Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...
DAGEN 10/9
Man 10/9-2012 09.30

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - Dansk Metal Kongres i Aalborg
Hanne Hansen - Arbejder hjemme

Henrik Mikkelsen - Dansk Metal Kongres Aalborg

DET SKETE OG SKER OG BLEV SAGT

1940: Charlie Chaplins "Diktatoren", som er en ætsende parodi på Hitler, har premiere.
1981: Efter 100 års diskussion bliver England og Frankrig enige om at bygge en tunnel under Kanalen.
1990: A.P. Møller tilbyder USA gratis transport af militærudstyr til brug i Golfkrigen.
2003: Opfinderen af brintbomben, den ungarskfødte fysiker Edward Teller, er død, 95 år gammel. Teller, som var af jødisk oprindelse, flygtede i 1935 fra Nazityskland til USA. Her arbejdede han først hemmeligt med atombomben og siden med brintbomben, efter at han havde overbevist præsident Truman om, at den var nødvendig for et stærkt nationalt forsvar. I 1952 blev den første brintbombe af­prøvet i Stillehavet. Den var 2.500 gange kraftigere end atombomberne over Japan i 1945.

Sol op 06:39 sol ned 19:44

SØFARTS MEDIER - i det sidste døgn

Sejlbåd tog Leonoras plads
En tysk sejlbåd lå lørdag aften i vejen for Leonora Christina, da færgen skulle lægge til kaj kl. 21.50 i Rønne - og sejlbådens skipper havde svært ved at få sejlbåden flyttet. Bornholms Politi blev alarmeret om situationen, men da politiet kommer på havnen i Rønne, er problemet løst, og den tyske sejlbåd er forsvundet fra havnen, oplyser vagtchefen hos Bornholms Politi.
Bornholmstidende.dk 9/9 10:52, http://www.tidende.dk/?Id=39266

Coaster fik slagside: Sunket i Kattegat
En ældre coaster er lørdag aften sunket i den sydlige del af Kattegat. Skibet var ved at blive slæbt fra København til ophugning i Grenaa på Djursland, da den begyndte at tage vand ind. Det oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK). Coasteren var blevet slæbt omkring totredjedele af vejen, da den begyndte at tage vand ind og fik slagside. To af besætningsmedlemmerne på slæbebåden "Store Sund" blev sendt over på coasteren for at pumpe vandet ud. Men pumperne kunne ikke fjerne vandet i samme tempo, som det løb ind i coasteren, og de to mænd blev evakueret fra skibet, inden slæbebåden lod slæbetrossen gå. Ifølge SOK ligger skibet nu på 22 meters vand i nærheden af Hesselø. Vraget skal nu afmærkes, og så vil det senere blive vurderet, om coasteren skal blive liggende.
Dr.dk 99 06:31, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/09/09/0909063131.htm

Fem japanske rederier ransaget
Nogle af verdens største rederier inden for biltransport til søs undersøges lige nu af de japanske konkurrencemyndigheder. De er under mistanke for at have lavet aftaler om fragtrater. Nippon Yusen, Mitsui OSK Lines, K Line, Eukor og Wallenius Wilhelmsen Logistics’ kontorer I Tokyo har alle haft besøg af myndighederne i løbet af fredagen. Myndighederne har mistanke om, at op til 10 rederier, altså fem mere end der allerede er blevet besøgt, har lavet indbyrdes aftaler om 'car-carriers'-transport til USA, Europa og andre asiatiske lande siden 2008. De 5 japanske rederier har 70 % af verdensmarkedet for søtransport af køretøjer.
Transporttidende.com, 07/09, 11:15, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/nu_er_fem_japanske_rederier_ransaget/

Lydoptagelser belaster kaptajnen på ’Costa Concordia’
Kaptajnen om bord på det kæntrede krydstogtskib Costa Concordia, Francesco Schettino, forsøgte i minutterne efter at krydstogtskibet havde ramt et undersøisk skær, at skjule situationens alvor. Oplysningerne fremgår, ifølge den italienske avis LA Stampa, af lydoptagelser fra skibets sorte boks. Få sekunder efter at det store krydstogtskib ramte det undersøiske skær hører man kaptajn Francesco Schettino sige: ”Madonna, hvad har jeg dog gjort”. Kort efter talte kaptajnen med den vagthavende maskinmester: ”Er vi virkelig ved at synke ?”, spurgte kaptajnen ophidset maskinmesteren. Selv om kaptajnen var klar over, hvor alvorlig situationen var, gav han tre minutter senere en officer på broen ordre om, ikke at informere passagererne om den reelle situation. ”Sig at vi har haft et black out”, lød kaptajnens instruktion. Kaptajnen står anklaget for at have forvoldt andres død, forladt et synkende skib og for at undlade at orientere myndigheder. 32 passagerer og besætningsmedlemmer omkom ved forliset der fandt stede den 22, januar.
Havneogskibsfart, 10/09, http://havneogskibsfart.dk/Nyheder/nyhed.aspx?NewsID=21136&Titel=Lydoptagelser belaster italiensk kaptajn

