe en betydelig ejerandel i en indisk havn med henblik på at udvikle containerfaciliteterne, skriver Aktiefokus.

Briterne vil udnytte global PR-effekt fra Marco Polo
En britisk handelsdelegation vil markedsføre sit hjemlands skibsregister i Asien efter successen med verdens største containerskib Marco Polo og Evergreens planer om lade rederiets nye skibe sejle under britisk flag.

Scorpio Tankers bestiller seks nye øko-skibe
‎Scorpio Tankers har afgivet bestilling på seks MR-produkttankere på to forskellige koreanske værfter, alle seks er øko-skibe.

ABB: Strømskifte er besparende game-changer
En ny teknologi fra ABB kan både spare plads, vægt og energi på et skib. Ideen er at udskifte strømsystemet om bord på et skib med jævnstrøm i stedet for vekselstrøm, forklarer ABBs danske direktør.

Historisk stor EU-støtte kan stække pirat-rekruttering
Red Barnet Danmark, der samarbejder med Danmarks Rederiforening og rederierne om fattigdomsbekæmpelse i Somalia, har fået bevilget over 70 mio. kroner fra EU, som skal uddanne 42.000 unge. Det er den største enkeltkontrakt til Red Barnet nogensinde.

Bag facaden: Højspændt OPEC-møde i vente
‎Topmøde: Olieproduktionen og en ny generalsekretær er på dagsordenen i Wien, skriver Jyllands-Posten.

Regeringen vil sikre job og miljø med ny værftsstøtte
Den maritime sektor får et grønt løft i ny plan, skriver Jyllands-Posten.
http://shippingwatch.dk/

MARITIME DANMARK

Mærsk får forlænget militærkontrakt
‎Grønland ønsker nye hvalkvoter
Povl Anker erstatter Leonora Christina.
‎Ny færgerute mellem Ærø og Tyskland
‎Mærsk henter ny olie i Kazakhstan
DFDS favorit til at købe Scandlines
Sten og grus firma etablerer i Hirtshals
Svitzer skal tømme Baltic Ace for bunkers
‎Verdens største containerskib til Europa
Opdrættede kæmperejer bandlyses
Fiskere frygter isvinter
‎Lokale somaliske ledere besøger fregat
‎14,3 mio. til forarbejdningsvirksomheder
‎JD Contractor klar med hidtil største skib
Atlantic Petroleum køber sig ind i Holland
‎‎‎‎‎‎http://www.maritimedanmark.dk/


  

ARBEJDSMARKEDSNYHEDER 

Dansk ja til social dumping i Grønland
Med den danske regerings støtte kan tusindvis af kinesiske gæstearbejdere formentlig inden længe indtage Grønland og få arbejde under forhold, der matcher hjemlandets. Potentielt kan det betyde arbejdsuger over 60 timer - uden overtidsbetaling, feriepenge og andre gængse lønmodtagerrettigheder. Den stærkt omdiskuterede såkaldte storskalalov, der giver udenlandske virksomheder adgang til Grønlands undergrund på udenlandske arbejdsvilkår, blev fredag vedtaget i Landstinget og skal nu igennem det danske folketing. ”Det er fuldstændig Grønlands beslutning (...) Vi er tjent med, at man fra grønlandsk side tager ansvar for den lovgivning, som man gerne vil have. Det er et grønlandsk ansvar. Og det har jeg stor respekt for”, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager til Politiken. Loven fastslår, at udenlandske virksomheder - herunder kinesiske mineselskaber, der står på spring - kan ansætte medarbejdere på det pågældende lands egne overenskomster. Udgangspunktet er den grønlandske mindsteløn på 81 kroner i timen, men fra det beløb kan virksomhederne trække op til 1.050 kr. om ugen fra til kost, logi, medarbejdernes rejser, forsikringer m.m. Det bringer lønnen ned på 52 kroner i timen.
Dr.dk, 10/12, 23:30, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/12/10/231734.htm

SAS-overenskomster blokerer frasalg
Flyselskabet SAS har uden held gennem flere måneder forsøgt at sælge datterselskabet SAS Ground Handling (SGH). Ifølge Berlingske Business har processen nu vist sig at være vanskelig, da flere købere har takket nej til selskabet på grund af de meget dyre overenskomster, som de ansatte sidder med i SGH. Lykkedes det ikke for SAS at få solgt SGH, vurderer flere, at afdelingen risikerer at blive lukket helt, hvorefter udenlandske selskaber kan komme og håndtere handling-opgaverne på nye overenskomster.
Borsen.dk, 11/12, 07:56, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/247709/sas-overenskomster_blokerer_frasalg.html

