”Hvem er mon på dybt vand”
ref. Maritime Danmark

I Maritime Danmark kommenterer vicedirektør Jan Fritz Hansen fra Danmarks Rederiforening dagens artikler i Berlingske Business under overskriften ”Berlingske på dybt vand”.

Jan Fritz Hansen hævder at afskaffelse af nationalitetskravet til skibsføreren i danske skibe, er uden betydning for den generelle beskæftigelse af danskere i langfarts-DIS. Rederierne har ingen planer om afskedigelse af danskere og rekrutteringen til uddannelserne fortsætter, siger Jan Fritz Hansen.

Samme dag kan man i pressen læse, at Niels Smedegaard Andersen på vegne af Mærsk meddeler, at danske officerer er for dyre, og at man må se på rekrutteringen fremover, så den står mål med et ønske om, at man kun vil bevare de erfarne officerer.

Da DIS blev indført i 1988, med skattefritagelse af de søfarende i DIS og etableringen af nye overenskomster hvor lønningerne blev barberet for skatteprovenuet, var tonerne fra rederiforeningerne også rosenrøde. Man ville med skattebegunstigelsen til dansk skibsfart sikre beskæftigelsen. På det tidspunkt var de fleste søfartsforeninger positive til loven som værn mod udflagning. Men skeptiske når det gjaldt beskæftigelsen.

Dengang, som nu, blev det fra Danmarks Rederiforening fremført, at det skam ingen betydning havde for beskæftigelsen – snarere tværtom.

Som Danmarks Rederiforening konstaterer på egen hjemmeside, så er den danske menige søfarende forsvundet, byttet ud med billigere arbejdskraft, og til fordel for at man så har flere danske officerer.

En udvikling der hænger sammen med, at der er blevet flere skibe under dansk flag, og at der har været et krav om, at i hvert fald skibsføreren var dansk.

Det er jo ikke raketvidenskab.

De bevidstløse rosenrøde forsikringer fra rederierne er simpelthen ikke troværdige.

Som Smedegaard Andersen i dag så smukt udtaler det ”…Danske officerer er dyrere end asiatiske søfolk….”.

Så fremover er det så en ombytning med stillinger i land der kan argumenteres med! Men os bekendt er et stigende antal kontorer og afdelinger udliciteret/flyttet til f.eks. Indien og Filippinerne i takt med at kontorerne i disse lande er tættere på de søfarende, både sprogligt og geografisk - og billigere at bemande.

Men som altid kan man jo vælge, som Jan Fritz Hansen, at forholde sig til ”fakta”, og konstatere, at CO-Søfart ”…ikke repræsenterer kaptajner eller søfarende der senere i deres karriere bliver det…”.

Det havde nok været mere korrekt at sige, at vi ganske vist har repræsenteret de søfarende som i dag har opnået en karriere som kaptajner, men at vi ikke i fremtiden skal regne med, at den traditionelle karrierevej fra skibsassistent til officer vil eksistere.

Hvis man hælder nok vand ud af ørerne, så kommer man jo på dybt vand.  

CO-Søfart
John Ibsen, sekretariatschef