Danmark jagter milliardvækst på havet
Regeringen vil øge Danmarks indtjening på verdenshavene og i beslægtede maritime brancher. Regeringens vækstteam har i et halvt år har set nærmere på, hvilke tiltag, der kan bidrage til mere vækst i sektoren. Teamet foreslår blandt andet et nyt maritimt forskningscenter, bedre markedsføring og en ny shipping-uddannelse på bachelorniveau, som konkrete initiativer, der kan skabe vækst i den maritime sektor.
Fyens.dk, 10/09, 08:46, http://www.fyens.dk/article/2153216:Business-Fyn--Danmark-jagter-milliardvaekst-paa-havet

Mærsk
Går på milliardopkøb i Rusland
APM Terminals køber 37,5 % af det russiske havneselskab Global Ports for fem milliarder kroner. Sælgeren af ejerandelen er russiske Transportation Investments Holding, som reducerer virksomhedens andel til nu også at være på 37,5 %. Stemmemæssigt vil de to dog til sammen kun have omkring 60 % af stemmerne i Global Ports. Handelen ventes at være gennemført inden årets udgang. Global Ports er noteret på børsen i London.
Fyens.dk, 10/09, 08:39, http://www.fyens.dk/article/2153215:Business-Fyn--Maersk-gaar-paa-milliardopkoeb-i-Rusland

Amerikansk havnestrejke er dyr for rederiet 
A.P. Møller – Mærsk vil blive dobbelt ramt, hvis den truende havnestrejke i USA bliver en realitet, da en strejke både vil ramme Maersk Line og Gruppens havneselskab APM Terminals, der driver syv havne i USA.  ’Det grundlæggende budskab er, at den her situation bør løses ved, at der kommer gang i nogle realitetsforhandlinger. Det er vigtigt at undgå en strejke, som ville være aldeles ødelæggende for alting’ siger Erik Eisenberg, kommunikationsdirektør i APM Terminals, til Ritzau Finans.
Transporttidende.com, 07/09, 11:14, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/amerikansk_havnestrejke_dyr_for_maersk/

Søfartens Ledere får medhold i skattesag
6 medlemmer af Søfartens Ledere kan ånde lettet op. Alle havde de uberettiget, men i overensstemmelse med deres ansættelseskontrakter, fået udbetalt DIS-løn af deres arbejdsgiver AM Offshore. Efter rederiets konkurs, i september 2011, gik det op for SKAT, at AM Offshores betingelser for at udbetale lønnen på DIS, ikke var til stede. De 6 tidligere ansatte blev derfor, i maj 2012, mødt med et krav om tilbagebetaling af store beløb - helt til 150.000 kroner hver - til SKAT.
Transporttidende.com, 07/09, 11:13, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/sfartens_ledere_far_medhold_i_skattesag/

Storm ved Grønland truer kæmpe katastrofe-øvelse
En kraftig storm er under opbygning ved Island og Danmarksstrædet ved Østgrønland – og det kan gøre de kommende dages store internationale, arktiske søredningsøvelse langt mere realistisk og dramatisk, end den danske flåde egentlig havde tænkt sig. Den storstilede øvelse ved den 72. breddegrad nord, der har afsæt i en krydstogtskibs-katastrofe, har deltagelse af ca. 1.000 personer, en række skibe og fly samt myndigheder i Grønland, Island og Danmark.
Politiken.dk, 09/09, 09:10, http://politiken.dk/indland/ECE1747689/storm-ved-groenland-truer-kaempe-katastrofe-oevelse/

Verdens største borerig til kaj i Esbjerg
Benene på boreriggen stikker 195 meter op i luften, og kan derfor ses fra det meste af Esbjerg, mens den restaureres for 120 mio. kr., inden den skal 35.000 tons tunge rig igen skal til havs den 24. september. Riggen ejes af Mærsk Innovator, og borer efter olie i den norske del af Nordsøen.
Tvsyd.dk, 09/09, 16:18, http://www.tvsyd.dk/artikel/166651:Verdens-stoerste-borerig-til-kaj?rss

