Det Blå Danmark er
hverken blåt eller dansk

Anbefalingerne fra Vækstteamet for Det Blå Danmark går desværre ikke i dybden med den mindre skibsfarts problemstillinger. En gennemlæsning af anbefalingerne kan groft sagt summeres op til, at Det Blå Danmark sådan set slet ikke er blåt, og at Danmark ikke nødvendigvis er dansk.

Af sekretariatschef John Ibsen, CO–Søfart

Erhvervsministeren har nu fået anbefalingerne fra det ”team” han nedsatte i forhold til at komme med input til, hvordan man kunne sikre og skabe øget beskæftigelse indenfor det maritime erhverv.
Selve titlen på rapporten bør omgående rejse to spørgsmål hos læseren og ministeren.
Hvem eller hvad er Det Blå Danmark?
Hvad er vækst?

Det Blå Danmark
Henvisningen til farven blå, må antages at referere til havet og den danske skibsfart.
MEN, som den grundige læser vil opdage, det gør den bare ikke.
Skibsfart og rederidrift er kun motoren i denne farvetype.
”Det Blå Danmark følger ikke traditionelle brancheskel, og der er derfor statistiske udfordringer i forbindelse med afgrænsningen af området”, hedder det i anbefalingerne fra Vækstteamet.
Dette kunne opfattes som værende en måde at skrive, at man ikke er helt klar over hvilket område, der helt præcist er blåt, men at det groft sagt dækker alt , man komme i tanke om.
Så vi kan vel roligt konkludere, at henvisningen til farven blå, nok ikke skal tages alt for alvorligt.

Men heldigvis er der jo Danmark – og det betyder jo dansk? 
Under vækstteamets visioner kan man så læse, at selv om det er en god ide, at vi bruger penge og ressourcer på at skabe gode rammevilkår for dansk skibsfart, så er skal der også laves en indsats på ”Operation af skibe under udenlandsk flag og tilhørende landbaserede ydelser”.
Dermed er skibe under udenlandsk flag en del af Det Blå ”Danmark” – så blev man det klogere, og kan dermed fastslå, at reference til en bestemt nationalitet heller ikke er noget man skal lægge for meget i.
”En række rederier har kontorer i udlandet …. og er i stigende grad gået fra traditionel rederidrift til at være operatører af skibe, som de ikke selv ejer” – her ligger tilsyneladende rigtigt mange blå danske arbejdspladser.
Konklusionen er, at for at forklare, at de mange milliarder i statsstøtte ikke skaber danske arbejdspladser til søs, så har man skabt et begreb, hvis reelle indhold er ”Det” – eller som Monty Python er kendt for ”It´s”.

Vækst
Da der jævnfør ovenstående ikke er en egentlig fast definition af Det Blå Danmark, så er vækst jo en svær størrelse.
Men hvis man tager udgangspunkt i hvilke anbefalinger, der gives til direkte vækst i beskæftigelse til søs, så er der én (1):
-    Skibe der arbejder med Offshore vindmølleparker skal kunne registreres under DIS

Dansk Metals Maritime Afdeling sendte i sidste måned en anbefaling af dette tiltag til Erhvervsministeren, ligesom vi drøftede de særlige udfordringer, som den mindre skibsfart er udsat for, med ministeren.
Den mindre skibsfart nævnes dog kun kort i anbefalingerne fra Vækstteamet.
Det ville have været en god ide, om man havde lavet en tilbundsgående undersøgelse af disse problemstillinger, idet det jo netop er her, vi finder danske arbejdspladser, og her vi ønsker vækst.
Men modsat vores anbefalinger, beskrives vækstmulighederne indenfor disse områder ikke, så vækst er  også afhængigt af øjnene, der ser.

Konklusion
Der er sikkert rigtig mange gode ideer i rapporten, men det er at stikke blår i øjnene at fremstille indholdet som værende fremmende for danske arbejdspladser til søs.
Som sædvanlig er der gjort mange krumspring for at forklare, at man ikke kun kan se på de søfarende. Nej, man skal opfatte erhvervet som omfattende stort set alle danske arbejdspladser.
Man kan jo med rapporten stipulere, at man nu er gået et skridt videre, idet udenlandske arbejdspladser nu også er omfattet, og det kan jo kun bestyrke os i troen på, at vi danskere – som tidligere finansminister Thor Pedersen udtalte fra talerstolen – snart kan købe hele verdenen.