Presseinformation fra Dansk Metal

Vedr. lovforslaget om ophævelse af nationalitetskravet til skibsførere i DIS m.v.

Lovforslag koster danske arbejdspladser

Regeringen har i disse dage et lovforslag i høring, der omhandler det ”Danske Internationale Skibsregister”, bedre kendt som DIS-registret.

Hvis lovforslaget bliver gennemført vil det koste 6.000 danske arbejdspladser.[1] Lovforslaget er dermed skadeligt for dansk beskæftigelse og vil med sikkerhed betyde, at gode danske arbejdspladser i fremtiden vil blive varetaget af billig arbejdskraft fra fx Asien. Samtidig betyder lovforslaget, at det danske samfund stadig opretholder en række sociale forpligtelser over for denne arbejdskraft, som ikke har boet i Danmark. Det er dybt kritisabelt. Endelig risikerer lovforslaget at betyde, at dårligt uddannet asiatisk arbejdskraft skal håndhæve dansk lovgivning om bord på danske skibe.

Dansk Metal opfordrer på det kraftigste regeringen til at trække lovforslaget tilbage.

Baggrund

DIS-registret blev oprettet i 1988. DIS registret betyder blandt andet, at personer ansat på DIS-skibe ikke skal betale skat. Skattefritagelsen gør det muligt for danske søfarende at konkurrere med den billige udenlandske arbejdskraft, da rederne kan udbetale en nettoløn til de ansatte.

Et væsentligt hensyn med DIS-loven har hidtil været, at sikre, at der fortsat er dansk beskæftigelse på de skibe, der er registreret i DIS-registret. Hensynet til den danske beskæftigelse er – udover skattefritagelsen – endvidere sikret af det såkaldte nationalitetskrav, der betyder, at skibsførere på skibe registreret i DIS-registret skal have dansk/EU/EØS indfødsret. Oprindeligt var nationalitetskravet alene tiltænkt danske skibsførere, men det blev udvidet til også at gælde EU-borgere for at efterleve EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed.

I praksis har det da også vist sig, at de danske søfarende har været konkurrencedygtige. Der var i 2009 omtrent 8.000 danske søfarende ansat på skibe i DIS registret, hvilket er omtrent det samme som i 2006. Det er vurderingen, at omtrent 85 pct. af skibsførerne i DIS-registret i dag er danske.

Samtidig har vi på det seneste set flere udenlandske rederier flage ind i DIS, ligesom mange danske rederier i disse år flager deres skibe ind i DIS. Der er altså ingen grund til at være bekymret for, at nationalitetskravet skader rederiernes konkurrenceevne. Regeringen skriver da også i selve lovforslaget, at Danmark de senere år har fastholdt sin styrkeposition som søfartsnation, og at der på det seneste er etableret nye virksomheder med skibsfart som omdrejningspunkt i Danmark. De nuværende regler ser altså ud til at være konkurrencedygtige, og der er allerede mulighed dispensation.

Konsekvensen af forslaget: 6.000 job går tabt

Det væsentligste element i regeringens nye lovforslag er, at regeringen vil fjerne det såkaldte nationalitetskrav. Regeringens formål med lovforslaget er, at styrke de danske rederiers konkurrenceevne ved at lade dem rekruttere skibsførere fra hele verden.

I praksis vil lovforslaget betyde, at det vil blive muligt at ansætte lavtlønnede skibsførere på danske skibe. Det er altså ikke længere nok for rederierne, at de kan nøjes med at betale en ”netto-løn” til danske skibsførere, fordi disse ikke skal betale skat. Nu vil man ydermere have retten til at ansætte fx asiatisk arbejdskraft for derved at kunne holde et endnu lavere lønniveau.

Den foreslåede ændring er ganske enkelt uacceptabel, da den vil betyde markant forringede jobmuligheder for danske søfarende og helt generelt vil føre til, at DIS reduceres til et lav-kvalitetsregister med skibe med bekvemmelighedsflag, hvor det er meget vanskeligt at se, hvilke fordele det danske samfund opnår ved en sådan ordning.

Det er helt umuligt for danske søfarende at konkurrere med asiatiske lønninger. Det er derfor helt klart vurderingen, at regelændringen vil betyde, at det over en ganske kort årrække vil være næsten fuldstændig slut med danske ansættelser på danske skibe. Det er Dansk Metals vurdering, at det som minimum vil koste 6.000 danske arbejdspladser over en kort årrække. I en tid med buldrende høj arbejdsløshed og hvor det danske samfund på mange fronter er presset af udflytning af arbejdspladser er det højst uforståeligt, at regeringen vælger at udvande DIS registret.

Forslaget vil ikke alene betyde, at de danske skibsførere med stor sandsynlighed vil miste deres job inden for en kort årrække. Også andre danske personalegrupper vil blive ofre for regeringens lovforslag. Det skyldes, at rederierne i dag ansætter søfarende i underliggende stillingskategorier – som fx skibsassistent, styrmand mv. – fordi de ved, at de en dag skal bruge danske skibsførere som følge af nationalitetskravet i DIS-registret. Bryder man denne logik vil det derfor også føre til, at søfarende på andre niveauer end skibsfører vil miste deres job. Der vil derfor inden for en relativt kort årrække ikke længere være behov for at uddanne søfolk på de danske søfartsskoler. Gennemføres lovforslaget som det ser ud nu, vil der derfor i praksis blive gjort op med en tusindårig lang tradition for Danmark som en søfartsnation.

Udenlandsk arbejdskraft har danske sociale rettigheder

I dag har det danske samfund en række sociale forpligtelser over for de DIS-ansatte, fx i forbindelse med sygedagpenge ved arbejdsskade eller invalidepension. Det virker ganske enkelt fuldstændig uforståeligt, at det danske samfund skal påtage sig sådanne forpligtelser over for arbejdskraft, der aldrig har boet i Danmark, og som ikke en gang betaler skat i Danmark. Det eneste der kan retfærdiggøre denne ordning er nationalitetskravet, der sikrer et minimum af dansk beskæftigelse til skibsføreren.

Hertil kommer, at lovforslaget vil betyde, at udenlandske skibsførere vil skulle håndhæve dansk lovgivning om bord på danske skibe. Det skyldes, at skibsføreren i en lang tilfælde har fået overladt myndighedsudøvelsen om bord på danske skibe. En sådan myndighedsudøvelse må nødvendigvis forudsætte et rimeligt kendskab til dansk lovgivning og dansk kultur. Dansk Metal opfatter det som helt usandsynligt, at disse kompetencer vil kunne oplæres af skibsførere fra fx tredjeverdenslande. Også af den grund er det en særdeles dårlig idé at afskaffe nationalitetskravet i DIS-registret.