Danmark, Norge og Sverige øver oliebekæmpelse ud for Frederikshavn 
Øvelsen starter tirsdag den 11. september, og scenariet er uheld under en ship to ship-operation, hvor skibene overfører olie til hinanden. Uheldet forårsager et større oliespild, som giver anledning til at anmode om assistance hos Norge og Sverige. Onsdag sejler alle enhederne fra Norge, Sverige og European Maritime Safety Agency, EMSA, igen ud fra flådestation Frederikshavn til øvelsesområdet og seancen afsluttes sent på eftermiddagen
Forsvaret.dk, 07/09, 14:08, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/Danmark,NorgeogSverige%C3%B8veroliebek%C3%A6mpelseudforFrederikshavn.aspx

Over 2.600 flere med sommerrute fra Bornholm
Sommerruten med HSC ’BornholmExpress’ mellem Allinge og Simrishamn har i denne sæson haft 26.445 passagerer. Det er over 2.600 flere end rekorden for to år siden. ’Bornholm Express’ er bygget i 2006 hos Damen Shipyards i Singapore, og kan medtage 245 passagerer.
Bornholm.nu, 09/09, 10:51, http://bornholm.nu/?Id=44678

Odense kæmper for at bevare Stigefærge
Et enigt økonomiudvalg i Odense Kommune har besluttet at Stigefærgen sejler sidste tur, når Odinsbroen over Odense Kanal står færdig i 2014. Men en nystiftet Facebookgruppe er gået i gang med at indsamle underskrifter, for at bevare Stigefærgen. Samtidig er Stige Borgerforening indbudt til et møde i By og Kulturforvaltningen, for at drøfte fremtidige muligheder for den lille færge.
Tv2fyn.dk, 09/09, 17:42, http://www.tv2fyn.dk/article/370832:Kaemper-for-at-bevare-Stigefaerge?rss

SHIPPINGWATCH 

Maersk poster milliarder i russiske havne
APM Terminals køber 37,5 pct. af det russiske havneselskab Global Ports, skriver Bloomberg News.

Iransk olieeksport tilbage på niveauet før sanktioner
Den iranske olieeksport trodser sanktioner fra EU og USA og svingede opad igen i august. Dermed nåede eksporten niveauet før sanktionerne trådte i kraft 1. juli, skriver Lloyd's List.

Stort fald i Shanghais containertrafik
Aktiviteten i Shanghais havn er dalet med 7,1 pct. i august i år i forhold til august sidste år. Det er det største fald på årsbasis siden oktober 2009.

Pirater tvinger i stigende grad gidsler med på land
Pirater flytter i højere grad deres gidsler fra vand til land under tilfangetagelsen. Det stiller nye krav til søfolkenes forberedelse og gør piratbekæmpelsen sværere, siger danske antipirat-firmaer.

Arktis udgør et særligt maritimt vækstpotentiale
Mulighederne for et arktisk eventyr for den maritime industri er inden for rækkevidde, hvis det viser sig, at området indeholder de enorme olie-og gasressourcer som amerikanske eksperter peger på, vurderer regeringens maritime vækstteam.

Vækstteam stærkt inspireret af Singapore
‎Danmarks øverste søfartsmyndighed Søfartsstyrelsen bør etablere en særlig enhed med "højniveau" repræsentanter, der skal markedsføre Danmarks maritime klynge globalt og langt mere målrettet end hidtil. Der foreslår regeringens maritime vækstteam.

Vækstteam: Seks anbefalinger skal styrke det blå erhvervsliv
I seks konkrete anbefalinger lægger regeringens maritime vækstteam op til en markant styrkelse af det blå erhvervsliv i Danmark, der bl.a. skal markedsføres globalt og langt mere målrettet end hidtil. Samtidig indtager offshore mulighederne i Arktis en central role. ShippingWatch fremlægger i dag udspillet.

Kina kæmper med Europas krise - ny nedtur
Søndag kom de værste produktionstal i tre år for Kinas økonomi. I august steg Kinas produktion godt nok med 8,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Men det tal er det laveste i mere end tre år i verdens andenstørste økonomi, skriver Ritzau.

Forsker har store forventninger til biomasse i Esbjerg
‎Jens Bo Holm-Nielsen, lektor ved Aalborg Universitet Esbjerg, tror på, at biomasse kan blive Esbjerg Havns nye olieeventyr. Det står i havnens blad Hav & Kaj.