Reallønnen er steget 40 % siden 1980
Det seneste år er priserne - ifølge nye tal fra Danmarks Statistik - steget med 2,3 % og lønnen i det private steget med 1,4 %. Da tallene næppe ændrer sig markant i årets sidste måned, og lønningerne i det offentlige følger den private lønudvikling, er kursen sat mod, at lønnen for tredje år i træk stiger mindre end priserne. Det vil med andre ord sige, at reallønnen falder, så danske lønmodtagere kan købe mindre for deres løn nu, end de kunne for et år siden. I gennemsnit er reallønnen steget med 1,1 % om året siden 1980.
Politiken.dk, 10/12, 23:05, http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1838817/realloennen-er-steget-40-procent-siden-1980/

Flere på kontanthjælp får lov at passe sig selv
Flere kontanthjælpsmodtagere skal finde ud af, hvad de vil få dagen til at gå med. I september var der 102.500 modtagere af kontanthjælp, som ikke blev aktiveret med kurser, jobtræning eller lignende. Det er en stigning på 10 % i forhold til samme måned sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik. I forhold til september 2008 udgør stigningen 56 %. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget til 165.600 personer i september 2012, hvilket svarer til en stigning på fem procent siden september sidste år og 35 % siden september 2008. I september var der 51.600 aktiverede kontanthjælpsmodtagere, hvilket er stort set uændret i forhold til september sidste år. I forhold til september 2008 har der dog været tale om en stigning på 35 %.
Information.dk, 10/12, 12:29, http://www.information.dk/telegram/319559

Danmarks største minkpelseri ramt af konflikt
Mandag iværksatte 3F konflikt mod landets største pelseri af mink, Danpels ved Aars i Nordjylland. Virksomheden har ikke villet tegne overenskomst og dermed garantere medarbejdere løn efter overenskomsten. Ansættelseskontrakter viser, at månedslønnen som minkpelser hos Danpels er minimum 7.500 kr. Lønsedler - uden timeantal - viser, at en østarbejder i slutningen af 2011 fik en månedsløn på mellem godt 9.700 og 16.300 kr. før skat.
Tv2nord.dk, 11/12, 06:29, http://www.tv2nord.dk/artikel/235898:Regionale-nyheder--Danmarks-stoerste-minkpelseri-ramt-af-konflikt?rss

Gæst på Vejlegården slæber 3F i retten
Tagdækker Claus Pedersen fra Børkop slæber nu 3F i Vejle i retten i en sag om ærekrænkelse. Det sker i forbindelse med en episode ved Vejlegården. Sagen er berammet til at køre ved Retten i Kolding mandag den 13. maj. Sagen handler om en episode ved Vejlegården den 13. april i år. Claus Pedersen havde været til at frokostmøde på den blokaderamte restaurant. Da han ville køre derfra, havde blokadevagterne stillet et banner op bag hans bil. Claus Pedersen blev efterfølgende anmeldt til politiet for at have ramt en blokadevagt, da han bakkede ud. Claus Pedersen erkender, at han har kørt banneret ned, som 3F ikke ville flyttet, men afviser at have været i nærheden af personer. Claus Pedersen blev sigtet efter straffeloven for at have bragt andres liv i fare. Sigtelsen blev senere frafaldet af lokalpolitiet i Vejle. 3F klagede til statsadvokaten, som dog også kom frem til, at der ikke kunne føres bevis for en påkørsel.
Tvsyd.dk, 10/12, 10:23, http://www.tvsyd.dk/artikel/179204:Gaest-paa-Vejlegaarden--Slaeber-3F-i-retten?rss



B
ALTIC DRY INDEX
93 (-29) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 11/12, http://www.dryships.com/pages/report.asp

AKTIEKURSER - KØBSKURSER 
APM A-aktie: 38.720 (-20)
APM B-aktie:41.000 (-40)
D/S Norden: 159.00 (+2,80)
Torm: 2.00 (-0,19)
DFDS: 269.00 (-0,50)
Mols-Linien: 13.90 (-0,50)
Børsen, 11/12, http://borsen.dk/kurser/danske_aktier/alle_danske_aktier.html

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 576,88 DKK
100 Euro = 745,91 DKK
Danske Bank, 11/12, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#


Barno/Mohni Joy



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX