BHT
12/8-2005
Indkaldelse til fællesmøde.
Igennem nogen tid har der været rygter om at medlemmer af Sømændenes Forbund muligvis skulle til at udføre rengøringsarbejder i apteringen, som historisk og overenskomstmæssigt altid har været udført af serviceassistenter. Baggrunden skulle være et protokollat som er indgået mellem Sømændenes Forbund og Bilfærgernes Rederiforening, hvorefter de pågældende skibsassistenter udfører sådanne arbejder efter aftale.
Foreningen skrev til rederiet 2. august og anmodede om bekræftelse på at ovenstående ikke var til-fældet, og at vi var enige om at alle rengøringsarbejder i apteringen historisk har været og er dækket af overenskomst mellem BornholmsTrafikken og Dansk Sø-Restaurations Forening.
Vi har endnu ikke modtaget svar fra rederiet. Til gengæld er vi beklageligvis kommet i besiddelse af et protokollat under navnet "Servicestandard - Skibe", underskrevet af en repræsentant for Sømændenes Forbund og BHT, hvorefter en række konkrete rengøringsarbejder udføres af skibsassi-stenterne.
Foreningen har konsekvensmæssigt indkaldt til fællesmøde ved brev af 11. august. I fællesmødebegæringen påstår vi brud på parternes overenskomst samt organisationsfjendsk adfærd.