Maersk Oil Norway søger om norsk licens
Maersk Oil Norway er blandt 47 virksomheder, som har ansøgt om produktionslicens hos det norske olie-og energiministerium for områder defineret i Awards in Predefined Areas 2012 på den norske kontinentalsokkel.
http://shippingwatch.dk/

MARITIME DANMARK

Coaster sunket på vej til ophugning
Stor sektion brækket af Rena
Krydstogtskib rammer kabel på Færøerne
Dannebrog reagerede på nødopkald
Forsikret gods kan snart frigives
DFDS investerer i strøm fra land
Inspektionsskib redder polske sejlere
Pacific sælger sine Lindø skibe fra
”Kapringen” godt modtaget i Venedig
Lydoptagelser belaster italiensk kaptajn
‎Pirater risikerer lange domme i Tyskland
Novozymes går fra land til vand
Søfartens Ledere venter DIS-dom i 2013
Blue Water nu i alle danske havne
Nye grønne danske løsninger
‎VMS Denge Technology indgår kontrakt
‎Clarksons forventer lave containervækst
‎‎‎http://www.maritimedanmark.dk/




ARBEJDSMARKEDSNYHEDER

Unge strømmer ind i fagforeninger
Alle fagforeninger - undtagen én - melder om en stigning af medlemmer under uddannelse. Det betyder, at det er alle fra magistre og sygeplejersker til økonomer, kontorelever og arkitekter under uddannelse, der i højere grad melder sig ind i et fagligt fællesskab.
Avisen.dk 10/9 08:18, http://avisen.dk/unge-stroemmer-ind-i-fagforeninger_183907.aspx

Private virksomheder hjælper svage ledige
Det nytter, når private virksomheder giver de allersvageste ledige en chance på arbejdspladserne. Opskriften lyder på virksomhedspraktik og løntilskudsjob, hvor de ledige deltager i hverdagen på arbejdspladsen, viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Fælles for indsatserne er, at de retter sig mod de svage ledige. Ifølge seniorforskeren gælder det folk som er på kontanthjælp, mennesker med særlige psykiske eller sociale problemer eller dem, som jobcentrene har svært ved få i arbejde.
Dr.dk 10/9 05:28, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/09/09/09224304.htm

Unge strømmer ind i fagforeningerne
Flere studerende, lærlinge og elever har fundet hul i budgettet til et fagforeningskontingent i løbet af det seneste år, viser tal for medlemmer under uddannelse, som metroXpress har indhentet fra otte fagforeninger. Alle - undtagen én - melder om en stigning.
Information.dk, 10/09, 00:07, http://www.information.dk/telegram/310539




DE SÆRE NYHEDER

To kvinder gik en tur på Storebæltsbroen
To kvinder kan imødese hver en bøde på 250 euro (ca. 1900 kroner, red.) for at forstyrre samfærdslen på Storebæltsbroen. Stik imod færdselsreglerne parkerede kvinderne deres bil i broens nødspor, satte advarselstrekanten op og gik sig en tur. Ifølge vagtchef Kim Munksgaard, Fyns Politi, ringede adskillige trafikanter til politiet søndag, da de så kvinderne spadsere rundt på broens motorvej og over autoværnet over mod jernbanen. Politiet kunne også selv følge kvindernes hasarderede færden ved hjælp af de overvågningskameraer, der følger trafikken på broen. Da kvinderne havde nydt udsigten længe nok, slentrede de tilbage til bilen og kørte videre mod Fyn. Her stod politiet parat og anholdt dem. - Kvinderne forklarede, at de syntes, at bilen blev lidt varm. Der er tale om en tysk kvinde, som har en kvinde fra Australien på besøg. Sammen er de i den tyske kvindes bil på rundtur i Norden.
Dr.dk 9/9 21:17, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/09/09/0909211716.htm




BALTIC DRY INDEX
669 (-6) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 07/9, http://www.dryships.com/pages/report.asp

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 38.020 (+540)
APM B-aktie:40.000 (+588)
D/S Norden: 145.30 (+1,40)
Torm: 2.83 (-0,07)
DFDS: 280.50 (-0,50)
Mols-Linien: 17.40 (-0,50)
Børsen, 10/9, http://borsen.dk/kurser/danske_aktier/alle_danske_aktier.html

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 602,63 DKK
100 Euro = 758,26 DKK
Danske Bank, 10/9, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#


Barno/Mohni Joy



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX