Der blev spist flere grøntsager til søs i 2016 end 2011, der blev drukket mindre alkohol, røget færre smøger og flere søfarende fik også i nævnte periode egen kabine - sidstnævnte vurderes som en positiv udvikling i kvaliteten af livet om bord.

Groft sagt er det også de fire eneste lyspunkter i undersøgelsen, som Seafarers International Research Center på Cardiff University har gennemført. Centeret gennemførte i 2011 en tilsvarende undersøgelse og har i rapporten, der udkom i sidste uge, sammenlignet resultaterne fra 2011 med resultaterne indhentet i en tilsvarende undersøgelse sidste år.

På stort set alle de parametre, hvor den søfarende ikke selv har nogen indflydelse, går udviklingen den forkerte vej.

Der arbejdes mere, der hviles og soves i færre timer, søvnen er dårligere og afbrydes oftere af enten arbejde, dårlig afskærmning af dagslys eller dårligt vejr. Alt sammen med øget fatigue til følge. 

Søfarende har i både 2011 og 2016 besvaret en lang række spørgsmål, der centrerer sig om fire hovedpunkter:

1) Søvn

2) Livskvalitet om bord

3) Søfarendes sundhedspåvirkende adfærd i forhold til alkohol, rygning og kost.

4) Sundhedstilstanden

Ensomhed

Den søfarende tilbringer hyppigere fritiden alene på kammeret med en film på skærmen eller musik i højttalerne.

Det sociale liv er minimeret til tæt på det umålelige.

I 2016 vurderede 5 pct. at de tilbragte fritiden med at se film/tv sammen med andre. Kun 3 pct. brugte fritiden på at snakke med andre om bord, 2 pct. svarede, at de i fritiden sang sammen med kolleger, 2 pct. dyrkede sport sammen med andre, 1 pct. brugte skibets fitness-rum sammen med andre og kun en halv procent spenderede fritiden i skibets internet-rum sammen med andre.

42 pct. brugte fritiden på at hvile. 21 pct. brugte fritiden på at se film/tv i ensomhed på kabinen - og 13 pct. tilbragte tiden på lukaf’et i selskab med internettet.

Mindre alkoholforbrug, færre smøger og flere grøntsager

Søfarende har fra 2011 til 2016 reduceret forbruget af sprut og smøger markant - det være sig både om bord, under landgang og i hjemmeperioder.
Når det gælder kosten, påpeger teamet bag undersøgelsen, at det til deres overraskelse viser sig, at flere søfarende er blevet vegetarer i perioden fra 2011-2016.

Men generelt i forhold til netop kosten, er der både plusser og minusser.

I 2016-undersøgelsen svarer flere søfarende, at de i højere grad spiser grøntsager om bord. Til gengæld er forbruget af grøntsager gået ned i hjemmeperioderne. Kostmæssigt er der også sundhedsfremmende udvikling i, at antallet af måltider med stegt mad er for nedadgående ifølge undersøgelsen. Forskerne tilføjer, at stigningen af antallet af søfarende, der på grund af vagter ikke får et basalt morgenmåltid, er bekymrende.

Sundhedstilstanden for nedadgående

Til trods for både mindre alkohol, færre smøger og sundere kost, så er den generelle sundhedstilstand blandt søfarende dårligere i 2016 end i 2011 - ifølge besvarelserne på forskernes spørgsmål. Flere sygedage og hyppigere besøg hos lægen i hjemmeperioderne kendetegner også den negative udvikling. Forskerne når ved at sammenligne med resultater fra andre undersøgelser også frem til, at udviklingen af antallet af søfarende med stressrelaterede psykiske lidelser er steget alarmerende fra 28 pct. i 2011 til 37 pct. i 2016. Udviklingen stemmer dog desværre overens med tal fra den landbaserede arbejdsstyrke, tilføjer forskerne.

Klare anbefalinger til skibsrederne

Rapporten summerer resultaterne sammen og følger op med syv klare anbefalinger for at forbedre de søfarendes sundhedstilstand. Blandt anbefalingerne nævnes at skibsredere øger indsatsen for at afskærme kabiner mod dagslys, fremmer mulighederne for, at der om bord serveres velsmagende alternativer til stegt mad og sikrer, at der er mulighed for vegetarkost. Rapporten opfordrer skibsrederne til at prioritere besætningernes velfærd højere end kommercielle interesser, når det gælder sejlads i dårligt vejr.

Fatigue-problematikken anbefaler rapporten løst ved, at skibsredere sørger for, at besætningsstørrelsen er afpasset til opgaverne.

Rækken af anbefalinger afsluttes med en længere passus om, at skibsredere generelt bør have større opmærksomhed på at beskytte søfarendes mentale sundhedstilstand.

Sammenlignelige data

De to respektive undersøgelser, der ligger til grund for rapporten, gennemgår forskerne i rapportens indledning. Mens undersøgelsen i 2011 omfattede i alt 1026 søfarende, var antallet i 2016 langt større, idet 1513 deltog.
De to grupper er ifølge forskerne sammenlignelige, når det gælder alder, fordelingen mellem ansatte i catering, dæk og maskine, samt den enkeltes ægteskabelig status.

I forhold til nationalitet, er der dog stor forskel på de to deltagende grupper. 2016-gruppen havde i sammenligning med 2011-gruppen langt flere filippinske søfarende, færre øst-europæiske og færre under nationalitetsbetegnelsen “andre”.

Læs hele rapporten online

Seafarers International Research Centre på Cardiff University har lagt den samlede rapport ud til fri afbenyttelse på internettet - læs den her (pdf)